Dyndsmerling kan kendes på de 10 skægtråde. Dyndsmerlingen er som regel omkring 20-25 cm lang, men kan blive op til 50 cm.
Udbredelse
I Danmark kendes dyndsmerling kun fra den nederste del af Vidå. I 1980erne blev der fundet enkelte eksemplarer, og i 2001 blev der fundet to individer i en grøft til Sølsted Mose. Fisken har også været observeret en enkelt gang i Hillerød helt tilbage i 1947, hvilket gav anledning til en notits i Aftenbladet Søndag.
Føde
Føden består af bl.a. små snegle og insektlarver, og en rigelig forekomst af disse byttedyr er en forudsætning for, at et vandhul eller en sø er egnet som levested for dyndsmerling.
Krav til levesteder
Dyndsmerling lever i lavvandede vandhuller og småsøer og i vandløb med langsomt flydende vand. Om dagen er fisken nedgravet i dyndet på bunden.
Når fiskene gyder, afsættes æggene på rødder og vandplanter, og planterne er således en forudsætning for reproduktionens succes.
Hvad kan hjælpe dyndsmerling?
Med henblik på at sikre en naturlig bestand af dyndsmerling, skal arten kunne vandre frit i vandsystemet mellem gydeområderne og opvækstområderne. Er der spærringer på vandløbene, vil det derfor hjælpe arten at disse fjernes.
Sikring af en naturlig bestand af dyndsmerling vil endvidere indebære, at der er rent vand i vandløbene, og en god fysisk variation med lavvandede grusområder, hvor strømmen er frisk, og mere roligtflydende dybe partier.
Hvor vandløbene løber gennem lysåbne ådale vil tilstedeværelsen af forskellige vandplanter hele året, være en forudsætning for et godt levested for dyndsmerling.
Hvis disse gode forhold ikke er tilstede, kan man gennem en mere skånsom vedligeholdelse eller egentlig restaurering genskabe disse forhold.
Bræmmer af rørsump fungerer som vigtige steder for fødesøgning, skjulesteder og ynglepladser, hvor der ikke er så stor udbredelse af vandplanter, og det vil derfor gavne arten, at disse bræmmer af rørsump bevares.