Organisatoriske valg

Der er mange modeller for, hvordan man kan organisere et partnerskab. Partnere er alle dem, der har så stor interesse i projektets resultat, at de ønsker at samarbejde og bidrage til finansieringen.

Grundmodellen for partnerskabet består af en privat partner og offentlig partner. Den offentlige partner kan være stat eller kommune og som udgangspunkt altid den, der har vejmyndigheden. Miljøministeriets forsøg har kun omhandlet partnerskaber med kommuner og ved kommuneveje, så henvisningerne i denne guide er overalt til kommunerne som offentlig partner. Den private partner kan være en grundejerforening, ejerforening, boligforening eller lignende organisation, der repræsenterer en samlet berørt gruppe. Det kan også være en privat ejer af en udlejningsejendom. Endelig kan der være tredjeparter, nemlig: Projektudvikleren, der er ved at købe nabojorden til udstykning og dermed er ny i området. Eller rådgiveren, der har udviklet en teknisk løsning på netop det støjproblem, og som derfor har interesse i at afprøve løsningen.

Grundejere, der generes af støj, kan mobilisere kræfterne via eksisterende grundejerforeninger eller en vejstøjsforening, der dannes til formålet. Det handler om at have eller at skabe en forening til formålet og som på bedste vis tegner de grundejere, der får fordel af støjdæmpningen. Da støjpartnerskabet er et finansielt partnerskab, kan det få stor betydning – fra idé til selve gennemførelsen – at se nærmere på grundejerforeningens vedtægter om medlemskab og beslutningstagning. Der kan være brug for at ændre de gældende vedtægter, også i forhold til om finansieringen af støjtiltag skal opkræves via almindelig kontingent eller via en separat ordning.

Kan idéen bære, så alle kommer med?

Er der tale om f.eks. uforpligtende medlemskab af foreningen, og dækker foreningen over et så stort område, at mange kun indirekte vil få glæde af støjbekæmpelsen, kan der opstå situationer med ”gratister”, dvs. beboere, som ikke vil være med til at betale. Her kan de utraditionelle løsninger spille en positiv rolle til at få alle med, og det kan være værdifuldt at arbejde videre med idéerne og argumenterne, så det virkeligt bliver til fælles bedste. Eksemplerne i inspirationskataloget fra Hørsholm og Allerød viser, at det kan lade sig gøre. Alternativet kan være at danne en forening af grundejere, der kun har til formål at samarbejde om vejstøj, og som kan påtage sig ansvaret som privat partner.

Frem med "ildsjælene"

Organisationsformen er ikke altid det vigtigste. Det er blot en af mange praktiske hurdler, der kun udfordrer en eller gerne flere "ildsjæle" i en bestyrelse, der brænder for at reducere støjgenerne på den ene eller den anden måde. Det kan være en nem proces, eller det kan kræve stædighed at komme frem til forhandlingen om det fælles mål: en fair fordeling af de finansielle bidrag mellem parterne, så man kan blive partnere. Erfaringerne viser her, som i alle andre projektsammenhænge, at en bestyrelses evne til at klare uventede problemer skaber resultater og – fællesskab!

Fælles for de gennemførte forsøgsprojekter er, at der ikke i noget projekt er indgået kontrakter mellem kommune og partnere. Der foreligger grundige referater, hvor ansvar, proces og roller er drøftet, og hvorefter beslutninger og aftaler er truffet løbende. Det giver selve grundlaget og har overflødiggjort den mere formelle kontrakt. Det bekræfter, at partnerskaber bygger på, den grundlæggende forudsætning, TILLID i samarbejdet.

Projektorganisation

Langt de fleste af projekterne har etableret en lille projektorganisation bestående af en kontaktperson fra kommunen og en beboerrepræsentant, der kan fungere som kommunens kontakt til samtlige beboere.

Afhængig af ejerskab kan der i en projektgruppe være repræsentanter for ejere, lejere og rådgivere. Det er vigtigt, at alle relevante parter sidder med til bords, ligesom det er vigtigt, at alle bliver hørt og informeret undervejs. Det er oftest den enkelte beboer, der ender med at skulle bidrage økonomisk til projektet. Derfor er det også vigtigt, at projektorganisationen løbende informerer om initiativer, planer og konsekvenser.

Erfaringerne fra flere af forsøgsprojekterne har vist, at større foreninger, der har tilknyttet faste, professionelle rådgivere som administrator, teknikere og/eller inspektører har stor fordel af at inddrage dem så tidligt som muligt i projektgruppen.

Vigtigste opgaver for den private partner

• At organisere støjpartnerskab med kommune/vejmyndighed
• At afdække interessen for medfinansiering blandt medlemmer af grundejerforening, støjlaug eller ejere af private eller almene udlejningsejendomme
• At belyse og informere om forskellige modeller for medfinansiering
• At etablere kontakt med relevante finansieringsinstitutioner
• At sikre opbakning fra generalforsamling eller lignende til godkendelse af model og siden projekt
• At sikre sig professionel vejledning og adgang til gode tekniske, juridiske og økonomiske rådgivere – enten privat eller hos kommunen, som man kan spørge.

Vigtigste opgaver for den kommunale partner

• At give et finansielt bidrag til projektet
• At tillade anvendelse af det private eller kommunalt ejede areal til etablering af fx støjvold
• At bidrage med data til støjkortlægning
• At støtte informationsopgaven, så det sikres, at støjramte borgere har let adgang til væsentlig information om støj, medfinansiering og effekter ved at gennemføre projektet
• At rådgive om lovgivningsmæssige og tekniske forhold
• At etablere en evt. sekretariatsfunktion til støtte for det frivillige arbejde for støjpartnerskabet
• At afklare og evt. selv stå for drift og vedligeholdelse af investeringen i fremtiden