Dyndsnegl

Hydrobia ulvae , H. ventrosa , H. neglecta og Potamopyrgus antipodarum

Udbredelse

Ungefødende dyndsnegl har ikke altid været udbredt i de danske farvande. Man mener den er kommet fra New Zealand til Europa med balasttanke ombord på skibe. I Europa har den spredt sig via fugle og fisk, idet nogle af sneglene overlever turen gennem maven. De er meget almindelige langs de danske kyster.

Gode lokaliteter/hvor finder jeg den? Dyndsneglen lever i vand med saltholdigheder fra omkring 0-20 promille. De findes i mudder-/sandbund eller på bevoksning. Nogle gange forekommer dyndsnegle i meget talrigt - op til 60.000 snegle pr. m2.

Udseende

Spiret er ovalt form og ender i en blød spids. Overfladen af skallen er glat og uden strukturer eller mønstre. Skalåbningen har oval form.

Forveksling: Der findes 4-5 forskellige arter af dyndsnegle. Det er meget svært at skelne mellem disse, og det kræver et nærmere studie. Man kan kende dem fra andre grupper af snegle i samme størrelse ved at de har en helt glat overflade og at hele skallens længde er ca. 2-3 gange skalåbningens længde.

Formering

Ved de almindelige dyndsnegles formering sættes æggene fast på hunnens skal, sten eller planter. Når larverne klækkes, svømmer de ud i vandet og bliver til planktoniske larver. Hos ungefødende dyndsnegl foregår udviklingen inde i moderskallen, hvorfra de små snegle kravler ud. Den ungefødende dyndsnegl har endvidere meget få hanner og formeringen foregår mest ved jomfrufødsel, hvor afkommet udvikler sig fra ubefrugtede æg.

Vidste du...?

At Hydro- (hydor) er græsk og betyder vand. Bios er også græsk og betyder liv. Ulvae betyder siv. 

At dyndsneglene tilhører gruppen af forgællesnegle (Prosobranchia) indenfor sneglene (Gastropoda). Alle snegle tilhører gruppen af bløddyr (Mollusca).

Naturlige fjender/skadedyr

Dyndsnegle er en vigtig fødekilde for andre dyr. Det er især vadefugle, gravænder, krabber og nogle fisk, der æder dyndsneglene.