Miljøstyrelsen vejleder om fortolkningen af miljøvurderingsloven og regelsættet i medfør heraf. Vejledningen henvender sig primært til kommunale sagsbehandlere, andre styrelser, rådgivere m.v. som kan stille spørgsmål af principiel karakter til Miljøstyrelsen.
Hvis du ikke kan finde svar på tolkningsmæssige spørgsmål til miljøvurderingsreglerne i enten vejledningerne til miljøvurderingsloven eller de offentliggjorte spørgsmål/svar nedenfor, kan du skrive til mst@mst.dk.
Vejledning til miljøvurderingsloven
Miljøministeriet har udarbejdet vejledning til hhv. planer og programmer samt konkrete projekter for så vidt angår miljøvurderingsloven. Vejledningerne blev offentliggjort den 13. september 2023 og kan tilgås her:
Vejledningerne bliver ikke lagt på retsinformation.
Spørgsmål og svar
Få svar på dine spørgsmål i Miljøstyrelsens tidligere miljøvurderingsudtalelser nedenfor.
Vær opmærksom på, om der er kommet ny lovgivning eller praksis på området, når du finder vejledning i tidligere udtalelser. Udtalelser, som ikke længere er retvisende, kan blive fjernet fra oversigten.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål
Hvordan skal formuleringen ”med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse” i bilag 2, punkt 1 d forstås.
Vi har modtaget en screening efter bilagspunktet til etablering af ca. 19,5 ha skov, på et privat areal (landzone), der i en kommuneplanramme er udlagt til erhverv.
Det er ikke tanken, at rammen skal ændres, da området potentielt skal kunne udnyttes til erhverv en dag, såfremt der opstår behov derfor.
Hvilken tolkning skal anlægges i forhold til bilagspunktets formulering:
- At det er den faktisk omlægning af arealudnyttelsen (fra græs til skov), der er genstand for bilagspunktet, og at det derfor skal screenes?
- At der ikke er tale om en omlægning til anden arealudnyttelse, da området fastholdes som erhverv med henblik på en evt. fremtidig realisering af erhvervsbyggeri?
Vejledende udtalelse
Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 1 d omfatter ”Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse”.
Det fremgår af EU´s vejledning om bilagspunkter1, at: ”Conversion’ refers to any conversion of land use” og “The change of land use is not in itself a project in the context of the definition of the EIA Directive, since a project implies some sort of
works or intervention.”
Et projekt i miljøvurderingslovens forstand er således defineret som gennemførelsen af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder, herunder nedrivning, og andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder dem, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden2.
EU-domstolen har i sag C-329/17, Gerhard Prenninger m.fl., dom af 2018-08-07, fortolket bilagspunktet, herunder begrebet ”anden arealanvendelse”. I dommen blev det fastslået, at ”rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse” omfatter etablering af en linjeføring gennem skov med henblik på anlæg og drift af en elektrisk luftledning, idet der er tale om en ny anvendelse. Dette var tilfældet uanset at ”det berørte fældningsareal fortsat vil være genstand for normal skovforvaltning, for så vidt som der fortsat regelmæssigt vil kunne foretages fældning, borttransport af træ og nyplantning af træer.” Miljøstyrelsen forstår dommen således, at det var den faktiske anvendelse og ikke ændring af planmæssig status, der blev lagt til grund ved fortolkningen.
På baggrund af ovenstående er det Miljøstyrelsens vurdering, at det er den faktisk omlægning af arealudnyttelsen (fra græs til skov), der er genstand for bilagspunktet, og at projektet derfor skal screenes. Det er således ikke afgørende, om der sker ændring af arealanvendelsen i forhold til plangrundlaget eller om området f.eks. fastholdes som erhverv.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
1 Interpretation of definitions of project categories of annex I and II of the EIA Directive s. 39-40.
Spørgsmål
Hvor kan man finde informationen omkring de fastsatte miljøkvalitetsnormer for naturområder og boligområder (støj/støv og luft) (pkt. 30 og 31 i screeningsskemaet):
30: Kan projektet påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer for naturområder allerede er overskredet?
31: Kan projektet påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer for boligområder (støj/lys og luft) allerede er overskredet?
For punkt 28 og 29 vedrørende miljøkvalitetsnormer for overfladevand og grundvand bruger vi MiljøGIS for basisanalyse for vandområdeplaner 2021-2027.
Vejledende udtalelse
Ansøgninger om projekter omfattet af punkter på miljøvurderingslovens bilag 2 skal indsendes til myndigheden ved udfyldelse af det ansøgningsskema, der fremgår af miljøvurderingsbekendtgørelsens bilag 1.
Vurdering af et projekts påvirkning af miljøet for de i spørgsmålet nævnte parametre, skal foretages ud fra kendskab til projektets karakteristika bl.a. projektets dimensioner og udformning, forurening og gener, projektets placering, den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt, og arten af og kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingslovens bilag 6.
Den kompetente myndighed skal foretage vurderingen på baggrund af tilgængelige objektive oplysninger herunder miljødata.
Miljødata kan bl.a. tilgås via Danmarks Arealinformation. Nedenfor er desuden angivet eksempler på, hvor tilgængelige data samt vejledninger kan findes. Listen er ikke udtømmende:
Natur
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (2007)
Opdatering af: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (2023)
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at udkast til nye Natura 2000 planer pt. er i høring og skal sammen med de gældende planer inddrages i en vurdering af ansøgninger efter miljøvurderingsloven.
Støj/luft
Der kan læses mere om støj og luft på miljøstyrelsen hjemmeside.
Ved vurdering af støj kan der desuden tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledninger om støj samt den/de berørte kommuners regulativer for anlægsarbejde i medfør af miljøaktivitetsbekendtgørelsen.
Regler m.v. på luftområdet findes her.
Lys/støv
Vurderes bl.a. i forhold til miljøaktivitetsbekendtgørelsen herunder den/de berørte kommunes evt. fastsatte regulativer på baggrund af bekendtgørelsen.
Overfladevand og grundvand
Vedrørende miljøkvalitetsnormer for overflade- og grundvand er det underliggende regelsæt for regulering af udledning:
- Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder (BEK nr. 1433 af 21/11/2017)
- Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (BEK nr. 1625 af 19/12/2017)
- Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (BEK nr. 449 af 11/04/2019)
Der kan læses mere om miljøkvalitetskrav her.
Informationskilder til tilstandsvurderinger og baggrundsdata kan findes på nedenstående links, idet Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at der foruden gældende vandplaner skal vurderes i forhold til basisanalysen samt udkastet til vandområdeplanerne (VP3), der pt. er i høring.
Vandområdeplanen med tilhørende bilag
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
Eksempel:
En råstofindvinder har en gældende indvindingstilladelse, omfattende 20 ha. I forbindelse med ansøgningen blev projektet screenet, hvor der blev truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Indvindingstilladelsen er fortsat gældende, og der søges ikke på dette areal nu.
Råstofindvinderen søger nu om endnu en indvindingstilladelse, omfattende yderligere 10 ha, på et areal beliggende umiddelbart op ad området omfattet af den gældende indvindingstilladelse. Råstofindvindingen på det nye areal på 10 ha vil driftsmæssigt indgå sammen med den eksisterende tilladelse på 20 ha som én samlet råstofgrav.
Den nye ansøgning omfatter således kun de 10 nye ha.
Spørgsmålet er herefter:
1. Er der VVM-pligt (efter bilag 1), fordi tærskelværdien på 25 ha. overskrides (de eksisterende 20 ha + de 10 nye ha)?
a. Hvis ”ja” til automatisk VVM-pligt, hvordan hjemles denne afgørelse så ift. miljøvurderingslovens §§, herunder bilag 1, punkt 19, og bilag 2, punkt 13a, og udvælgelseskriterierne i bilag 6?
i. Skal miljøkonsekvensrapporten både omfatte det allerede godkendte/igangværende projekt (de 20 ha) og den nye udvidelse (de 10 ha)?
ii. Eller er det kun udvidelsen (de 10 ha), der i sig selv er direkte omfattet af krav om en miljøkonsekvensrapport (de eksisterende 20 ha behandles alene indirekte, eks. ”kumulativt”, jf. bilag 7, punkt 5e)?
Eller
2. Skal alene udvidelsen (de 10 ha) screenes for VVM-pligt gennem en konkret, skønsmæssig afgørelse som et projekt omfattet bilag 2, punkt 13a (alternativt bilag 2, punkt 2a)?
a. Det eksisterende projekt (de 20 ha) må ifm. en sådan screening alene skulle indgå ”kumulativt”, jf. bl.a. bilag 6, punkt 1b og punkt 3g?
b. Ved evt. afgørelse om krav om miljøkonsekvensrapport (VVM-pligt) må det alene være udvidelsen, der i sig selv er direkte omfattet af krav om en miljøkonsekvensrapport (de eksisterende 20 ha behandles alene indirekte, eks. ”kumulativt”, jf. bilag 7, punkt 5e)?
Vejledende udtalelse
Ændringer og udvidelser af projekter på miljøvurderingslovens bilag 1 og 2 kan være omfattet af lovens bilag 2, punkt 13 a, og dermed være screeningspligtige.
For projekter omfattet af bilag 1, kan ændringer og udvidelser af projektet desuden være omfattet af bilag 1 punkt 29, såfremt en sådan ændring/udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i bilag 1.
Det fremgår af i vejledningen om VVM i planloven samt af Miljøministeriets udkast til vejledning om til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) f.eks. s. 75 at ændring eller udvidelse af et projekt skal ses i forhold til det lovligt eksisterende anlæg, i forhold til det godkendte anlægsprojekt eller i forhold til det godkendte anlægsprojekt som er under opførelse. Et anlægsprojekt bliver VVM-pligtigt, hvis ændringen vurderet i kumulation med det oprindelige anlægsprojekt, må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Det samme gælder en udvidelse af et projekt, som medfører at tærskelværdien eller definitionen på et anlæg på bilag 1 derved bliver opfyldt.
Når en tærskelværdi eller definition på et anlæg på bilag 1 er opfyldt ved ændring eller udvidelse af et projekt på bilag 2 lægges det til grund, at det samlede projekts miljøpåvirkninger er på et sådant niveau, der er forbundet med selve den oprindelige projektkategori i bilag 1.
