Bæklampret

 Lampetra planeri 

Bæklampret har en åleagtig krop, og den bliver omkring 12-16 cm lang.

Udbredelse

Tidligere var bæklampret almindelig i hele landet med undtagelse af Lolland-Falster. På nuværende tidspunkt er den almindelig i det vestligste Danmark, og ingen data tyder på en negativ udvikling.

Krav til levesteder

I modsætning til hav- og flodlampret lever bæklampret hele sit liv i vandløbene. Som voksent individ tager dyret dog ikke næring til sig.

Om foråret søger bæklampretten op i de øvre dele af vandløbet, hvor den gyder på steder med hastigt strømmende vand. Det er vigtigt, at bunden, hvor gydningen finder sted, består af sand mellem større sten.

Når æggene er klækket, svømmer larverne med strømmen ned ad vandløbet, indtil de når et område, hvor bunden er sandet eller består af finkornet mudder med højt indhold af organisk materiale. Larverne graver sig ned i bunden, og lever af kiselalger og andet materiale, der filtreres fra vandet.

Bæklampret er afhængig af en god biologisk vandløbskvalitet. 

Vidste du...?

Bæklampretten hører til dyregruppen rundmunde, der er kendetegnet ved blandt andet at have en rund sugemund.

Hvad kan hjælpe bæklampret?

Med henblik på at sikre en naturlig bestand af bæklampret skal arten kunne vandre frit i vandsystemet mellem gydeområderne og opvækstområderne. Er der spærringer på vandløbene, vil det derfor hjælpe arten at disse fjernes. 

Sikring af en naturlig bestand af bæklampret vil endvidere indebære, at der er rent vand i vandløbene, og en god fysisk variation med lavvandede grusområder, hvor strømmen er frisk, og mere roligtflydende dybe partier. 

Hvor vandløbene løber gennem lysåbne ådale, vil tilstedeværelsen af forskellige vandplanter hele året være en forudsætning for et godt levested for bæklampret. 

Hvis disse gode forhold ikke er til stede, kan man gennem en mere skånsom vedligeholdelse eller egentlig restaurering genskabe disse forhold.