Vejledning

Miljøstyrelsen vejleder om fortolkningen af miljøvurderingsloven og regelsættet i medfør heraf. Vejledningen henvender sig primært til kommunale sagsbehandlere, andre styrelser, rådgivere m.v. som kan stille spørgsmål af principiel karakter til Miljøstyrelsen.

Hvis du ikke kan finde svar på tolkningsmæssige spørgsmål til miljøvurderingsreglerne i enten vejledningerne til miljøvurderingsloven eller de offentliggjorte spørgsmål/svar nedenfor, kan du skrive til Obfuscated Email.

Vejledning til miljøvurderingsloven

Miljøministeriet har udarbejdet vejledning til hhv. planer og programmer samt konkrete projekter for så vidt angår miljøvurderingsloven. Vejledningerne (høringsversion) kan tilgås her:

Spørgsmål og svar

Få svar på dine spørgsmål i Miljøstyrelsens tidligere miljøvurderingsudtalelser.

Vær opmærksom på, om der er kommet ny lovgivning eller praksis på området, når du finder vejledning i tidligere udtalelser. Udtalelser, som ikke længere er retvisende, kan blive fjernet fra oversigten.

Spørgsmål

Hvordan skal formuleringen ”med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse” i bilag 2, punkt 1 d forstås.

Vi har modtaget en screening efter bilagspunktet til etablering af ca. 19,5 ha skov, på et privat areal (landzone), der i en kommuneplanramme er udlagt til erhverv.

Det er ikke tanken, at rammen skal ændres, da området potentielt skal kunne udnyttes til erhverv en dag, såfremt der opstår behov derfor.

Hvilken tolkning skal anlægges i forhold til bilagspunktets formulering:

  1. At det er den faktisk omlægning af arealudnyttelsen (fra græs til skov), der er genstand for bilagspunktet, og at det derfor skal screenes?
  2. At der ikke er tale om en omlægning til anden arealudnyttelse, da området fastholdes som erhverv med henblik på en evt. fremtidig realisering af erhvervsbyggeri?

Vejledende udtalelse

Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 1 d omfatter ”Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse”.

Det fremgår af EU´s vejledning om bilagspunkter1, at: ”Conversion’ refers to any conversion of land use” og “The change of land use is not in itself a project in the context of the definition of the EIA Directive, since a project implies some sort of
works or intervention.”

Et projekt i miljøvurderingslovens forstand er således defineret som gennemførelsen af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder, herunder nedrivning, og andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder dem, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden2.

EU-domstolen har i sag C-329/17, Gerhard Prenninger m.fl., dom af 2018-08-07, fortolket bilagspunktet, herunder begrebet ”anden arealanvendelse”. I dommen blev det fastslået, at ”rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse” omfatter etablering af en linjeføring gennem skov med henblik på anlæg og drift af en elektrisk luftledning, idet der er tale om en ny anvendelse. Dette var tilfældet uanset at ”det berørte fældningsareal fortsat vil være genstand for normal skovforvaltning, for så vidt som der fortsat regelmæssigt vil kunne foretages fældning, borttransport af træ og nyplantning af træer.” Miljøstyrelsen forstår dommen således, at det var den faktiske anvendelse og ikke ændring af planmæssig status, der blev lagt til grund ved fortolkningen.

På baggrund af ovenstående er det Miljøstyrelsens vurdering, at det er den faktisk omlægning af arealudnyttelsen (fra græs til skov), der er genstand for bilagspunktet, og at projektet derfor skal screenes. Det er således ikke afgørende, om der sker ændring af arealanvendelsen i forhold til plangrundlaget eller om området f.eks. fastholdes som erhverv.

Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.

1 Interpretation of definitions of project categories of annex I and II of the EIA Directive s. 39-40.

2 Udkast til Vejledning til lov om miljøvurdering af planer og prorammer og af konkrete projekter (VVM), Miljøministeriet 2022.

Spørgsmål

Hvor kan man finde informationen omkring de fastsatte miljøkvalitetsnormer for naturområder og boligområder (støj/støv og luft) (pkt. 30 og 31 i screeningsskemaet):

30: Kan projektet påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer for naturområder allerede er overskredet?