Lovens bestemmelser vedrørende konkrete projekter forudsætter, at det er det konkrete projekts samlede væsentlige indvirkninger på miljøet, som beskrives og vurderes i en miljøvurdering. Derfor vil det være i strid med lovens formål at opdele projekter i et antal separate projekter med henblik på, at delprojekterne hver for sig ikke overskrider den fastsatte tærskelværdi eller ved en screening ikke anses for at have en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke kræver en miljøvurdering. EU-Domstolen har i en række afgørelser fastslået, at det ikke er foreneligt med VVM-direktivets bestemmelser at opdele et projekt, hvorved delprojekterne såvel som projektet som helhed undtages fra VVM-pligten, jf. bl.a. sag C-227/01, Kommissionen mod Spanien, [17] og sag C-205/08, Umweltanwalt von Kärnten mod Kärntner Landesregierung.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i en afgørelse (18/05576) fastslået, at: ”Ved vurderingen af, om der foreligger pligt til en VVM-procedure, må det lægges til grund, at hvis en ansøgning og eventuelle allerede givne tilladelser omfatter arealer på flere ejendomme, der vil indgå i et sammenhængende graveareal, der drives som én råstofgrav, skal arealet for råstofindvinding opgøres som dette sammenhængende graveareal”.
På baggrund af ovenstående er det Miljøstyrelsens vurdering, at det skitserede eksempel er omfattet af krav om miljøvurderingspligt, idet udvidelsen medfører, at tærskelværdien på bilag 1 pkt. 19 er opfyldt. Der bør træffes afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25, idet det samlede projekt (eksisterende område + udvidelse) er omfattet af lovens bilag 1 pkt. 19. Miljøkonsekvensrapporten skal omfatte det samlede projekt både det eksisterende og ændringen (1ai). Det lægges til grund, at der er tale om et sammenhængende graveareal, og at der stadig indvindes fra det eksisterende område.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter og er således ikke bindende for klagenævnets og domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
Vil det eksisterende projekt på 20 ha (ift. eksemplet i oprindelig mail) være ”arealmæssigt nulstillet”, hvis dette eksisterende projekt ikke alene er blevet screenet, men også miljøvurderet (miljøkonsekvensrapport) - således at udvidelsen på de 10 ha herefter skal screenes som et bilag 2-projekt på 10 ha (B2, 13a). Det eksisterende projekt skal dog samtidig indgå kumulativt i screeningsafgørelsen, jf. bilag 6, punkt 1b og punkt 3g?
Ved en fortløbende udvidelse af et allerede miljøvurderet (udført miljøkonsekvensrapport) projekt/graveområde - med udvidelser hver for sig under 25 ha – vil der vel ikke være obligatorisk VVM-pligt efter bilag 1, hver gang den akkumulerede udvidelse overskrider en ny 25 ha tærskelværdi (principielt ved 25, 50, 75 ha osv.)? Det hænger bl.a. sammen med formuleringen i bilag 1, punkt 29, ligesom omstændighederne omkring ansøgningerne skal vurderes konkret?
Vejledende udtalelse
Det lægges til grund, at et etableret projekt har gennemgået en fuld miljøvurderingsproces enten fordi det er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1, en screening efter miljøvurderingslovens bilag 2 har medført krav om miljøvurderingspligt, eller hvis bygherre frivilligt har ladet projektet miljøvurdere. Efterfølgende ændringer til det miljøvurderede projekt skal enten anmeldes i henhold til miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 13 a, eller miljøvurderes, hvis ændringen alene overskrider tærskelværdier angivet i bilag 1 til loven jf. bilag 1 punkt 29.
I eksemplet skal de nye 10 ha derfor anmeldes som en screening i henhold til bilag 2 punkt 13a, da tærskelværdien i bilag 1 punkt 19 er 25 ha. Ændringens miljøpåvirkning skal vurderes i kumulation med det eksisterende projekt. Hvis ændringen ikke kan udelukkes at have en væsentlig påvirkning af miljøet i selv sig og/eller vurderet i kumulation med det eksisterende projekt, vil ændringen være miljøvurderingspligtig.
I givet fald vil miljøvurderingen skulle foretages af ændringen af projektet set i kumulation med det eksisterende projekt.
Der er ikke fastsat grænser for, hvor mange gange et miljøvurderet projekt kan ændres ved anmeldelse af screeninger efter miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 13a. Det forhold, at de uafhængige, fortløbende ændringer tilsammen overskrider tærskelværdier på bilag 1 medfører ikke i sig selv, at de fortløbne ændringer udløser krav om miljøvurderingspligt, idet det oprindelige projekt allerede har været miljøvurderet.
Om et konkret projekt skal miljøvurderes afhænger således af en konkret vurdering, hvor miljøvurderingsmyndigheden skal sikre, at VVM-direktivets formål er opfyldt, samt at der ikke er tale om en opdeling af projektet for at undgå miljøvurdering (salami).
Myndigheden skal ved vurderingen tillige tage i betragtning, hvorvidt den eksisterende miljøkonsekvensrapport/§ 25-tilladelse stadig er retvisende, herunder om de fortløbende ændringer af projektet har medført behov for en ny samlet miljøvurdering af det fulde projekt.
Miljøstyrelsen udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
- Kan det passe, at der skal laves en screening for et byggemodningsprojekt med veje og
regnvandshåndtering, når de skal anlægges i overensstemmelse bestemmelserne i en
lokalplan, der er blevet vvm-screenet. - Gør det nogen forskel hvor store byggemodningsprojekter er – der er jo væsentlig forskel på et
område med 10 boliger eller 100 boliger. - Er alle anlæg af veje uanset størrelse omfattet af kravet om vvm-screening jf. bilag 2 nr. 10 e
- Er alle anlæg af regnvandsbassiner uanset størrelse omfattet af kravet om vvm-screening jf.
bilag 2 nr. 10 g.
Vejledende udtalelse
Miljøstyrelsen kan bekræfte, at projekter med anlæg af veje og regnvandsbassiner er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10 e og 10 g. Der findes ikke andre grænser for anlægstyperne, end dem der er fastsat i lovens bilag 1 og 21. Der er derfor som udgangspunkt ingen bagatelgrænse i forhold til størrelsen af veje og regnvandsbassiner, der er omfattet af loven.
I forhold til byggemodningsprojekter med veje og regnvandshåndtering betyder det, at der skal foretages en screening efter miljøvurderingsloven uanset om det er et område med 10 eller 100 boliger. Det bemærkes, at en miljøvurdering af en plan, f.eks. en lokalplan, ikke træder i stedet for en miljøvurdering af selve projektet, jf. miljøvurderingslovens § 6. Dette gælder således uanset om lokalplanen er screenet.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
1Naturstyrelsens vejledning om VVM i planloven, 2009, s. 6.
Spørgsmål
Der er ansøgt om et projekt omhandlende et batterisystem, som er en systemydelse, der skal medvirke til at opretholde frekvens og balance i el-systemet og dermed elforsyningssikkerheden.
Selve batterisystemet består af et kabinet, der indeholder invertere, batterier og et batterisystem. Enhederne kommer i moduler af 50 kW og bliver opbygget som 2 X 20 for at opnå 2 MW.
Kan installationen fortolkes som et projekt omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 3a, Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand, og som derfor skal VVM-screenes?
Vejledende udtalelse
Under antagelse af at batterisystemet skal supporte et andet anlæg, enten til fremstilling-, distribution- eller opretholdelse af el-systemet vurderer Miljøstyrelsen, at batterisystemet er at betragte som en ændring til et eksisterende projekt. Hvis dette eksisterende projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, da kan batterisystemet som skitseret være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 13a. Batterisystemet vil være omfattet af punktet, hvis det vurderes, at ændringen kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
Et vandværk ønsker at stoppe for indvindingen af deres indvindingsboring, hvilket de jo har lov til, så længe påvirkede ejendomme orienteres i god tid.
Skal der i disse tilfælde laves nyt VVM-screening jf. Miljøvurderingsloven? Her tænker jeg især §2. stk. 2 ” Loven finder også anvendelse på ændringer i planer og programmer”. Dvs. vil sløjfning/ophør af indvinding tælle som ”ændring” i disse tilfælde?
Vejledende udtalelse
Vandforsyningsboringer er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 2diii). Alle ændringer til projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 er omfattet af screeningspligt i henhold til miljøvurderingslovens bilag 2 pkt. 13 a (alternativt miljøvurderingspligt efter bilag 1 pkt. 29).
En ændret indvinding eller sløjfning af en eksisterende vandforsyningsboring er dermed omfattet af bilag 2 pkt. 13a, hvis det vurderes, at ændringen kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Henvisningen til lovens § 2, stk. 2 omhandler planer og programmer. Miljøstyrelsen vurderer, at spørgsmålet ikke berører en plan (f.eks. vandforsyningsplan, indsatsplan, kommuneplan m.v.) men derimod et projekt. Såfremt sløjfningen af boringen eller ændret indvindingsstrategi medfører ændringer i en plan eller program, da vil der som udgangspunkt skulle foretages en fornyet miljøvurdering af denne.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
a) Skal et detailsalgsanlæg med salg af diesel, benzin og AdBlue screenes efter miljøvurderingslovens bilag 2 punkt. 6c?
b) Skal der udarbejdes en screening efter miljøvurderingsloven, når der fjernes et eksisterende anlæg og bygges et nyt samme sted?
c) Skal en svanemærket vaskehal undergå screening i henhold til miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 11 c?
Vejledende udtalelse
I Danmark er der ikke fastsat tærskelværdier eller bagatelgrænser for projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, jf. vejledning om miljøvurdering1. Af vejledningen til VVM i planloven2 fremgår det, at anlægstyperne ikke må fortolkes snævert. Der findes ikke et fortolkningsbidrag for anlægstyperne på miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 6c og 11c.
Ad a) På et detailsalgsanlæg med salg af diesel, benzin og AdBlue forventer Miljøstyrelsen, at der er oplag flydende brændsel i enten over- eller underjordiske tankanlæg.
Såfremt brændslet opbevares i tanke over jorden, vil anlægget være omfattet af bilag 2 punkt 3f ”Oplagring af fossilt brændsel over jorden”.
Hvis der er underjordiske tankanlæg vil anlægget være omfattet af bilag 2 punkt 6c ”Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter”. Hvis anlægget har en kapacitet på 200.000 tons eller derover, vil det være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 punkt 22.
Ad b) Ændringer eller udvidelser af anlæg på bilag 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, og som kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1) er omfattet af screeningspligten, jf. miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13a.
