Kystbeskyttelse af strækningen ved Lønstrup

Kystdirektoratet, Drift og Anlæg har søgt om tilladelse til kystbeskyttelse på en strækning ved Lønstrup beliggende i Hjørring Kommune. Kystbeskyttelsen vil bestå af sandfodring enten på stranden eller kystnært, hvor vanddybden er mindre end 6 meter.

I forbindelse med ansøgningen har Kystdirektoratet, Drift og Anlæg, bedt om, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet. Miljøkonsekvensrapporten skal beskrive projektets virkninger på miljøet og de eventuelle afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at begrænse potentielle skader.  

Da den kystbeskyttelse som projektet omfatter, skal ske både på land og til vands, er myndighedskompetencen for miljøvurderingsprocessen(VVM) og de evt. tilhørende tilladelser delt mellem to myndigheder. Det betyder, at Miljøstyrelsen er VVM-myndighed for projektet på landdelen, og Kystdirektoratet, Kystzoneforvaltning er VVM-myndighed for vanddelen.

På denne side kan man følge miljøvurderingsprocessen for projektet og finde relevant materiale.

Aktuel status i sagen (opdateret d. 13. maj 2019)

Bygherre udarbejder på nuværende tidspunkt første udkast til miljøkonsekvensrapporten. 

Sagens dokumenter

- Idéoplæg

- Bygherres ansøgning

- Notat vedrørende ansøgning