31: Kan projektet påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer for boligområder (støj/lys og luft) allerede er overskredet?

For punkt 28 og 29 vedrørende miljøkvalitetsnormer for overfladevand og grundvand bruger vi MiljøGIS for basisanalyse for vandområdeplaner 2021-2027.

Vejledende udtalelse

Ansøgninger om projekter omfattet af punkter på miljøvurderingslovens bilag 2 skal indsendes til myndigheden ved udfyldelse af det ansøgningsskema, der fremgår af miljøvurderingsbekendtgørelsens bilag 1.

Vurdering af et projekts påvirkning af miljøet for de i spørgsmålet nævnte parametre, skal foretages ud fra kendskab til projektets karakteristika bl.a. projektets dimensioner og udformning, forurening og gener, projektets placering, den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt, og arten af og kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingslovens bilag 6.

Den kompetente myndighed skal foretage vurderingen på baggrund af tilgængelige objektive oplysninger herunder miljødata.

Miljødata kan bl.a. tilgås via Danmarks Arealinformation. Nedenfor er desuden angivet eksempler på, hvor tilgængelige data samt vejledninger kan findes. Listen er ikke udtømmende:

Natur

Arter og Natur.

Natura 2000-planer.

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV.

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at udkast til nye Natura 2000 planer pt. er i høring og skal sammen med de gældende planer inddrages i en vurdering af ansøgninger efter miljøvurderingsloven.

Støj/luft

Der kan læses mere om støj og luft på miljøstyrelsen hjemmeside.

Ved vurdering af støj kan der desuden tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledninger om støj samt den/de berørte kommuners regulativer for anlægsarbejde i medfør af miljøaktivitetsbekendtgørelsen.

Regler m.v. på luftområdet findes her.

Lys/støv

Vurderes bl.a. i forhold til miljøaktivitetsbekendtgørelsen herunder den/de berørte kommunes evt. fastsatte regulativer på baggrund af bekendtgørelsen.

Overfladevand og grundvand

Vedrørende miljøkvalitetsnormer for overflade- og grundvand er det underliggende regelsæt for regulering af udledning:

  • Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder (BEK nr. 1433 af 21/11/2017)
  • Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (BEK nr. 1625 af 19/12/2017)
  • Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (BEK nr. 449 af 11/04/2019)

Der kan læses mere om miljøkvalitetskrav her.

Informationskilder til tilstandsvurderinger og baggrundsdata kan findes på nedenstående links, idet Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at der foruden gældende vandplaner skal vurderes i forhold til basisanalysen samt udkastet til vandområdeplanerne (VP3), der pt. er i høring.

MiljøGIS

Vandplandata

Vejledningen

Vandområdeplanen med tilhørende bilag

MiljøGIS

Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.

Spørgsmål

Vil det eksisterende projekt på 20 ha (ift. eksemplet i oprindelig mail) være ”arealmæssigt nulstillet”, hvis dette eksisterende projekt ikke alene er blevet screenet, men også miljøvurderet (miljøkonsekvensrapport) - således at udvidelsen på de 10 ha herefter skal screenes som et bilag 2-projekt på 10 ha (B2, 13a). Det eksisterende projekt skal dog samtidig indgå kumulativt i screeningsafgørelsen, jf. bilag 6, punkt 1b og punkt 3g?

Ved en fortløbende udvidelse af et allerede miljøvurderet (udført miljøkonsekvensrapport) projekt/graveområde - med udvidelser hver for sig under 25 ha – vil der vel ikke være obligatorisk VVM-pligt efter bilag 1, hver gang den akkumulerede udvidelse overskrider en ny 25 ha tærskelværdi (principielt ved 25, 50, 75 ha osv.)? Det hænger bl.a. sammen med formuleringen i bilag 1, punkt 29, ligesom omstændighederne omkring ansøgningerne skal vurderes konkret?