Miljøstyrelsen vurderer at fjernelse af et eksisterende detailsalgsanlæg og opførelse af et nyt med f.eks. ændret kapacitet, indretning, adgangsvej, spildevandshåndtering, nye tanke m.v. som udgangspunkt er omfattet af screeningspligt i henhold til miljøvurderingsloven.
Hvis et anlæg på bilag 2 skal ændres eller udvides på en måde, der ikke kan være til skade for miljøet, er ændringen eller udvidelsen derimod ikke omfattet af miljøvurderingsbestemmelserne, og der er derfor ikke krav om screening, jf. NMK-34-00439 af 14. december 2015.
Ad c) Miljøstyrelsen lægger til grund, at der ved den svanemærkede vaskehal til biler anvendes et renseanlæg, der f.eks. tilbageholder tungmetaller og olie. Der henvises til beskrivelser for bilvaskehaller på Miljøstyrelsens hjemmeside. På den baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at det ikke kan udelukkes, at en vaskehal kan være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 11c ”Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1)”. Det er dog kommunen som kompetent miljøvurderingsmyndighed, der skal foretage vurderingen for det konkrete projekt.
Generelt
Et projekt kan være omfattet af mere end et bilagspunkt på miljøvurderingslovens bilag 2. Det er en konkret vurdering, hvilket/hvilke bilagspunkter et projekt er omfattet af. Foruden de to nævnte i spørgsmålet vurderer Miljøstyrelsen, at hhv. tankstation og vaskehal kan være omfattet af bilag 2 punkt:
10a – Anlægsarbejder i erhvervsområder til industriformål.
10b – Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg
10e – Bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne.
Hvis blot dele af et samlet projekt er omfattet af et eller flere af punkterne på bilag 2 til miljøvurderingsloven, da skal ansøgningen samt screeningsafgørelsen efter miljøvurderingslovens § 21 også inddrage de dele af projektet, der ikke har udløst screeningspligten i sig selv (MFKN 21/06250, 21/06893 og 21/06057 af 1. november 2021).
Selve bilagspunktet – herunder om projektet er omfattet af flere punkter – er ikke er afgørende for de vurderinger, der skal foretages i sagen, når de foretages ud fra kriterierne i miljøvurderingsbekendtgørelsens bilag 6 (MFKN 19/06216 af 17. juli 2020).
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
1 Vejledning til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), Miljøministeriet, 2022 (høringsversion).
2 VEJ nr. 93239 af 12/03/2009 om VVM i planloven m. senere ændringer.
Spørgsmål
Skemaet i miljøvurderingsbekendtgørelsens bilag 1, der udfyldes ved ansøgning om screening af et projekt efter miljøvurderingslovens bilag 2, indeholder ikke et punkt vedr. trafiksikkerhed. Er det fordi, det skal være indeholdt i nogle af de andre punkter?
Vejledende udtalelse
Når bygherre ønsker at etablere, udvide eller ændre et projekt omfattet af et eller flere af punkterne på bilag 2 til miljøvurderingsloven, skal der indgives en skriftlig ansøgning, jf. lovens § 18. Kravene til indholdet i ansøgningen fremgår af § 19 samt specificeret i bilag 5. Som et minimum skal bygherre udfylde det skema, der fremgår af miljøvurderingsbekendtgørelsens bilag 1. Skemaets oplysningskrav er vejledende under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5.
I øvrigt skal udvælgelseskriterierne i bilag 6 tilses ved myndighedernes vurdering af, hvorvidt projektet er miljøvurderingspligtigt. For så vidt angår trafiksikkerhed skal der, hvis relevant for det konkrete projekt, indgå en vurdering heraf jf. bilag 6 punkt 1g) ”risikoen for mennesker sundhed (f.eks. som følge af vand- eller luftforurening)”.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
I kommunen føres ledninger over en ca. 1,6 km lang strækning (bl.a. ved underføringer under en bugt). Der skal nedlægges et strømkabel, en fiberledning og en vandledning til drikkevandsforsyning.
- Er projektet omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 10j: ”Anlæg af vandledninger over større afstande.” Hvordan afgøre man hvad større afstande er? Er et projekt, hvor ledningslængden er 1,6 km at betegne som større afstand?
- Et mere generelt spørgsmål. Hvorfor udløses der VVM ved nedgravning af vandledning og ikke bare ved nedgravning af ledning generelt. Anlægsfasen er jo den samme. Jeg kan også læse fra vejledningen fra 2009 at der ved vandledning ikke forstås spildevandsledning, hvilket ellers må antages at udgøre en større miljørisiko.
Vejledende udtalelse
Spørgsmål 1:
Anlæg af vandledninger over større afstande er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10j. Det fremgår ikke specifikt af bilagspunktet, hvor lang en vandledning skal være, før der er tale om ”større afstande.”
EU Kommissionen har i deres vejledning ”Interpretation of definitions of project categories of annex I and II of the EIA Directive” om bilag 2, punkt 10 j anført, at:
“Member States have different interpretations of ‘long-distance’, which may also depend on the type of aqueduct. Some Member States do case-by-case assessment instead of using thresholds. In other Member States, long-distance is considered in quantitative terms, for instance either more than 2 km, or above 20 km. There might be a case where the length is jointly assessed with the diameter of the pipeline in order to determine the significance of the environmental effect. In any case, when setting thresholds or assessing the effects of long-distance aqueduct projects, the relevant criteria set out in Annex III to the Directive should be taken into account. The screening process should be based not only on the length of projects, but it should also take into consideration all the relevant criteria listed in Annex III, e.g. location criteria.”
Miljøstyrelsen er ikke bekendt med at klagenævnet eller domstolene har taget stilling til fortolkningen af bilagspunktet i forhold til begrebet ”større afstande”.
På baggrund af ovenstående er det Miljøstyrelsens vurdering, at det ikke kan udelukkes, at en vandledning på 1,6 km. kan være omfattet af bilag 2, punkt 10j. Vurderingen af om en vandledning er omfattet beror på miljøvurderingsmyndighedens (kommunens) konkrete vurdering i den enkelte sag.
Spørgsmål 2:
Miljøstyrelsen kan generelt oplyse, at nedgravning af ledninger, som ikke er vandledninger, i mange tilfælde er omfattet af miljøvurderingslovens øvrige bilagspunkter. Dette gælder blandt andet gasledninger, som kan være omfattet af bilag 2, punkt 3b og 10i, el-ledninger, som kan være omfattet af punkt 3c osv. Hertil kommer, at ledningerne ofte vil være en del af et andet projekt, f.eks. et renseanlæg eller en vindmøllepark, og dermed skal vurderes sammen med det øvrige anlæg. Sker der i forbindelse med en ledningsnedgravningen anlægsarbejde i byzone eller grundvandssænkning, vil dette også kunne medføre, at ledningsprojektet bliver omfattet af loven. Det er således ikke kun vandledninger, som er omfattet af miljøvurderingsloven.
Miljøstyrelsen bemærker, at udtalelsen alene er af vejledende karakter og således ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes efterfølgende afgørelser og domme.
Spørgsmål
Hvis en lokalplan skal miljøvurderes – skal det tilhørende byudviklingsprojekt så også miljøvurderes, eller skal det bare screenes?
Vejledende udtalelse
Miljøvurderingsloven samler reglerne for miljøvurdering af planer/programmer med reglerne om miljøvurdering af konkrete projekter og sikrer, at de væsentlige indvirkninger inden for det brede miljøbegreb identificeres, beskrives og vurderes. Der er ikke krav om parallelitet mellem et fremtidigt projekts mulige pligt til miljøvurdering og krav om miljøvurdering af planen eller programmet for det pågældende projekt.
Det bemærkes, at Miljøstyrelsen i vurderingen nedenfor har lagt til grund, at der enten er tale om en projektlokalplan eller en plan, hvor planområdet i det væsentlige svarer til projektområdet, f.eks. en lokalplan for et byudviklingsområde. Samtidig er det lagt til grund, at der er nogenlunde tidsmæssigt sammenfald mellem miljøvurderingen af hhv. planen og projektet, således at miljøtilstanden og påvirkningerne ikke er væsentligt ændret fra plantidspunktet til projekttidspunktet.
Af miljøvurderingslovens § 8 fremgår det, hvilke planer/programmer, der er omfattet af miljøvurderingsloven:
§ 8. Myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer, hvor disse
- udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af bilag 1 og 2,
- medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger eller
- vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. stk. 2.
Stk. 2. Myndigheden skal gennemføre en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse
- er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer eller programmer eller
- i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser og kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Planer, der miljøvurderes efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1.
Hvis en plan/program er omfattet af miljøvurderingslovens § 8 stk. 1, nr. 1, vil den obligatoriske miljøvurdering af planen ikke nødvendigvis udløse en miljøvurdering af projektet omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2. I de tilfælde hvor miljøvurdering af planen konkluderer, at der ikke sker væsentlig indvirkning på miljøet, herunder at planen/programmet ikke medfører krav om konsekvensvurdering i henhold til habitatreglerne, da vil det bero på en konkret vurdering af projektet omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, hvorvidt projektet skal undergå miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Projekter opført på miljøvurderingslovens bilag 1 er altid miljøvurderingspligtige.
Hvis det i forbindelse med miljøvurderingen af planen omfattet af § 8 stk. 1, nr. 1 konstateres, at kriterierne i enten § 8, nr. 2 eller nr. 3 er opfyldt, jf. nedenfor, da vurderer Miljøstyrelsen, at projektet ligeledes skal undergå en fuld miljøvurdering, og at en screening af projektet efter miljøvurderingsloven som udgangspunkt ikke vil være tilstrækkelig.
Planer, der miljøvurderes efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 2
Planer/programmer, som på grundlag af en væsentlighedsvurdering efter habitatreglerne ikke kan udelukkes at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområdes bevaringsmålsætninger væsentligt, er underlagt obligatorisk miljøvurderingspligt i henhold til lovens § 8, stk. 1, nr. 2.
Hvis planen/programmet udløser krav om en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 2, skal denne vurdering inddrages i miljøvurderingen. Det vil være tilfældet, hvis det ikke kan udelukkes, at planen/programmet vil kunne påvirke et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt.
I dette tilfælde vil der implicit være krav om, at projektet ligeledes undergår en fuld miljøvurdering upåagtet indplacering på hhv. bilag 1 eller 2, da det i disse tilfælde heller ikke kan udelukkes, at projektet potentielt vil kunne påvirke Natura 2000-områdets bevaringsmålsætninger væsentligt.
