Alligator-urt kan danne tykke, sammenfiltrede måtter i vådområder. Arten stammer fra Sydamerika og er invasiv i store dele af verden, bl.a. i Oceanien, Nordamerika og Asien. I Europa frygter mange, at planten spreder sig, og derfor er den kommet på EU-listen over invasive arter.
Udseende og voksested
Alligator-urt varierer morfologisk, afhængigt af voksested, men generelt for alle er de kødfulde stængler og de hvide blomster. Bladene er eliptiske, 5-11 cm lange og 1-2 cm brede. Blomsten er lidt over en centimeter i diameter og kan minde om en kløverblomst. Stænglen er lang, op til 15 meter.
Væksten er krybende og planten kan vokse både på land og i vand. Typisk er planten forankret i jorden ved bredden og vokser mange meter ud over vandoverfladen. Dette kan man tiden udvikle sig til store sammenfiltrede måtter som flyder på vandet. Planten kan endvidere optage næringsstoffer direkte fra vandet, så skulle en plante løsrive sig, kan den vokse videre uden at være forankret til noget. Planten tilpasser sig et vandigt miljø ved at danne hule stængler, som bedre kan flyde. Man har set tilfælde hvor planten har dannet hele flydende øer, som giver grobund for andre mere terrestriske arter, såsom pil.
Planten sætter frø, men den primære formering er vegetativ, hvor plantestykker rives løs og flyder med strømmen. Alle stængler kan sætte rødder ved bladhjørnerne, så der skal derfor ikke ret meget til, før en ny bestand kan etablere sig.
Derfor er arten uønsket
Alligator-urt kan overtage meget store vådområder, både på land og i vandet. Planten er meget konkurrencedygtig og kan med tiden overtage en biotop fuldstændigt.
De tætte sammenfiltrede måtter som ligger på vandoverfladen skygger for al anden vegetation som måtte gro under. Man har desuden set at ilt indholdet i vandet under planten falder.
De mange plantedele kan stoppe vandstrømme og giver en øget sedimentering. Fiskeri og sejlads besværliggøres. Mindre søer kan blive dækket fuldstændigt.
Endeligt giver det tætte plantedække gode betingelser for myggelarver.