Vejledende udtalelse

Det lægges til grund, at et etableret projekt har gennemgået en fuld miljøvurderingsproces enten fordi det er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1, en screening efter miljøvurderingslovens bilag 2 har medført krav om miljøvurderingspligt, eller hvis bygherre frivilligt har ladet projektet miljøvurdere. Efterfølgende ændringer til det miljøvurderede projekt skal enten anmeldes i henhold til miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 13 a, eller miljøvurderes, hvis ændringen alene overskrider tærskelværdier angivet i bilag 1 til loven jf. bilag 1 punkt 29.

I eksemplet skal de nye 10 ha derfor anmeldes som en screening i henhold til bilag 2 punkt 13a, da tærskelværdien i bilag 1 punkt 19 er 25 ha. Ændringens miljøpåvirkning skal vurderes i kumulation med det eksisterende projekt. Hvis ændringen ikke kan udelukkes at have en væsentlig påvirkning af miljøet i selv sig og/eller vurderet i kumulation med det eksisterende projekt, vil ændringen være miljøvurderingspligtig.

I givet fald vil miljøvurderingen skulle foretages af ændringen af projektet set i kumulation med det eksisterende projekt.

Der er ikke fastsat grænser for, hvor mange gange et miljøvurderet projekt kan ændres ved anmeldelse af screeninger efter miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 13a. Det forhold, at de uafhængige, fortløbende ændringer tilsammen overskrider tærskelværdier på bilag 1 medfører ikke i sig selv, at de fortløbne ændringer udløser krav om miljøvurderingspligt, idet det oprindelige projekt allerede har været miljøvurderet.

Om et konkret projekt skal miljøvurderes afhænger således af en konkret vurdering, hvor miljøvurderingsmyndigheden skal sikre, at VVM-direktivets formål er opfyldt, samt at der ikke er tale om en opdeling af projektet for at undgå miljøvurdering (salami).

Myndigheden skal ved vurderingen tillige tage i betragtning, hvorvidt den eksisterende miljøkonsekvensrapport/§ 25-tilladelse stadig er retvisende, herunder om de fortløbende ændringer af projektet har medført behov for en ny samlet miljøvurdering af det fulde projekt.

Miljøstyrelsen udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.

Spørgsmål

Eksempel:

En råstofindvinder har en gældende indvindingstilladelse, omfattende 20 ha. I forbindelse med ansøgningen blev projektet screenet, hvor der blev truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Indvindingstilladelsen er fortsat gældende, og der søges ikke på dette areal nu.

Råstofindvinderen søger nu om endnu en indvindingstilladelse, omfattende yderligere 10 ha, på et areal beliggende umiddelbart op ad området omfattet af den gældende indvindingstilladelse. Råstofindvindingen på det nye areal på 10 ha vil driftsmæssigt indgå sammen med den eksisterende tilladelse på 20 ha som én samlet råstofgrav.
Den nye ansøgning omfatter således kun de 10 nye ha.

Spørgsmålet er herefter:

1. Er der VVM-pligt (efter bilag 1), fordi tærskelværdien på 25 ha. overskrides (de eksisterende 20 ha + de 10 nye ha)?

a. Hvis ”ja” til automatisk VVM-pligt, hvordan hjemles denne afgørelse så ift. miljøvurderingslovens §§, herunder bilag 1, punkt 19, og bilag 2, punkt 13a, og udvælgelseskriterierne i bilag 6?

i. Skal miljøkonsekvensrapporten både omfatte det allerede godkendte/igangværende projekt (de 20 ha) og den nye udvidelse (de 10 ha)?

ii. Eller er det kun udvidelsen (de 10 ha), der i sig selv er direkte omfattet af krav om en miljøkonsekvensrapport (de eksisterende 20 ha behandles alene indirekte, eks. ”kumulativt”, jf. bilag 7, punkt 5e)?

Eller

2. Skal alene udvidelsen (de 10 ha) screenes for VVM-pligt gennem en konkret, skønsmæssig afgørelse som et projekt omfattet bilag 2, punkt 13a (alternativt bilag 2, punkt 2a)?

a. Det eksisterende projekt (de 20 ha) må ifm. en sådan screening alene skulle indgå ”kumulativt”, jf. bl.a. bilag 6, punkt 1b og punkt 3g?

b. Ved evt. afgørelse om krav om miljøkonsekvensrapport (VVM-pligt) må det alene være udvidelsen, der i sig selv er direkte omfattet af krav om en miljøkonsekvensrapport (de eksisterende 20 ha behandles alene indirekte, eks. ”kumulativt”, jf. bilag 7, punkt 5e)?

Vejledende udtalelse

Ændringer og udvidelser af projekter på miljøvurderingslovens bilag 1 og 2 kan være omfattet af lovens bilag 2, punkt 13 a, og dermed være screeningspligtige.

For projekter omfattet af bilag 1, kan ændringer og udvidelser af projektet desuden være omfattet af bilag 1 punkt 29, såfremt en sådan ændring/udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i bilag 1.

Det fremgår af i vejledningen om VVM i planloven samt af Miljøministeriets udkast til vejledning om til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) f.eks. s. 75 at ændring eller udvidelse af et projekt skal ses i forhold til det lovligt eksisterende anlæg, i forhold til det godkendte anlægsprojekt eller i forhold til det godkendte anlægsprojekt som er under opførelse. Et anlægsprojekt bliver VVM-pligtigt, hvis ændringen vurderet i kumulation med det oprindelige anlægsprojekt, må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Det samme gælder en udvidelse af et projekt, som medfører at tærskelværdien eller definitionen på et anlæg på bilag 1 derved bliver opfyldt.

Når en tærskelværdi eller definition på et anlæg på bilag 1 er opfyldt ved ændring eller udvidelse af et projekt på bilag 2 lægges det til grund, at det samlede projekts miljøpåvirkninger er på et sådant niveau, der er forbundet med selve den oprindelige projektkategori i bilag 1.

Lovens bestemmelser vedrørende konkrete projekter forudsætter, at det er det konkrete projekts samlede væsentlige indvirkninger på miljøet, som beskrives og vurderes i en miljøvurdering. Derfor vil det være i strid med lovens formål at opdele projekter i et antal separate projekter med henblik på, at delprojekterne hver for sig ikke overskrider den fastsatte tærskelværdi eller ved en screening ikke anses for at have en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke kræver en miljøvurdering. EU-Domstolen har i en række afgørelser fastslået, at det ikke er foreneligt med VVM-direktivets bestemmelser at opdele et projekt, hvorved delprojekterne såvel som projektet som helhed undtages fra VVM-pligten, jf. bl.a. sag C-227/01, Kommissionen mod Spanien, [17] og sag C-205/08, Umweltanwalt von Kärnten mod Kärntner Landesregierung. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i en afgørelse (18/05576) fastslået, at: ”Ved vurderingen af, om der foreligger pligt til en VVM-procedure, må det lægges til grund, at hvis en ansøgning og eventuelle allerede givne tilladelser omfatter arealer på flere ejendomme, der vil indgå i et sammenhængende graveareal, der drives som én råstofgrav, skal arealet for råstofindvinding opgøres som dette sammenhængende graveareal”.

På baggrund af ovenstående er det Miljøstyrelsens vurdering, at det skitserede eksempel er omfattet af krav om miljøvurderingspligt, idet udvidelsen medfører, at tærskelværdien på bilag 1 pkt. 19 er opfyldt. Der bør træffes afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25, idet det samlede projekt (eksisterende område + udvidelse) er omfattet af lovens bilag 1 pkt. 19. Miljøkonsekvensrapporten skal omfatte det samlede projekt både det eksisterende og ændringen (1ai). Det lægges til grund, at der er tale om et sammenhængende graveareal, og at der stadig indvindes fra det eksisterende område.

Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter og er således ikke bindende for klagenævnets og domstolenes senere afgørelser og domme.

Spørgsmål

  1. Kan det passe, at der skal laves en screening for et byggemodningsprojekt med veje og
    regnvandshåndtering, når de skal anlægges i overensstemmelse bestemmelserne i en
    lokalplan, der er blevet vvm-screenet.
  2. Gør det nogen forskel hvor store byggemodningsprojekter er – der er jo væsentlig forskel på et
    område med 10 boliger eller 100 boliger.
  3. Er alle anlæg af veje uanset størrelse omfattet af kravet om vvm-screening jf. bilag 2 nr. 10 e
  4. Er alle anlæg af regnvandsbassiner uanset størrelse omfattet af kravet om vvm-screening jf.
    bilag 2 nr. 10 g.

