Udbredelse
Sargassotang stammer oprindeligt fra det nordvestlige Stillehav og findes naturligt i vandene omkring Japan, Kina, Rusland og Korea. Sargassotang er blevet introduceret i den engelske kanal ved import og udsætning af østers fra Japan.
Den har bredt sig nord over og blev først set i Nissum Bredning i Limfjorden i 1984. I Limfjorden er den blevet en af de mest almindelige arter. Den findes tillige i Skagerrak og Kattegat. I 2005 er den observeret vokse i det nordlige Øresund ved Helsingborg.
Udseende
Sargassotang er en stor brunalge tilhørende familien Laminariaceae. Den er mellem 0,75-3 m i højden (i Norge er den set blive 8,5 m i højden). Brunalgen klæber sig fast på sten o. lign. ved hjælp af et fæstne-organ og vokser opret i vandet.
Sargassotang er opbygget ved at have en central, tynd stængel, hvorpå der udgår, spinkle laterale skud eller grene. Dens mange, små, luftfyldte, 2–3 mm runde eller pæreformede flydeblærer, som sidder på de små skud eller forgreninger, hjælper tangen med at stå opret i vandet eller flyde til et nyt etableringssted.
Sargassotang varierer i farve fra mørkbrun til lys, gullig brun afhængig af årstid og vækstbetingelser.
Forvekslingsmuligheder
Almindelig blæretang ( Fucus vesiculosus ) er også brunalge og er meget almindelig ved alle Danmarks kyster. Den har en brun og læderagtig overflade. Den vokser helst på lavt vand på op til fem meters dybde, hvor sargassotang kan ses på helt ned til 10 meters dybde.
Forskellen på de to arter er, at almindelig blæretang er lavere, har større luftfyldte flydeblærer og meget bredere skud/forgreninger end sargassotang.
Formering
Arten er enårig, bortset fra fæstne-organet, som er flerårigt. Sargassotang er selvbefrugtende og formerer sig vegetativt. Forplantningen foregår forår, sommer og tidlig efterår afhængig af vandtemperaturen. I Limfjorden er spredningshastigheden estimeret til 10 kilometer pr. år.
Vandtemperatur og saltholdighed kan være begrænsende faktorer for sargassotangs formeringsevne.
Voksested
Sargassotang vokser på lavt vand og ned til 10 meters dybde. Algen synes oftest at etablere sig i områder, hvor den påvirkes mindst muligt af bølger og hvor der i forvejen ikke gror meget anden makroalgevegetation.