Naturkvalitetsplanlægning

Naturkvalitetsplanlægning er et redskab til, at vurdere naturens tilstand, opstille målsætninger og danne grundlag for at prioritere indsatsen på geografisk afgrænsede naturområder.

Naturkvalitetsplanlægning kan bruges i arbejdet med:

  • registrere beskyttede naturområder (naturbeskyttelseslovens § 3)
  • at styrke, konkretisere og synliggøre administrationsgrundlaget for sagsbehandlingen
  • at sammentænke varetagelsen af natur med andre emner i den kommunale planlægning - herunder vand- og Natura 2000-planer
  • at vurdere, hvor naturarealet eventuelt bør udvides og økologiske forbindelser etableres/forbedres
  • at kvalificere beslutningsgrundlaget for anvendelse af naturforvaltnings- og tilskudsmidler
  • at yde bedre information til offentligheden om, hvor naturværdierne findes

Jævnfør naturbeskyttelsesloven skal kommunen løbende foretage en opdatering af den geografiske lokalisering og fysiske afgrænsning af § 3-arealerne (altså polygonerne) samt en angivelse af naturtypen i dette areal (hede, mose mv.). Der er ikke noget krav til, hvilken metode kommunerne skal anvende til løbende at opdatere den vejledende registrering af § 3-arealerne. Se Vejledning om registrering af beskyttede naturtyper, Miljøministeriet, Naturstyrelsen (1993).

Som en frivillig mulighed og hjælp til kommunerne, er der udviklet en metode, der kan anvendes til registrering af vegetation, bilag IV-arter og andre arter, samt struktur og evt. behov for naturpleje i et naturområde. Metoden sikrer en ensartet registrering og indsamling af information på de arealer, der besigtiges. Oplysningerne kan lægges ind i Danmarks Naturdata og derfra kan de direkte anvendes i sagsbehandling, til plejeindsatsen af naturområder og til planlægning.

Naturkvalitetsplanlægning kan anvendes på flere niveauer. Det er muligt at registrere en række påvirkninger og plejebehov, ligesom områdets naturtilstand kan estimeres. Det er også muligt ved en fuld anvendelse af metoden, at registrere vegetationen i en såkaldt dokumentationscirkel. På den baggrund kan man beregne naturtilstanden på en 5-trins-skala svarende til den, der anvendes for Natura 2000-naturtyper og vandområder.

Metoden kan anvendes på de arealer, hvor kommunen har behov for sådanne data. Det kan være på udvalgte eller alle § 3-områder, og det kan være på andre naturarealer, som kommunen har en særlig interesse i.

Det understreges, at metoden naturligvis er et frivilligt tilbud til kommunerne, uanset hvilket niveau for anvendelse af metoden, det måtte være ønsket at tage i brug i den enkelte kommune.

Metoden er beskrevet i DMU´s rapport: Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelse af § 3-arealer 

Vejledning til besigtigelse af § 3-natur mv.

Nedenfor følger introduktioner til metoden, der bruges til besigtigelse af §3-natur, men varierer efter naturtype:

Metoden er præcist angivet i de tekniske anvisninger, som senest er revideret i 2018 i forbindelse med kortlægning af ammoniakfølsom natur (læs mere om opdateringen her). 

De gældende tekniske anvisninger og de feltskemaer, der udfyldes ved besigtigelser, kan findes her: