Vinbjergsnegl er en af de største snegle, der findes i Danmark. Dens hus er op til 4,5 cm høj og 4 cm bredt. Huset er mat bleggult, gråligt eller brunligt med mørkebrune bånd og har 4½-5 vindinger. Jo ældre sneglen bliver, des lysere bliver huset typisk. Sneglens krop er hvidgul til grågul.
Vinbjergsneglen er ikke hjemmehørende i Danmark, men er udsat som pryd- og madsnegl. Den betragtes som en delikatesse.
Vinbjergsneglen kan forveksles med den mere sjældne plettede voldsnegl (Helix aspersa), der ligeledes er indført. Plettet voldsnegl har et lidt mindre og har et lavere hus med brede, mørke bånd, der giver skjoldet et spraglet udseende.
Læs mere om den invasive plettede voldsnegl i Artsleksikonnet
Udbredelse
Vinbjergsnegl findes især i Østjylland og Østdanmark - ofte omkring byerne. Den danske bestande stammer fra udsætninger og udslip. Vinbjergsneglen trivest bedst i skyggefulde omgivelser, bl.a. i dække af vegetation på skrænter, i krat og i haver.
Vinbjergsneglen opdrættes desuden på sneglefarme til gastronomisk brug.
Føde
Vinbjergsneglen lever mest af grønne plantedele og nedfalden frugt, men den kan også æde døde dyr og forskelligt organisk affald.
Levevis
Vinbjergsneglen er tvekønnet. Parringen finder sted i maj eller juni. De to snegle rejser forkroppen i vejret og trykker fodsålen mod hinanden og kan stå oprejst sådan i flere timer. Først skydes en kalkstav, kaldet en kærlighedspil ud fra begge dyr. Dens funktion er ukendt - muligvis har den en stimulerende funktion. Begge dyrene overfører derefter en såkaldt spermatofor til hinanden ved hjælp af et parringslem. Spermatoforen indeholder en mængde sædceller, der overføres til æggestokken for her at befrugte æggene.
Nogen tid efter parringen graver sneglen sig halvt ned i jorden, og her lægger den 60-70 kuglerunde æg.
Vinbjergsneglen bliver kan blive op til 6-8 år gammel, muligvis endnu ældre.
Om vinteren gemmer den sig under noget vissent løv eller nogle grene. Den danner et låg af kalk ved indgangen til sneglehuset, der beskytter den mod udtørring.