Solaborre

Udseende

Den almindelige solaborre har en høj, sammentrykt krop. Den piggede forreste rygfinne er sammenvokset med den blødstrålede rygfinne. Den kan blive op til ca. 40 cm, men den er sjældent over 20 cm. Den kan genkendes på, at gællelåget ikke har nogen pig bagtil, men i stedet en såkaldt ”ørelap”, der som regel er sort med en hvid kant og en rød plet bagest. Kroppen er spættet i forskellige gule, brune, grønne og blå farver. Bugen er gulbrun.

Forvekslingsmuligheder

Den almindelige solaborre minder mest om andre aborrefisk som aborre og hork, men med sin høje, sammentrykte form og med gællelåget forlænget til en ”ørelap” samt de specielle farvetegninger, er risikoen for forveksling ikke stor

Derfor er arten uønsket

Solaborren lever af orme, krebsdyr, bløddyr, insekter, småfisk og fiskeæg, og hvor der er opstået tætte bestande, kan de formentlig udøve en betydelig konkurrence med andre arter med samme fødevalg samt påvirke antallet af byttedyr.

Solaborre konkurrerer også om plads, for hannerne vogter nidkært deres territorier (reder) og jager andre fisk væk. Global opvarmning vil sandsynligvis være en fordel for den almindelige solaborre, da højere temperaturer vil betyde, at den kan nå at få flere kuld unger hvert år og derved få en større påvirkning på hjemmehørende arter som følge heraf.

Solaborre kan også være bærere af parasitter, som kan påvirke hjemmehørende arter negativt.