Vejledende udtalelse

Miljøstyrelsen kan bekræfte, at projekter med anlæg af veje og regnvandsbassiner er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10 e og 10 g. Der findes ikke andre grænser for anlægstyperne, end dem der er fastsat i lovens bilag 1 og 21. Der er derfor som udgangspunkt ingen bagatelgrænse i forhold til størrelsen af veje og regnvandsbassiner, der er omfattet af loven.

I forhold til byggemodningsprojekter med veje og regnvandshåndtering betyder det, at der skal foretages en screening efter miljøvurderingsloven uanset om det er et område med 10 eller 100 boliger. Det bemærkes, at en miljøvurdering af en plan, f.eks. en lokalplan, ikke træder i stedet for en miljøvurdering af selve projektet, jf. miljøvurderingslovens § 6. Dette gælder således uanset om lokalplanen er screenet.

Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.

1Naturstyrelsens vejledning om VVM i planloven, 2009, s. 6.

Spørgsmål

Der er ansøgt om et projekt omhandlende et batterisystem, som er en systemydelse, der skal medvirke til at opretholde frekvens og balance i el-systemet og dermed elforsyningssikkerheden.

Selve batterisystemet består af et kabinet, der indeholder invertere, batterier og et batterisystem. Enhederne kommer i moduler af 50 kW og bliver opbygget som 2 X 20 for at opnå 2 MW.

Kan installationen fortolkes som et projekt omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 3a, Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand, og som derfor skal VVM-screenes?

Vejledende udtalelse

Under antagelse af at batterisystemet skal supporte et andet anlæg, enten til fremstilling-, distribution- eller opretholdelse af el-systemet vurderer Miljøstyrelsen, at batterisystemet er at betragte som en ændring til et eksisterende projekt. Hvis dette eksisterende projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, da kan batterisystemet som skitseret være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 13a. Batterisystemet vil være omfattet af punktet, hvis det vurderes, at ændringen kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.

Spørgsmål

Et vandværk ønsker at stoppe for indvindingen af deres indvindingsboring, hvilket de jo har lov til, så længe påvirkede ejendomme orienteres i god tid.

Skal der i disse tilfælde laves nyt VVM-screening jf. Miljøvurderingsloven? Her tænker jeg især §2. stk. 2 ” Loven finder også anvendelse på ændringer i planer og programmer”. Dvs. vil sløjfning/ophør af indvinding tælle som ”ændring” i disse tilfælde?

Vejledende udtalelse

Vandforsyningsboringer er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 2diii). Alle ændringer til projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 er omfattet af screeningspligt i henhold til miljøvurderingslovens bilag 2 pkt. 13 a (alternativt miljøvurderingspligt efter bilag 1 pkt. 29).
En ændret indvinding eller sløjfning af en eksisterende vandforsyningsboring er dermed omfattet af bilag 2 pkt. 13a, hvis det vurderes, at ændringen kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

Henvisningen til lovens § 2, stk. 2 omhandler planer og programmer. Miljøstyrelsen vurderer, at spørgsmålet ikke berører en plan (f.eks. vandforsyningsplan, indsatsplan, kommuneplan m.v.) men derimod et projekt. Såfremt sløjfningen af boringen eller ændret indvindingsstrategi medfører ændringer i en plan eller program, da vil der som udgangspunkt skulle foretages en fornyet miljøvurdering af denne.

Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.

Spørgsmål

a) Skal et detailsalgsanlæg med salg af diesel, benzin og AdBlue screenes efter miljøvurderingslovens bilag 2 punkt. 6c?

b) Skal der udarbejdes en screening efter miljøvurderingsloven, når der fjernes et eksisterende anlæg og bygges et nyt samme sted?

c) Skal en svanemærket vaskehal undergå screening i henhold til miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 11 c?