Såfremt planen/programmet er omfattet af § 8 stk. 1 nr. 2, kan en væsentlig påvirkning således ikke udelukkes, og projektet vil derfor – ligesom planen - være miljøvurderingspligtigt i henhold til miljøvurderingsloven.
Planer, der miljøvurderes efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 3.
Planer/programmer omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 3, er de planer/programmer, der på baggrund af en screening efter § 8, stk. 2 vurderes at kunne medføre væsentlige indvirkninger på miljøet.
I de tilfælde hvor der er tale om en projektlokalplan eller en plan omfattet af § 8, stk. 1, nr. 3 med tidsmæssig og placeringsmæssig sammenfald med projektet (jf. forudsætningen ovenfor), da vil projektet ligeledes være miljøvurderingspligtigt i henhold til miljøvurderingsloven.
I forhold til projektlokalplaner er dette blandt andet fastslået i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. december 2011, j.nr. NMK-34-00078 (vedhæftet).
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
Kan behandlingen af en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25 i klagenævnet medføre bortfald af tilladelsen alene på den baggrund, at nævnets behandling af sagen overskrider tilladelsens udnyttelsesfrist (3 år, jf. miljøvurderingslovens § 39)?
Vejledende udtalelse
Det fremgår af miljøvurderingslovens § 39, at "en afgørelse efter § 21 og en afgørelse om tilladelse efter § 25 bortfalder, hvis afgørelsen ikke er udnyttet, inden 3 år efter at den er meddelt."
Der er ikke i miljøvurderingsloven fastsat regler om dispensation fra den konkrete bestemmelse. På den baggrund er det Miljøstyrelsens vurdering, at miljøvurdingsmyndigheden ikke efter miljøvurderingsloven har hjemmel til at fravige bestemmelsen.
Miljøstyrelsen bemærker endvidere, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i forbindelse med afgørelser i klagesager, har fastsat en "ny" udnyttelsesfrist for en påklaget afgørelse efter miljøvurderingsloven, således at den 3 årige udnyttelsesfrist først løber fra nævnets afgørelse i klagesagen. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. november 2020 i sag nr. 18/05687, 18/04769 og 18/06669 vedr. en VVM-tilladelse (vedlagt).
Miljø- og Fødevareklagenævnet har en tilsvarende praksis på andre lovområder, herunder husdyrbrugsområdet og miljøgodkendelser, jf. bl.a. NMK-130-00167 af 26. oktober 2012; NMK-132- 00685 af 18. juli 2014, NMK-132-00820 af 6. november 2017 samt. sag. 20/11735 af 29. april 2021.
På baggrund af ovenstående anbefaler Miljøstyrelsen således, at bygherren for projektet anmoder Miljø-og Fødevareklagenævnet om i forbindelse med klagesagens behandling, at tage stilling til spørgsmålet om udnyttelsesfristen i den konkrete sag.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
Der er kendskab til projekter, hvor man ikke indsender en ansøgning, da projektet ikke har en væsentlig miljøpåvirkning. Skal alle projekter virkelig vvm-screenes?
Bygherre kan vurdere, at det ikke er væsentlig og det ville være deres ansvar. Vi har jo myndighedsopgaven og vi ville i dette tilfælde ikke sige, at projektet skulle ansøges.
Vejledende udtalelse
I Danmark er der ikke fastsat tærskelværdier eller bagatelgrænser for projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, jf. vejledning om miljøvurdering1. Af vejledningen til VVM i planloven2 fremgår det, at anlægstyperne ikke må fortolkes snævert. Alle projekter, der kan henføres til punkterne i bilaget er derfor screeningspligtige.
Ændringer eller udvidelser af allerede godkendte projekter efter miljøvurderingslovens § 21 eller § 25 er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 pkt. 13a (alternativt bilag 1 pkt. 29). Af bilag 2 pkt. 13 a fremgår det: ”Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 1 eller bilag 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 1)”.
Hvis et anlæg på bilag 2 skal ændres eller udvides på en måde, der ikke kan være til skade for miljøet, er ændringen eller udvidelsen derimod ikke omfattet af miljøvurderingsbestemmelserne, og der er derfor ikke krav om screening, jf. NMK-34-00439 af 14. december 2015.
De skitserede ændringer er således omfattet af bilag 2 pkt. 13a, hvis det vurderes, at ændringen kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Det er bygherrens ansvar at foretage den indledende vurdering heraf, dvs. om det konkrete projekt, som bygherren ønsker at ændre eller udvide vil være screeningspligtigt, og der dermed skal indsendes en ansøgning efter miljøvurderingsloven, jf. Miljøministeriets udkast til vejledning om miljøvurdering af konkrete projekter.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
2 VEJ nr. 93239 af 12/03/2009 om VVM i planloven m. senere ændringer.
Spørgsmål
- I husdyr helpdesksvar af 26.07.2021 oplyses, at en gyllebeholder til afgasset biomasse på et plantebrug er omfattet af VVM, idet der er tale om et anlæg til bortskaffelse af affald. Er dette ikke ændret efter revisionen af husdyrgødningsbekendtgørelsen i 2018
- Et privat landbrug ønsker at opføre to fritliggende tanke til afgasset biomasse. De to tankanlæg opføres på en ejendom til planteavl. Den afgassede biomasse anvendes som gødning på ejendommens markarealer. Biomassen kommer fra et biogasanlæg, hvorfra gylle med mere afgasses. Det er vores vurdering, at anlægget er omfattet af miljøvurderingsloven (bilag 2, punkt 11b, Anlæg til bortskaffelse af affald), og at der derfor skal gennemføres en VVM-screenes af anlæggene. Vi er til gengæld kommet i tvivl om, hvorvidt denne VVM-screening udelukkende skal omhandle de to tanke eller om den også skal omhandle arealerne, hvor biomassen udspredes. Vi har tidligere været involveret i en sag, hvor en nabokommune af Natur- og Miljøklagenævnet fik hjemvist en VVM-screening af to beholdere til afgasset biomasse. I denne sag konkluderede nævnet, at VVM-screeningen både skulle omhandle beholderne og udspredningsarealerne til den afgassede biomasse.
- Kræver gyllebeholdere til afgasset biomasse VVM-screening. I en lidt ældre Planklagenævnsafgørelse fra 30. januar 2017 kommer klagenævnet frem til at både oplagringen af den afgassede biomasse og udspredningen på arealerne skal omfattes af VVM-screening. Er denne afgørelse stadig aktuel, eller er der kommet nye regler, der bevirker, at klagenævnsafgørelsen er uaktuel?
- Der skal opføres en fritliggende gyllebeholder, der skal opføres for at modtage afgasset biomasse fra biogasanlæg. En miljøpåvirkning som vi VVM screener efter miljøvurderingsloven §21. Skal screeningen også omfatte arealerne, der skal modtage den afgassede biomasse?
- Hvilke regler er der tale om, hvis der er tale om en bedrift, der får afgasset sin gylle på et biogasanlæg/kraftvarmeværk, hvor der både er gylle og andet mere energiholdigt, og landmanden modtager afgasset masse herfra? Gør andelen af gylle på værket noget, gør status af den enkelte ejendom i bedriften (nogle er husdyrbrug andre planteaflevere) eller kræver det altid eller aldrig screening efter miljøvurderingsloven? Vi har behov for at få afklaret, hvornår afgasset gylle giver anledning til at en gyllebeholder skal screenes jf. miljøvurderingsloven.
Vejledende udtalelse
Herunder samlet vejledende udtalelse på de indsendte spørgsmål vedr. relationen mellem miljøvurderingsloven, husdyrreguleringen og affald til jord bekendtgørelsen.
Anlæg
VVM-direktivet er hovedsageligt gennemført i miljøvurderingsloven, men den danske husdyrregulering gennemfører direktivet for projekttypen intensiv husdyravl ved regler i husdyrbrugsloven.
Efter husdyrbruglovens § 4a finder miljøvurderingslovens regler ikke anvendelse på projekter eller dele af projekter, der er omfattet af husdyrbrugloven eller regler udstedt i medfør heraf. Det fremgår ikke, at det er et krav at projektet godkendes efter loven, men blot at projektet er omfattet af husdyrbrugloven eller regler udstedt i medfør heraf (f.eks. husdyrgødningsbekendtgørelsen).
Efter husdyrbruglovens § 2 finder loven anvendelse på husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre forhold forbundet med husdyrhold. Loven finder desuden anvendelse på arealer, som modtager gødning. Af de særlige bemærkninger til lovens § 2 (s. 107) fremgår det blandt andet at: "En gyllebeholder på et planteavlsbrug vil således være omfattet af lovens anvendelsesområde, idet der er tale om et gødningsopbevaringsanlæg, men den vil ikke i sig selv være omfattet af krav om tilladelse m.v. efter lovens kapitel 3, da der ikke er noget produktionsareal og dermed heller ikke tale om et husdyrbrug."
Desuden fremgår det af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 1, stk. 2. at: ”Loven finder desuden ikke anvendelse på ejendomme uden erhvervsmæssigt dyrehold og ejendomme, hvor der ikke anvendes eller opbevares husdyrgødning i mængder svarende til et erhvervsmæssigt dyrehold, bortset fra jordbrugsvirksomheder." Den omfatter således jordbrugsvirksomheder (som defineret i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3 punkt 15), og det må lægges til grund, at planteavlsbrug med behov for etablering af gyllebeholdere har en størrelse, så de kan kategoriseres som jordbrugsvirksomheder.
På baggrund af ovenstående vurderer Miljøstyrelsen, at beholdere til opbevaring af husdyrgødning, herunder f.eks. husdyrgødningsbaseret afgasset biomasse er omfattet af husdyrbrugloven, og derfor ikke skal undergå screening i henhold til miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 11b, ej heller såfremt de opføres på jordbrugsvirksomheder som defineret i husdyrgødningsbekendtgørelsen (spørgsmål 1, 2, 3, 4 og 5), jf. husdyrbruglovens § 4a. J
ordbrugsvirksomheders opbevaringsanlæg til afgasset biomasse fra biogasanlæg, der ikke forarbejder husdyrgødning, er ikke reguleret af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Den afgassede biomasse vil være at betragte som et affaldsprodukt i miljøvurderingssammenhæng. Opføres der en beholder til opbevaring af afgasset biomasse fra et sådant anlæg, skal opbevaringsanlægget dermed undergå selvstændig screening i henhold til miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 11b (spørgsmål 1, 3, 4 og 5). De arealer, der skal modtage affaldet skal ligeledes vurderes og indeholdes i screeningsafgørelsen, da det i henhold til miljøvurderingsloven ikke er muligt at opdele et projekt i mindre dele (jf. afsnit nedenfor om arealer).
