Udbredelse
Dværgkonken er meget almindelig i de indre danske farvande og især talrig i fjorde.
Gode lokaliteter/hvor finder jeg den? Dværgkonk lever på ret lavt vand og kan træffes fra helt inde ved strandkanten og ud på ca. 10 meters dybde, samt i fjorde. Den lever nedgravet i sand/mudderbunde, og kun åndingsrøret stikker op.
Udseende
Mål og vægt: 2,5-3,5 cm høj.
Dværgkonkens skal er pæreformet og tyk med bulet, netagtig overflade. Nederst har den en bred rende ind til skalåbningen. Bredden er mere end halvdelen af højden.
Forveksling: Andre arter fra dværgkonk-slægten har en mere fortykket mundingskant med en smal kanal-agtig rende og veludviklede tænder.
Føde
Dværgkonken er rovdyr og ådselsæder. Den kan være skadedyr i bundgarn, hvor den tager fisk. Den kan vejre et bytte på lang afstand og hvor der er mange dværgkonke kan de samles til ædegilde omkring døde fisk. Den æder endvidere orme og andre smådyr.
Formering
Forår og sommer lægger flere hunner æg i samme klump på ålegræs, tang, tomme muslingeskaller eller sten. Æggene lægges i små ægkapsler, der er ca. 5 mm høje og ligner en lille vase med bred bund. Ægkapslerne placeres i rækker, og man finder tit mange ægkapsler tæt ved hinanden. De enkelte kapsler indeholder 50-100 æg, som alle udvikler sig til små larver.
Efter ca. 4 uger klækkes æggene, og de små, fritsvømmende larver lever i det frie vand, ofte i det kystnære plankton. Larverne har små svømmesejl, og de driver rundt ved hjælp af strømninger og bevægelser i vandet. Efter 2-3 uger mister de svømmesejlet og forvandler sig til rigtige snegle og søger ned på bunden, hvor de graver sig ned. Her lever de resten af deres snegleliv.