Vejledende udtalelse

I Danmark er der ikke fastsat tærskelværdier eller bagatelgrænser for projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, jf. vejledning om miljøvurdering1. Af vejledningen til VVM i planloven2 fremgår det, at anlægstyperne ikke må fortolkes snævert. Der findes ikke et fortolkningsbidrag for anlægstyperne på miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 6c og 11c.

Ad a) På et detailsalgsanlæg med salg af diesel, benzin og AdBlue forventer Miljøstyrelsen, at der er oplag flydende brændsel i enten over- eller underjordiske tankanlæg.

Såfremt brændslet opbevares i tanke over jorden, vil anlægget være omfattet af bilag 2 punkt 3f ”Oplagring af fossilt brændsel over jorden”.

Hvis der er underjordiske tankanlæg vil anlægget være omfattet af bilag 2 punkt 6c ”Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter”. Hvis anlægget har en kapacitet på 200.000 tons eller derover, vil det være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 punkt 22.

Ad b) Ændringer eller udvidelser af anlæg på bilag 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, og som kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1) er omfattet af screeningspligten, jf. miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13a.

Miljøstyrelsen vurderer at fjernelse af et eksisterende detailsalgsanlæg og opførelse af et nyt med f.eks. ændret kapacitet, indretning, adgangsvej, spildevandshåndtering, nye tanke m.v. som udgangspunkt er omfattet af screeningspligt i henhold til miljøvurderingsloven.

Hvis et anlæg på bilag 2 skal ændres eller udvides på en måde, der ikke kan være til skade for miljøet, er ændringen eller udvidelsen derimod ikke omfattet af miljøvurderingsbestemmelserne, og der er derfor ikke krav om screening, jf. NMK-34-00439 af 14. december 2015.

Ad c) Miljøstyrelsen lægger til grund, at der ved den svanemærkede vaskehal til biler anvendes et renseanlæg, der f.eks. tilbageholder tungmetaller og olie. Der henvises til beskrivelser for bilvaskehaller på Miljøstyrelsens hjemmeside. På den baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at det ikke kan udelukkes, at en vaskehal kan være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 11c ”Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1)”. Det er dog kommunen som kompetent miljøvurderingsmyndighed, der skal foretage vurderingen for det konkrete projekt.

Generelt

Et projekt kan være omfattet af mere end et bilagspunkt på miljøvurderingslovens bilag 2. Det er en konkret vurdering, hvilket/hvilke bilagspunkter et projekt er omfattet af. Foruden de to nævnte i spørgsmålet vurderer Miljøstyrelsen, at hhv. tankstation og vaskehal kan være omfattet af bilag 2 punkt:

10a – Anlægsarbejder i erhvervsområder til industriformål.

10b – Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg

10e – Bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne.

Hvis blot dele af et samlet projekt er omfattet af et eller flere af punkterne på bilag 2 til miljøvurderingsloven, da skal ansøgningen samt screeningsafgørelsen efter miljøvurderingslovens § 21 også inddrage de dele af projektet, der ikke har udløst screeningspligten i sig selv (MFKN 21/06250, 21/06893 og 21/06057 af 1. november 2021).
Selve bilagspunktet – herunder om projektet er omfattet af flere punkter – er ikke er afgørende for de vurderinger, der skal foretages i sagen, når de foretages ud fra kriterierne i miljøvurderingsbekendtgørelsens bilag 6 (MFKN 19/06216 af 17. juli 2020).

Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.

1 Vejledning til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), Miljøministeriet, 2022 (høringsversion).
2 VEJ nr. 93239 af 12/03/2009 om VVM i planloven m. senere ændringer.

Spørgsmål

Skemaet i miljøvurderingsbekendtgørelsens bilag 1, der udfyldes ved ansøgning om screening af et projekt efter miljøvurderingslovens bilag 2, indeholder ikke et punkt vedr. trafiksikkerhed. Er det fordi, det skal være indeholdt i nogle af de andre punkter?

Vejledende udtalelse

Når bygherre ønsker at etablere, udvide eller ændre et projekt omfattet af et eller flere af punkterne på bilag 2 til miljøvurderingsloven, skal der indgives en skriftlig ansøgning, jf. lovens § 18. Kravene til indholdet i ansøgningen fremgår af § 19 samt specificeret i bilag 5. Som et minimum skal bygherre udfylde det skema, der fremgår af miljøvurderingsbekendtgørelsens bilag 1. Skemaets oplysningskrav er vejledende under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5.

