Båndgrundling er en lille asiatisk fisk, som blev set i Europa første gang i 1961 i Rumænien og Albanien. Arten er første gang fundet i Danmark i 2002 og er siden fundet flere steder i jyske vandløb.
Udseende og adfærd
Båndgrundling er en ferskvandsfisk, der normalt lever i næringsrige damme og mudrede bække med mange vandplanter. Fisken kan dog leve i en bred vifte af ferskvandsmiljøer og findes også i større søer og vandløb.
Kroppen er aflang med fladtrykte sider og er kendetegnet ved at have en bred, opadvendt mund. Fisken kan blive op til 8 til 9 centimeter lang, men de fleste indberettede er mindre. Skællene er store og sidelinjen er fuldstændig med 32-40 skæl.
Hunner og hanner ligner hinanden og har grå ryg og lyse sider, finner og mave, der varierer fra gulgrøn til sølvfarvet. Som ung har fisken en mørk stribe langs siden, som forsvinder med alderen. Fisken kan blive tre til fire år gammel og lever af plankton og krebsdyr. Den er kønsmoden fra etårsalderen og lægger mellem 200 og 2000 æg om året.
Forvekslingsmuligheder
Båndgrundlinger kan i mange tilfælde kendes alene på den blåsorte stribe langs siden. Hvis de mangler striben kan de let forveksles med andre arter af små karpefisk. De kendes dog på en kombination af en opadvendt mund, store skæl og en kort gatfinne.
Derfor er arten uønsket
Der er fundet båndgrundlinger, der bærer på en dødelig parasit, som kan brede sig til danske arter. Fisken spiser samme føde som hjemmehørende arter, og den er derfor i direkte konkurrence med den naturlige fauna i vandløb og søer. Fisken er desuden kendt for at være aggressiv over for andre fisk.