Arealer
Der er pr. 1. august 2017 ændrede regler vedr. regulering af husdyrbrug herunder anvendelse af husdyrgødning. Med ændringen omfatter myndighedens konkrete afgørelser om godkendelse eller tilladelse til husdyrproduktion ikke længere markarealerne. Reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning sker uden krav om forudgående tilladelse eller godkendelse via generelle regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Reguleringen imødegår miljøpåvirkningen af næringsstofferne fosfor og kvælstof. Når de generelle regler overholdes, sikrer det, at udbragt gødning ikke har væsentlige virkninger på miljøet. Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen finder anvendelse for jordbrugsvirksomheder.
På baggrund af ovenstående vurderer Miljøstyrelsen, at arealer til udbringning af husdyrgødning som defineret i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen ikke skal undergå selvstændig screening i henhold til miljøvurderingsloven (spørgsmål 2,4 og 5).
Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål fastsætter regler om i hvilket omfang affald kan anvendes til jordbrugsformål uden skadelige virkninger på miljøet, mennesker, planter og dyr. Anvendelse af affald på udbringningsarealer skal ligeledes overholde gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler om fosfor og kvælstof.
Af affald til jord bekendtgørelsens §6 fremgår det, at ”Anvendelse af affald, som ikke er optaget på bilag 1, til jordbrugsformål kræver tilladelse efter § 19 i lov om miljøbeskyttelse. Da anvendelsen dermed reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og ikke generelle regler som i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen eller affald til jord bekendtgørelsen vil udbringningsarealerne skulle undergå vurdering i henholdt til miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 11b, idet miljøpåvirkningen fra udbringningen af affaldet ikke er behandlet via fastsatte bestemmelser i særlovgivningen (bekendtgørelser). Opføres der samtidig en beholder til opbevaring af den afgassede biomasse (ikke husdyrbaseret), vil denne skulle indgå i den samlede screening af projektet efter miljøvurderingsloven, så der ikke sker opdeling af projektet i mindre dele (spørgsmål 2,4 og 5), jf. afsnit om opbevaringsanlæg ovenfor.
Der kan læses mere om regelsættet om blandinger af husdyrgødning med stoffer, der kan forurene jord og grundvand i Miljøstyrelsens vejledning til gødningsanvendelsesbekendgørelsen.
Sammenfatning
Opbevaringsanlæg til husdyrgødning som defineret i husdyrgødningsbekendtgørelsen skal ikke undergå screening efter miljøvurderingsloven.
Opbevaringsanlæg til affald (ikke husdyrgødningsbaseret) er screeningspligtige i henhold til miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 11b.
Arealer til udbringning af husdyrgødning er ikke screeningspligtige i henhold til miljøvurderingsloven, idet de reguleres af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen og bekendtgørelse om affald til jordbrugsformål. Dette gælder også, hvis arealerne tilhører planteavlsbrug.
Arealer til udbringning af affald ikke indeholdende husdyrgødning, der alene er omfattet af affald til jord bekendtgørelsen, er screeningspligtige i henhold til miljøvurderingsloven.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
Er kemisk pyrolyseanlæg til kemisk genanvendelse af plast omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 6a eller bilag 1 punkt 6a-b)?
Skal genanvendelse af ikke-farligt plastaffald anses som ”bortskaffelse af ikke-farligt affald”, jf. bilag 1 punkt 10 eller bilag 2 punkt 11b?
Beskrivelse af den konkrete affaldsbehandling på anlægget:
- Modtagelse og midlertidig oplagring af forskellige typer plastaffald – men ikke farligt affald.
- Neddeling af plastaffaldet med efterfølgende forbehandling - herunder frasortering af fremmedlegemer og plast, der ikke kan genanvendes – og sortering af den genanvendelige plast efter type og kvalitet.
- De neddelte og sorterede plastfraktioner fødes i et forblandeanlæg og derefter til et pyrolyseanlæg, hvor plasten opvarmes og omdannes til pyrolyseolie og carbon black, som er produkter, som skal genanvendes.
- De ikke-kondensérbare gasser fra pyrolyseprocesser forventes enten
a) solgt som brændsel til nabovirksomheder, som erstatning for f.eks. naturgas i deres produktion.
b) anvendt i virksomhedens eget kedelanlæg - Oplag af olieprodukter. Der tages i nedenstående udgangspunkt i, at risikobekendtgørelsens regler ikke finder anvendelse.
Vejledende udtalelse
Af vejledningen til VVM i planloven1 fremgår det, at anlægstyperne ikke må fortolkes snævert. Der findes flere fortolkningsbidrag for anlægstyperne på hhv. bilag 1 punkt 6a-b) og 10 samt bilag 2 punkt 6a og 11b.
Kemisk fremstilling
Bilag 1 punkt 6a-b): Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestof af stoffer ved kemisk fremstilling, som ligger side om side og funktionelt hører sammen og som er a) til fremstilling af organiske grundkemikalier b) til fremstilling af uorganiske grundkemikalier.
Ved fortolkning af hvilke anlæg, der er omfattet af bilagspunktet vurderer Miljøstyrelsen, at både fremstilling og omdannelse af et produkt (plastik ikke-farligt affald), til et eller flere organiske produkter til videresalg (pyrolyseolie, carbon black og gas) kan høre under bilagspunktet.
Fremstilling er i miljøvurderingssammenhæng ikke defineret som i IED-direktivet jf. EU kommissionens vejledning til bilagspunkter2 i forhold til ”conversion”:
‘Chemical conversion processes’ Annex I(6) makes reference to manufacture on an industrial scale using ‘chemical conversion processes’. ‘Chemical conversion processes’ imply that transformation by one or several chemical reactions takes place during the production process. This also holds for a biotechnological or biological process that is mostly associated with a chemical conversion (e.g. fermentation). An activity involving only physical processing (for instance, simple blending or mixing of substances that do not chemically react, dewatering, dilution, repackaging of acids/bases) would not be covered.
In comparison, in Annex I to the IED, point 4 defines ‘production’ within the chemical industry as the production on an industrial scale by chemical or biological processing of substances or groups of substances listed under that point”.
Ved tolkningen af hhv. organiske og uorganiske grundkemikalier fremgår det af EU kommissionens vejledning til bilagspunkter:
”Organic chemicals include: (a) simple hydrocarbons (linear or cyclic, saturated or unsaturated, aliphatic or aromatic); (b) oxygen-containing hydrocarbons such as alcohols, aldehydes, ketones, carboxylic acids, esters, acetates, ethers, peroxides, epoxy resins; (c) sulphurous hydrocarbons; (d) nitrogenous hydrocarbons such as amines, amides, nitrous compounds, nitro compounds or nitrate compounds, nitriles, cyanates, isocyanates; (e) phosphorus-containing hydrocarbons; (f) halogenic hydrocarbons; (g) organometallic compounds; (h) plastic materials (polymers, synthetic fibres and cellulose-based fibres); (i) synthetic rubbers; (j) dyes and pigments; (k) surface-active agents and surfactants”.
De producerede produkter eller dele heraf (f.eks. Carbon Black) til videresalg kan henføres til ovenstående definition af organiske grundkemikalier. Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af ovenstående, at anlægget er at betragte som et kemisk anlæg, der er omfattet af bilag 1 punkt 6ab), såfremt der for det konkrete projekt er tale om et anlæg med integrerede kemiske processer, der ligger side om side og funktionelt hører sammen. I forhold til denne betragtning fremgår det af EU kommissionens vejledning til bilagspunkter:
”Therefore, the basis for interpretation of ‘integration’ would be that various units are present and a linkage between various parts of a chemical plant exists. The functional linkage will be primarily via a process pathway, i.e. the various units of the installation serve a common purpose by producing intermediates or input material (precursors, auxiliary agents etc.) for other units. The various elements of the plant will therefore contribute to producing a finished product (or products), although it is possible that part of the intermediates or input materials produced in the plant will also be placed on the market. Additionally, there may be infrastructural linkage (for example, for energy purposes), but this alone does not constitute a functional linkage.
The term ‘juxtaposed’ commonly means ‘placed side by side’ or ‘placed next to one another’. However, given the broad purpose of the Directive, there does not appear to be a requirement for any particular unit to be placed immediately next to another, since precursors may be produced on a different part of the site, and transferred by pipeline, conveyor or other forms of transfer to a finishing or process area. Such obviously directly associated activities have a functional connection with the other activities carried out on that site and could have environmental effects”.
Det er kommunens vurdering, hvorvidt det konkrete anlæg tillige opfylder disse betingelser og dermed er omfattet af bilagspunktet. Såfremt kommunen vurderer, at betingelserne ikke er opfyldt, er det Miljøstyrelsens vurdering, at anlægget vil være omfattet af bilag 2, punkt 6a om: "Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter", idet der fremstilles kemiske produkter, der kan anvendes i videre synteser.
Fortolkningbidrag til bilagspunktet, jf. EU kommissionens vejledning til bilagspunkter:
”According to Regulation (EC) No 1907/2006 concerning Registration, Evaluation, Authorisation and ”Restriction of Chemicals, ‘intermediate’ means a substance that is manufactured for and consumed in or used for chemical processing in order to be transformed into another substance (hereinafter referred to as ‘synthesis’). Taking into account the broad scope of the EIA Directive, ‘treatment’ should be understood to cover a wide range of processes”.
Bortskaffelse af ikkefarligt affald
Bilag 1 pkt. 10: Anlæg til bortskaffelse af ikkefarligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag I til direktiv 2008/98/EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag.
Bortskaffelsesbegrebet omfatter også nyttiggørelse, jf. EF-domstolens dom mod Italien i sagen C-486/04 af 23. november 20063, hvor bortskaffelse af affald forstås bredt som omfattende samtlige metoder, der enten fører til bortskaffelse af affald i streng forstand eller til nyttiggørelse af affaldet.
Af spørgsmålet fremgår det, at spørgsmålsstiller vurderer, at projektet ikke omfattet af bilag 1 punkt 10, idet der ikke er tale om bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling.
Miljøstyrelsen vurderer, at projektet er omfattet af bilag 1 punkt 10, idet bortskaffelsesbegrebet i miljøvurderingssammenhæng også omfatter nyttiggørelse herunder forarbejdning til genanvendelige produkter, såfremt tærskelværdien er opfyldt. Er tærskelværdien ikke opfyldt, da vurderes anlægget at være omfattet af bilag 2 punkt 11b.