I øvrigt skal udvælgelseskriterierne i bilag 6 tilses ved myndighedernes vurdering af, hvorvidt projektet er miljøvurderingspligtigt. For så vidt angår trafiksikkerhed skal der, hvis relevant for det konkrete projekt, indgå en vurdering heraf jf. bilag 6 punkt 1g) ”risikoen for mennesker sundhed (f.eks. som følge af vand- eller luftforurening)”.

Miljøstyrelsens udtalelse er alene af vejledende karakter, og dermed ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes senere afgørelser og domme.

Spørgsmål

I kommunen føres ledninger over en ca. 1,6 km lang strækning (bl.a. ved underføringer under en bugt). Der skal nedlægges et strømkabel, en fiberledning og en vandledning til drikkevandsforsyning.

  1. Er projektet omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 10j: ”Anlæg af vandledninger over større afstande.” Hvordan afgøre man hvad større afstande er? Er et projekt, hvor ledningslængden er 1,6 km at betegne som større afstand?
  2. Et mere generelt spørgsmål. Hvorfor udløses der VVM ved nedgravning af vandledning og ikke bare ved nedgravning af ledning generelt. Anlægsfasen er jo den samme. Jeg kan også læse fra vejledningen fra 2009 at der ved vandledning ikke forstås spildevandsledning, hvilket ellers må antages at udgøre en større miljørisiko.

Vejledende udtalelse

Spørgsmål 1:

Anlæg af vandledninger over større afstande er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10j. Det fremgår ikke specifikt af bilagspunktet, hvor lang en vandledning skal være, før der er tale om ”større afstande.”

EU Kommissionen har i deres vejledning ”Interpretation of definitions of project categories of annex I and II of the EIA Directive” om bilag 2, punkt 10 j anført, at:

“Member States have different interpretations of ‘long-distance’, which may also depend on the type of aqueduct. Some Member States do case-by-case assessment instead of using thresholds. In other Member States, long-distance is considered in quantitative terms, for instance either more than 2 km, or above 20 km. There might be a case where the length is jointly assessed with the diameter of the pipeline in order to determine the significance of the environmental effect. In any case, when setting thresholds or assessing the effects of long-distance aqueduct projects, the relevant criteria set out in Annex III to the Directive should be taken into account. The screening process should be based not only on the length of projects, but it should also take into consideration all the relevant criteria listed in Annex III, e.g. location criteria.”

Miljøstyrelsen er ikke bekendt med at klagenævnet eller domstolene har taget stilling til fortolkningen af bilagspunktet i forhold til begrebet ”større afstande”.

På baggrund af ovenstående er det Miljøstyrelsens vurdering, at det ikke kan udelukkes, at en vandledning på 1,6 km. kan være omfattet af bilag 2, punkt 10j. Vurderingen af om en vandledning er omfattet beror på miljøvurderingsmyndighedens (kommunens) konkrete vurdering i den enkelte sag.

Spørgsmål 2:

Miljøstyrelsen kan generelt oplyse, at nedgravning af ledninger, som ikke er vandledninger, i mange tilfælde er omfattet af miljøvurderingslovens øvrige bilagspunkter. Dette gælder blandt andet gasledninger, som kan være omfattet af bilag 2, punkt 3b og 10i, el-ledninger, som kan være omfattet af punkt 3c osv. Hertil kommer, at ledningerne ofte vil være en del af et andet projekt, f.eks. et renseanlæg eller en vindmøllepark, og dermed skal vurderes sammen med det øvrige anlæg. Sker der i forbindelse med en ledningsnedgravningen anlægsarbejde i byzone eller grundvandssænkning, vil dette også kunne medføre, at ledningsprojektet bliver omfattet af loven. Det er således ikke kun vandledninger, som er omfattet af miljøvurderingsloven.

Miljøstyrelsen bemærker, at udtalelsen alene er af vejledende karakter og således ikke bindende for klagenævnets eller domstolenes efterfølgende afgørelser og domme.