Udbredelse
Brun gracilariatang er hjemmehørende og vidt udbredt i det nordvestlige Stillehav. Arten er introduceret til det østlige Stillehav og det vestlige samt østlige Atlanterhav via fiskeindustrien og ballastvand. Den første registerering i Europa var i 1990 og arten har siden spredt sig til flere EU lande. Det første fund i Danmark var i Horsens Fjord i 2003 og I vores nabolande, Tyskland og Sverige, er der også registeret forekomster. Algen menes at være blevet introduceret til Danmark fra andre populationer i de Europæiske farvande enten via østers, fritflydende fragmenter, ballastvand eller indfiltret i bådpropeller og fiskeudstyr. Brun gracilariatang har endnu ikke den store effekt i Danmark, men med de forventede klimaændringer kan algen potentielt blive dominerende og påvirke den oprindelige flora og fauna markant.
Udseende
Brun gracilariatang er en flerårig rødalge, med en længde på 15-100 cm. Den består af mange uregelmæssige forgreninger med en diameter på 2-5 mm. Farven kan variere fra brun til en grålig vinrød farve afhængigt af lysforholdene. De hanlige formeringceller ses i fordybninger (konceptakler) som oftest er mere end 75 µm dybe. Det er ikke usædvanligt at små ung-alger vokser som epifyter på ældre eksemplarer af brunl Gracilariatang
Forvekslingsmuligheder
Mange gracilaria arter er næsten umulige at artsbestemme på baggrund af morfologi, hvorfor en bestemmelse på artsniveau ofte kræver DNA analyser. Brun gracilariatang kan eventuelt forveksles med brunalger, men ved basis (i skyggen) burde brun gracilariatag have bevaret sin rødlige farve. Den kan også forveksles med rødalgen G. gracilis, som er mere tydeligt rød, finere og mere sparsomt forgrenet. Hos G. gracilis er konceptaklerne normalt mindre end 50 µm dybe. Brun Gracilariatang kan desuden forveksles med Gracilaria longissima, som også er mere tydeligt rød end brun Gracilariatang. Gracilaria longissima bærer desuden de hanlige formeringsceller på overfladen af thallus.
Formering
Brun gracilariatang formerer sig ved sporer, som ikke selv kan bevæge sig. Derfor er tangen begrænset til at en passiv sprednings mekanisme hvor den er afhængig af strømforhold i vandet. Hunner og hanner har samme morfologi.
Hvorfor uønsket
Brun gracilariatang har en høj stresstolerance og kan vokse under en lang række forskellige betingelser. Tangen invaderer flodudmundinger hvor den udkonkurrer hjemmehørende algearter og omdanner miljøet. Der er blandt andet påvist en negativ effekt på ålegræs, som får en nedsat fotosyntese og overlevelsesrate. Denne negative effekt er størst, jo varmere vandtemperaturen er, hvilket, med global opvarmning kan betyde at det bliver et voksende problem. Ydereligere er tangen også generende for fiskeindustrien da den overgror fiskenet.