Bilag 2 pkt. 11b: Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).
Af vejledningen til VVM i planloven fremgår det, at mindre mængder eller andre former for bortskaffelse af ikke farligt affald end omfattet af bilag 1, punkt 10, herunder farligt affald, er omfattet af bilag 2. Det skal i den forbindelse bemærkes at begreberne "bortskaffelse", "forbrænding" og "deponering", må fortolkes ud fra VVM-direktivets formål. Det vil sige, at anlæg, der kan falde ind under disse betegnelser, samtidig vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt.
Generelt
Et projekt kan være omfattet af mere end et bilagspunkt på miljøvurderingslovens bilag. Det er en konkret vurdering, hvilket/hvilke bilagspunkter et projekt er omfattet af.
Hvis blot dele af et samlet projekt er omfattet af et eller flere af punkterne på bilag 2 til miljøvurderingsloven, da skal ansøgningen samt screeningsafgørelsen efter miljøvurderingslovens § 21 også inddrage de dele af projektet, der ikke har udløst screeningspligten i sig selv (MFKN 21/06250, 21/06893 og 21/06057 af 1. november 2021).
Selve bilagspunktet – herunder om projektet er omfattet af flere punkter – er ikke er afgørende for de vurderinger, der skal foretages i sagen, når de foretages ud fra kriterierne i miljøvurderingsbekendtgørelsens bilag 6 (MFKN 19/06216 af 17. juli 2020).
Tilsvarende betragtninger gør sig gældende, for projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
1 VEJ nr. 93239 af 12/03/2009 om VVM i planloven m. senere ændringer.
2 European Commissions guidance on interpretation of definitions of project categories of annex I and II of the EIA Directive, s. 42, 2015.
3 Se også Vejledning om VVM i planloven under beskrivelsen af bilagspunktet.
Spørgsmål
Der skal etableres et nyt vandværk i et erhvervsområde. Der skal ikke etableres nye boringer i
forbindelse med vandværket. Arealet, hvor vandværket etableres, har været dyrket som landbrugsjord
til og med 2022. Boringer og kildepladser (som ligger andetsteds) anvendes i samme omfang som nu.
- Der er nu tvivl om ”projektet” skal screenes og i så fald, hvilket punkt i bilag 1 eller bilag 2
kommer projektet etablering af nyt vandværk ind under? - Er det en forudsætning, at ændringen eller udvidelsen kan have en væsentlig, skadelig
virkning på miljøet for at være omfattet af punktet?
Vejledende udtalelse
Det fremgår af EUs vejledning, at arbejder der er en integreret del eller uløseligt forbundet med et
hovedprojekt, skal indgå i screeningen og/eller miljøvurderingen for dette projekt. Dette gælder uanset
om arbejdet (vandværket) er omfattet af et selvstændigt bilagspunkt.
På den baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at det nye vandværk udgør en del af det samlede projekt
med boringer mv., og derfor udgør en ændring til dette. Vandværket, boringer og forsyningsledninger
udgør et samlet projekt, da vandværket er en integreret del/ uløseligt forbundet med boringer og
forsyningsledninger. Det forudsættes at boringer og kildepladser fortsat anvendes i samme omfang
som nu, men at vandværk inklusiv filterskyllevand mv. ændres ved etablering af nyt vandværk.
Ændringen vil således være omfattet af bilag 2, pkt. 13 a.
Af bilag 2 pkt. 13 a fremgår det: ”Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 1 eller bilag 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 1)”.
Hvis et anlæg på bilag 2 skal ændres eller udvides på en måde, der ikke kan være til skade for miljøet, er ændringen eller udvidelsen derimod ikke omfattet af miljøvurderingsbestemmelserne, og der er
derfor ikke krav om screening, jf. NMK-34-00439 af 14. december 2015.
Etablering af nyt vandværk er således omfattet af bilag 2 pkt. 13 a, hvis det vurderes, at ændringen kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Det er bygherrens ansvar at foretage den ndledende vurdering heraf, dvs. om det konkrete projekt, som bygherren ønsker at ændre eller udvide vil være screeningspligtigt, og der dermed skal indsendes en ansøgning efter miljøvurderingsloven, jf. Miljøministeriets udkast til vejledning om miljøvurdering af konkrete projekter.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
Kan en miljørapport og en miljøkonsekvensrapport samles i én rapport?
Vejledende udtalelse
Planklagenævnet har i afgørelserne 19/04619 og 19/04620 udtalt:
”Planklagenævnet finder ikke, at miljøvurderingsloven indeholder et krav om, at miljøvurderingen af planen nødvendigvis skal fremgå af et selvstændigt dokument, eller at denne skal udarbejdes særskilt. Miljøvurderingsloven indeholder således ikke et forbud mod, at der udarbejdes en samlet miljørapport/miljøkonsekvensrapport, som indeholder både en miljøvurdering af planen og af selve projektet. Det er heller ikke afgørende, hvordan rapporten benævnes, hvis det i øvrigt fremgår af rapporten, at den (også) udgør en miljørapport efter miljøvurderingslovens afsnit II. Det afgørende er derimod, at de processuelle og indholdsmæssige krav til miljøvurdering af planer er overholdt.”
I overensstemmelse med denne udtalelse er det Miljøstyrelsens vurdering, at rapporterne kan samles i én rapport, hvor de processuelle og indholdsmæssige krav til miljøvurdering af både planer og programmer samt projekter er overholdt.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
- Kan en kommune træffe/meddele endelige afgørelser - særligt dem omfattet af råstoflovens samordningspligt - forud for, at regionen har foretaget hhv. screening for VVM-pligt og evt. udarbejdet miljøkonsekvensrapport?
- Eller er der blot tale om at evt. kommunale afgørelser ikke kan udnyttes førend regionen har foretaget hhv. screening for VVM-pligt og evt. udarbejdet miljøkonsekvensrapport?
- Hvis det er muligt, er det så hensigtsmæssigt set ift. miljøvurderingsreglerne, at en kommune meddeler afgørelser forud for hhv. screening for VVM-pligt og evt. udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport?
- Som udgangspunkt bør miljømæssige problemstillinger vel søges håndteret gennem vilkår (også i de kommunale tilladelser), fremfor at regionens miljøvurdering i sidste ende fører til regionalt afslag på råstoftilladelse, fordi den kommunale tilladelse (og dermed også de integrerede vilkår i råstoftilladelsen) ikke indeholder de ”miljømæssigt rette” vilkår?
Vejledende udtalelse
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at en kommune ikke kan træffe endelig afgørelse forud for at Regionen har truffet afgørelse efter råstofloven (som erstatter §25-tilladelsen) eller har truffet en screeningsafgørelse om ikke VVM-pligt, når kommunens afgørelse i sig selv ville være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2 og/eller er omfattet af habitatbekendtgørelsen. Dette vil formentlig være tilfældet for størstedelen af afgørelserne omfattet af råstoflovens samordningspligt, jf. nedenfor.
Begrundelse:
Efter miljøvurderingslovens § 15 må projekter, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, ikke påbegyndes, før myndigheden skriftligt har meddelt tilladelse til at påbegynde projektet efter en miljøvurdering af projektets indvirkning på miljøet. Bestemmelsen omfatter bilag 1 projekter og bilag 2 projekter, hvor der er truffet afgørelse om krav om miljøvurdering efter § 21. Bestemmelsen regulerer ikke i sig selv, om øvrige tilladelser efter anden lovgivning kan meddeles. Det fremgår derimod af miljøvurderingsbekendtgørelsens § 6, at VVM-myndigheden skal anvende en fælles procedure eller samordnet procedure eller en kombination af disse, hvis et projekt forudsætter, at der foretages en vurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) samt visse andre vurderinger i bekendtgørelser, der gennemfører EU-direktiver, herunder blandt andet habitatbekendtgørelsen.
I miljøvurderingsbekendtgørelsens § 2, nr. 4 og 5 defineres begreberne fælles procedure og samordnet procedure:
Fælles procedure: En procedure for koordinering af miljøvurderingsprocessen, som finder anvendelse, hvis projektet forudsætter vurderinger efter flere EU-direktiver eller forordninger. Den myndighed, som er ansvarlig for koordineringen, sikrer, at der gennemføres en fælles miljøvurderingsproces og udarbejdes en fælles miljøvurdering af ansøgningen efter direktiverne.
Samordnet procedure: En procedure for koordinering af miljøvurderingsprocessen som finder anvendelse, hvis et projekt forudsætter vurderinger efter flere EU-direktiver eller forordninger. Den myndighed, som er ansvarlig for koordineringen, fungerer som kontaktpunkt for ansøger og myndighederne og samler myndighedernes vurdering af projektet til en samlet vurdering.
I miljøvurderingsbekendtgørelsen § 7 om fællesprocedure fremgår det, at den myndighed, som skal meddele tilladelse til projektet efter anden lovgivning, skal anvende VVM-myndighedens miljøvurdering af projektet som grundlag for sin afgørelse. Af bekendtgørelsens § 8 om samordnede procedurer fremgår det, at VVM-myndigheden sikrer, at miljøvurderingsprocessen koordineres mellem de involverede myndigheder og samler de involverede myndigheders vurderinger af projektet med henblik på at sikre, at eventuelle uenigheder mellem myndighederne om vurderingen af projektet afklares hurtigst muligt.
Reglerne om den fælles procedure og den samordnede procedure skal således sikre, at der for et konkret projekt foretages en fælles eller samlet vurdering efter miljøvurderingsloven og habitatbekendtgørelsen, og at denne foretages ved koordinering mellem eventuelt flere ansvarlige myndigheder.
I Miljøstyrelsens miljøvurderingssager foreligger ovenstående vurdering først endeligt i §25-tilladelsen eller screeningsafgørelsen. Det er lagt til grund i besvarelsen, at dette gælder tilsvarende for afgørelser efter råstoflovens § 7, som erstatter en § 25-tilladelse, jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens §10. Den endelige vurdering efter miljøvurderingsloven og/eller habitatbekendtgørelsen er således først endelig ved meddelelsen af råstoftilladelsen, som erstatter § 25-tilladelsen, eller screeningsafgørelsen.
