Udseende
Laksen er en sølvskinnende slank fisk med fedtfinne. Laksen kan kendes fra havørreden på den slankere halerod, de færre pletter under sidelinjen og på, at gællegitterstavene på forreste gællebue er tornformede. I forbindelse med gydningen bliver den mørkere, og hannen udvikler en tydelig kæbekrog. I forbindelse med gydedragten får hannens krop et rødligt skær, sorte og røde pletter, og huden fortykkes og bliver sej. Laks kaldes også atlantisk laks eller østersølaks afhængigt af levested. Laksen bliver normalt op til 120 cm, men den kan blive op til 150 cm.
Udbredelse
Laksen har tidligere været udbredt i de vestjyske vandløb fra Vidå i syd til Storå i nord samt i den østjyske Gudenå. I dag findes der kun en bestand af den oprindelige danske laks i Skjern Å, Ribe Å, Varde Å og muligvis i Storå.
Levevis
Laksen lever i saltvand, hvor den foretager lange vandringer. Gydningen foregår i det vandløb, hvor den selv er vokset op. Ynglen trækker ud i saltvand efter 1-3 års ophold i vandløbet.
Gydeområderne findes på vandløbsstrækninger med hastigt strømmende vand, hvor bunden er gruset eller stenet. Opvækstområderne findes på vandløbsstrækninger med lavt og frisk strømmende vand med stedvise forekomster af vandplanter, sten og trærødder. Laksen er afhængig af en god biologisk vandkvalitet.
I ferskvand består føden af bløddyr, krebsdyr og insekter. I havet består den af rejer, fisk og blæksprutter. I juni-november vandrer de voksne fisk op i strømvand for at yngle. Æggene lægges på relativt lavt vand i små fordybninger på sten eller grusbund med hurtig strøm. Æggene klækker om foråret. De fleste af de voksne laks dør efter gydningen.