Juridiske valg

Støjpartnerskaber er kendetegnet ved at være bygget på tillid. Forsøgsprojekterne har ikke haft nogle formelle kontrakter mellem parterne. Det er alligevel vigtigt, at man som partner er sig rollen bevidst
og juraen er på plads.

Deltagerne i partnerskabsprojekterne skal derudover fastlægge de juridiske forhold. Altså hvem har eller vil påtage sig det fremtidige ejerskab til f.eks. støjskærmen. Det er fordi, der med ejerskab følger aftaler om drift og vedligeholdelse. Støjdæmpende asfalt, støjskærme og støjvolde, fælles opholdsarealer m.m. er løsninger uden for den enkelte bolig, der ofte gennemføres på offentligt ejet jord uden for matrikelsystemet. Har kommunen vejmyndigheden, har den også råderet og vedligeholdelsespligt.

Støjbekæmpelse kan også ske på private arealer uden for boligerne. Disse arealer kan (efter vejloven) eksproprieres til støjdæmpende formål. Skal eksproprieret jord udstykkes som en selvstændig matrikel, kan støjpartnerskabet stå som ejer og råde retsligt og faktisk over arealet, f.eks. pantsætte det. Alternativt kan grundejerforening eller laug stå som naturlig ejer af arealet og efterfølgende som naturlig ejer af f.eks. den støjvold, der er etableret på arealet.