For afgørelser, som i sig selv er omfattet af habitatbekendtgørelsen og/eller bilag 2 i miljøvurderingsloven kan kommunen således ikke meddele tilladelse, før der er foretaget en fælles eller samordnet miljøvurdering efter miljøvurderingsloven og/eller habitatbekendtgørelsen i råstoftilladelsen, som erstatter § 25-tilladelsen. Såfremt projektet skal screenes, er det først ved screeningsafgørelsen, at det endelig fastslås, om der skal foretages miljøvurderinger efter miljøvurderingsloven og/eller habitatbekendtgørelsen. Kommunen kan således heller ikke træffe disse afgørelser forud for en screeningsafgørelse, jf. ovenstående betragtninger.
Det er således miljøstyrelsens vurdering, at en kommune ikke kan træffe endelig afgørelse forud for at Regionen har truffet afgørelse efter råstofloven, som erstatter §25-tilladelsen, eller har truffet en screeningsafgørelse om ikke VVM-pligt, når kommunens afgørelse i sig selv ville være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2 og/eller er omfattet af habitatbekendtgørelsen. Det bemærkes, at der i ovenstående besvarelse alene er taget udgangspunkt i miljøvurderingsreglerne. Der er dermed ikke taget stilling til, om en kommune i henhold til reglerne om samordningspligten i råstofloven ville 3 kunne træffe afgørelser forud for Regionens afgørelse, herunder afgørelser der ikke i sig selv er omfattet af miljøvurderingsloven og/eller habitatbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
Kan behandlingen af en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25 i klagenævnet medføre bortfald af tilladelsen alene på den baggrund, at nævnets behandling af sagen overskrider tilladelsens udnyttelsesfrist (3 år, jf. miljøvurderingslovens § 39)?
Vejledende udtalelse
Det fremgår af miljøvurderingslovens § 39, at "en afgørelse efter § 21 og en afgørelse om tilladelse efter § 25 bortfalder, hvis afgørelsen ikke er udnyttet, inden 3 år efter at den er meddelt."
Der er ikke i miljøvurderingsloven fastsat regler om dispensation fra den konkrete bestemmelse. På den baggrund er det Miljøstyrelsens vurdering, at miljøvurdingsmyndigheden ikke efter miljøvurderingsloven har hjemmel til at fravige bestemmelsen
Miljøstyrelsen bemærker endvidere, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i forbindelse med afgørelser i klagesager, har fastsat en "ny" udnyttelsesfrist for en påklaget afgørelse efter miljøvurderingsloven, således at den 3 årige udnyttelsesfrist først løber fra nævnets afgørelse i klagesagen. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. november 2020 i sag nr. 18/05687, 18/04769 og 18/06669 vedr. en VVM-tilladelse (vedlagt).
Miljø- og Fødevareklagenævnet har en tilsvarende praksis på andre lovområder, herunder husdyrbrugsområdet og miljøgodkendelser, jf. bl.a. NMK-130-00167 af 26. oktober 2012; NMK-132- 00685 af 18. juli 2014, NMK-132-00820 af 6. november 2017 samt. sag. 20/11735 af 29. april 2021.
På baggrund af ovenstående anbefaler Miljøstyrelsen således, at bygherren for projektet anmoder Miljø-og Fødevareklagenævnet om i forbindelse med klagesagens behandling, at tage stilling til spørgsmålet om udnyttelsesfristen i den konkrete sag.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
Er cykelstier omfattet af bilag 2 10 e) bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1)?
Vejledende udtalelse
Miljø-og Fødevareklagenævnet har i sag 19/06005 blandt andet opretholdt Hillerød Kommunes vurdering af, at etablering af en cykelsti var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10b om infrastrukturprojekter ved anlægsarbejde i byzone, samt miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10e om bygning af veje, havne og havneanlæg.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
En virksomhed vil foretage ”neddeling af farligt affald” før slut-forbrænding – i dette tilfælde er der tale om PCB forurenet træ. Kan i hjælpe os med indplacering iht. Miljøvurderingslovens bilag 1 eller bilag 2? Ifølge VVM-vejledningen fra 2009 er støjvolde med jord karakteriseret som farligt affald VVMpligtige. Er det fordi støjvolde anses som deponi? Vi er derfor i tvivl om neddeling af farligt affald også er VVM-pligtig.
Vejledende udtalelse
Miljøvurderingslovens bilag 1, nr. 9 omfatter: "Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag I til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald, afsnit D9)".
D9 i affaldsrammedirektivet omfatter: "Fysisk-kemisk behandling, ikke andetsteds specificeret i dette bilag, som resulterer i forbindelser eller blandinger, der bortskaffes ved en af de i D 1 til D 12 omhandlede operationer (f.eks. fordampning, tørring og kalcinering)". Neddeling af PCB forurenet træ før slut forbrænding er ikke umiddelbart omfattet af D 1 til D 12, men derimod D 13.
Nævnet har i afgørelse 19/06154 af 13. marts 2020, der dog ikke omhandler PCB forurenet træ, forholdt sig til hvilke projekter, der blandt andet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1, nr. 9.
På baggrund af ovenstående er det Miljøstyrelsens vurdering, at et anlæg til neddeling af PCB forurenet træ før slut forbrænding ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1, nr. 9, men derimod bilag 2, nr. 11 b ”Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1)”.
Det bemærkes, at anlægget, der skal forbrænde PCB forurenet træ, skal være godkendt til dette uanset om træet neddeles forinden.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
I miljøvurderingslovens bilag 2 pkt. 10m står: ”Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er omfattet af bilag 1.”
Hvad dækker ordet ”indvinding” over i Miljøvurderingslovens bilag 2 pkt. 10m?
Vejledende udtalelse
EU kommissionen har forholdt sig til bilag 2, punkt 10m på side 53 i deres vejledning
“Taking note that the scope of the Directive is wide and its purpose very broad, the Court considered the above project category. It held that it must be interpreted as meaning that the provisions of point 10 (l) of Annex II cover all groundwater abstraction and artificial groundwater recharge schemes not included in Annex I to that Directive, irrespective of their purpose.”
Heraf kan det udledes at alt indvinding og bortledning af grundvand er omfattet, så alm. bortledning uden nyttiggørelse er således også omfattet af bilag 2 pkt. 10m.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
Det drejer sig om hvorvidt en perkolattank til opsamling af perkolat og overfladevand fra en oplagsplads via sandfang og olieudskiller skal screenes efter miljøvurderingslovens bilag 2, 10 g om ”dæmninger og andre anlæg eller varig oplagring af vand”. Tanken afleder til spildevandskloak med 1 L/s. Vandet i tanken vil, så vidt muligt, blive brugt til befugtning af arealer i tørre perioder. Der er tale om etablering af en ny tank.
Vejledende udtalelse
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at en perkolattank til opsamling af perkolat og overfladevand fra en oplagsplads via sandfang og olieudskiller er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, 10 g om ”dæmninger og andre anlæg eller varig oplagring af vand”, da formålet med tanken er at opstuve og forsinke vand i forbindelse med regnskyl.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 22. august 2018 i sag NMK-10-01169 taget stilling til, om et projekt med udledning af overfladevand til vandløb via et nyt regnvandsbassin er omfattet af bilag 2. Nævnet udtalte i den forbindelse:
”Det er Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering, at almindelige rense- og forsinkelsesbassiner sjældent vil være omfattet af de i VVM-bekendtgørelsens bilag 1 anførte anlægstyper. Bassinerne vil derimod ofte være omfattet af en eller flere af de anlægstyper, der er anført i bekendtgørelsens bilag 2.
Den påklagede udledningstilladelse af 31. oktober 2016 er meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 28, og giver tilladelse til udledning af overfladevand til et vandløb via et rense- og forsinkelsesbassin. Det fremgår af sagen, at Sønderborg Kommune ikke forud for meddelelsen af udledningstilladelse har foretaget en VVM-screening af projektet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på baggrund af sagens oplysninger, at det projekt, der er indeholdt i den påklagede udledningstilladelse, i hvert fald er omfattet af (dagældende) VVMbekendtgørelses bilag 2, anlægstype 11 g (dæmninger og andre anlæg eller varig oplagring af vand) og eventuelt også anlægstype 12 c (renseanlæg), idet det i tilladelsen indeholdte bassin anlægges med det formål at opstuve vand og dermed forsinke udledningen, og til dels også med det formål at rense overfladevandet før udledning til recipient. Nævnet bemærker, at anlægstyperne anført i bilag 2 skal fortolkes bredt i overensstemmelse med formålet med VVM-reglerne, der er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet som grundlag for beslutningen om at give eller afslå tilladelse til anlægstyper, der kan påvirke miljøet væsentligt, herunder gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber. Nævnet bemærker endvidere, at de nævnte anlægstyper ikke indeholder nedre grænseværdier, men netop omfatter alle projekter, der ikke omfattes af henholdsvis anlægstype 15 og anlægstype 13 i bilag 1.”
Af spørgsmålet fremgår det, at perkolattanken på 3.500 m3 anlægges for at ”kunne opstuve og forsinke vandet i forbindelse med regnskyl”. Tanken er således sammenlignelig med regnvandsbassinet i afgørelsen, der på tilsvarende vis har til formål at opstuve vand og dermed forsinke udledningen. På baggrund af heraf, er det Miljøstyrelsens vurdering, at en perkolattank til opsamling af perkolat og overfladevand fra en oplagsplads via sandfang og olieudskiller er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, 10 g om ”dæmninger og andre anlæg eller varig oplagring af vand”.
Nævnets afgørelse kan ses på dette link:
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
- Hvorvidt rydning af skov skal screenes efter miljøvurderingslovens bilag 2, nr. d, når anden arealudnyttelse (råstofindvindingen) er midlertidig og kortvarig (2-3 år), og skoven herefter genplantes.
- Er det korrekt, at Punkt 1 d) i Bilag 2 i Miljøvurderingsloven vedr. nytilplantning og rydning af skov kun gælder skov over 0,5 ha?
- Gælder det, hvis det er selve ændringen, der er under 0,5 ha? Eller kan det også gælde hvis hele skoven er mindre end 0,5 ha?
Vejledende udtalelse
Ad. 1:
Der er i skovlovens forstand er tale om en ændret arealanvendelse som kræver tilladelse skovlovens § 11, uanset om det tilbageføres til samme terræn og genplantes til skov. På den baggrund er det Miljøstyrelsens vurdering, at en midlertidig ændret arealudnyttelse til råstofindvindingen vil være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, 1 d.
Ad 2 og 3:
Punktet omfatter kun skov, som opfylder skovlovens kriterier for "skov". Man skal være opmærksom på, at hvis det er en ændring af eksisterende skov (selvom det er under 0,5 ha.), så kan det være omfattet af lovens bilag 2, punkt 13a om ændring af et projekt. Det gælder selvom ændringen er mindre end 0,5 ha, når ændringen kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Det betyder, at bygherre (indledningsvist) skal vurdere, om nytilplantningen/rydningen kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Hvis det ikke er tilfældet, er den ikke omfattet af punktet. Hvis hele skoven inkl. ændringen er mindre end 0,5 ha., vil den, efter skovloven, ikke være omfattet af definitionen på skov, og dermed heller ikke omfattet af pligt til screening efter miljøvurderingsloven.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
I forbindelse med behandling af matrikelsager ønskes en sammenlægning af to landbrugsmatrikler. Sammenlægningen består i to større landbrugsmatrikler med et større levende hegn på omkring 100 meter imellem dem.
Spørgsmålet er herefter om Miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 1a omfatter den beskrevne situation.
Vejledende udtalelse
Ved vurderingen af om et projekt med sammenlægning af landbrugsmatrikler er omfattet af miljøvurderingsloven, er der to betingelser, der skal være opfyldt: Der skal for det første være tale om et projekt, som det er defineret i miljøvurderingsloven, og projektet skal vedrøre sammenlægning
Projektbegrebet er defineret i miljøvurderingslovens § 5, stk. 1, nr. 6:
a) Gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder, herunder nedrivning.
b) Andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder dem, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden.
For at der er tale om et projekt efter miljøvurderingsreglerne, er det en betingelse, at der er tale om arbejder eller indgreb, som ændrer områdets fysiske karakteristika. Dette blev blandt andet fastslået af EU domstolen i sag C-275/09 om forlængelsen af en eksisterende godkendelse til drift af en lufthavn. Domstolen fastslog, at forlængelsen af godkendelsen hverken kan kvalificeres som et »projekt« eller som et »nyanlæg«, eftersom der ikke er tale om arbejder eller indgreb, som ændrer områdets fysiske karakteristika.
I sager om sammenlægning, hvor der sker eller er planlagt arbejder eller indgreb, som ændrer områdets fysiske karakteristika, er disse som udgangspunkt omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 1.
I disse tilfælde fremgår det af ”Vejledning om VVM i planloven", at:
”Opkøb af jord og ejendomme er i sig selv ikke en aktivitet, der kan påvirke miljøet væsentligt. Det er derimod afgørende, om der er tale om sammenlægninger af ejendomme og matrikler, som på sigt vil kunne føre til for eksempel nedlæggelse af levende hegn og dermed en væsentlig påvirkning af biodiversiteten, samt kulturhistorisk og æstetisk vigtige landskaber”.
En sag om sammenlægning af landbrugsmatrikler vil således være omfattet af bilag 2, punkt 1a, når der er tale om en sammenlægning, som medfører arbejder eller indgreb, som ændrer områdets fysiske karakteristika. Det er her en betingelse, at arbejdet eller indgrebet er aktuelt eller planlagt, f.eks. nedlæggelsen af et levende hegn.
En sammenlægning som udelukkende består af en registrering i et matrikelregister eller lignende, som ikke medfører arbejder eller indgreb som anført ovenfor, er således ikke et projekt og derfor ikke omfattet af miljøvurderingsloven. Hvis der i forbindelse med sammenlægningen derimod sker - eller er planlagt - en nedlæggelse af levende hegn eller lign., og der dermed sker en væsentlig påvirkning af biodiversiteten, samt kulturhistorisk og æstetisk vigtige landskaber, vil der som udgangspunkt være tale om et projekt, som er omfattet af bilag 2, punkt 1a.
Det bemærkes at Miljøstyrelsens udtalelse alene er af vejledende karakter og dermed ikke bindende for klagenævn og domstole i senere afgørelser eller domme.
Spørgsmål
Kan en miljøkonsekvensrapporter blive forældet?
I det tilfælde at man skal give en ny § 25 tilladelse, fordi den ikke er udnyttet, skal man da også lave en ny miljøkonsekvensrapport, hvis ellers projektet ikke har ændret sig, og man ikke mener der skal vurderes på andre faktorer end oprindeligt?
Hvor langt skal man gå tilbage af proces-stien, når der skal laves en ny § 25 tilladelse, for at være sikker på, ikke at lave procedurefejl?
Vejledende udtalelse
I det tilfælde en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 eller tilladelse efter § 25 bortfalder, fordi den ikke har være udnyttet, da vil sagen skulle startes forfra, hvis bygherre på et senere tidspunkt alligevel ønsker at gennemføre sit tidligere ansøgte projekt.
Der er derfor tale om en ny proces i henhold til miljøvurderingsloven, hvorfor der skal indgives en ny ansøgning efter §§ 15 eller 16, med efterfølgende nødvendige procestrin som f.eks. idefase, afgrænsning, høring over miljøkonsekvensrapport,
partshøring etc.
Der vil som udgangspunkt skulle udarbejdes en ny miljøkonsekvensrapport eller screeningsansøgning. Hvorvidt miljøkonsekvensrapporten/ansøgningen fra tidligere helt eller delvist kan genbruges, er et forhold, miljøvurderingsmyndigheden skal tage stilling til. Hvis der f.eks. er kommet ny regulering på et eller flere områder, der foreligger nye klagenævnsafgørelser eller feltdata ikke længere er repræsentative, da vil der skulle udarbejdes nyt/opdateret materiale af bygherre. Tilsvarende vil myndigheden skulle tage stilling til, hvorvidt de vurderinger, der fremgår af den bortfaldne afgørelse, er dækkende.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
Er en revideret plan for risikobaseret dimensionering (RBD’en) omfattet af miljøvurderingsloven. Planen fastlægger serviceniveauet for beredskabet og siger noget om hvilke typer af hændelser beredskabet skal kunne håndtere og hvor hurtigt borgerne kan forvente hjælp. Planen laves med baggrund i beredskabsloven samt bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering.
Planen sætter umiddelbart ikke grænser eller rammer for fremtidige projekter. Bliver der lavet noget nyt (f.eks. højere byggeri end vi ellers har i kommunen, PtX-anlæg etc.), så tilpasser brandvæsnet sig med det rette materiel. Det er ikke omvendt, at projekter skal tilpasse sig, hvad brandvæsnet kan håndtere.
Vejledende udtalelse
En plan for risikobaseret dimensioner er udarbejdet på baggrund af
beredskabsloven, lov nr. 314 af 3. april 2017 og bekendtgørelse nr. 1085 af 25. oktober 2019 om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab er omfattet af miljøvurderingslovens regler.
For at en plan er omfattet af miljøvurderingslovens regler, skal den fastsætte rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter eller medføre krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger og være udarbejdet af en myndighed
og i henhold til love, administrative forskrifter eller administrative beslutninger jf. miljøvurderingslovens § 2.
Den sidste del af kravet opfylder planen, da den er udarbejdet jf. bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering og beredskabsloven og af en myndighed. Kommunen skal ligeledes vurdere om planen medfører krav om en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6 og 7. Hvis den gør det skal planen miljøvurderes.
Derudover skal der foretages en miljøvurdering, hvis planen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser. I givet fald skal det være en betydningsfuld helhed af kriterier og fremgangsmåder for tilladelse og iværksættelse af et eller flere projekter navnlig med hensyn til placering, art, størrelse og betingelser for drift. Helheden behøver ikke at være udtømmende,
men den skal være tilstrækkeligt betydningsfuld til at fastlægge betingelserne for udstedelse af tilladelser til projekterne.
Miljøstyrelen har ikke nærmere kendskab til indholdet af en plan for risikobaseret dimensionering og kan derfor ikke udtale sig om, hvorvidt den fastlægger rammer for fremtidige anlægsprojekter omfattet af bilag 1 og 2.
Miljøstyrelsen lægger til grund, at de af planen omfattende hændelser og aktioner på hændelserne ikke kræver tilladelse, men alene sættes i værk ved uheld mv. Når den alene forholder sig til serviceniveauet (antal og typer af tilgængelig materiel) for beredskabet, responstider og hvilke typer hændelse beredskabet skal kunne håndtere, som oplyst i din mail, vil planen ikke være
omfattet af miljøvurderingsloven.
Det er kommunen som myndighed, der skal foretage den endelige vurdering.
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
Er et udendørs batterianlæg (omtrent 400 m²) omfattet af miljøvurderingsloven. Det udendørs batterianlæg producer ikke elektricitet, men lader og aflader fra elnettet.
Vejledende udtalelse
Under antagelse af at batterisystemet skal supporte et andet anlæg, enten til fremstilling-, distribution- eller opretholdelse af el-systemet vurderer Miljøstyrelsen, at batterisystemet er at betragte som en ændring til et eksisterende projekt. Hvis dette eksisterende projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, da kan batterisystemet som skitseret være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 13a. Batterisystemet vil være omfattet af punktet, hvis det vurderes, at ændringen kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Hvis batterisystemet ikke er en ændring til et allerede eksisterende projekt, skal man være opmærksom på, at man i henhold til miljøvurderingsloven ikke må opdele projekter. Det vil sige, at selv om batterisystemer ikke er omfattet af et selvstændigt bilagspunkt skal det indgå i miljøvurdering/screening af det samlede
projekt (f.eks. punkt 3a-c i bilag 2).
Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.
Spørgsmål
Er brinttankningsanlæg omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 3e.
Vejledende udtalelse
Miljøstyrelsen vurderer, at brinttankningsanlæg som projekttype selvstændigt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 3e: "Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere". Dette forudsætter naturligvis, at brinten oplagres i underjordiske beholdere.
Brinttankningsanlæg kan desuden (også ved overjordisk opbevaring) bl.a. være omfattet af miljøvurderingsloven, hvis:
- anlægget indgår som en del af et samlet større projekt (hvor en anden del af projektet er omfattet af projektkategorierne i bilag 1 og 2)
- brinttankningsanlægget er en ændring til et eksisterende projekt omfattet af miljøvurderingsloven (bilag 2 pkt. 13a)
- anlægget placeres enten i industriområde eller byzone (hhv. bilag 2 pkt. 10 a og 10b).
Miljøstyrelsens besvarelse er udarbejdet uden konkret kendskab til indretning og drift af et brinttankningsanlæg. Konkret kendskab til anlægstypen vil kunne medføre anden vurdering. Ovenstående besvarelse er derfor udelukkende af vejledende karakter, og ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme