Stilleområder

Stilleområder er udpegede og afgrænsede områder, hvor støjbelastningen er lav, og hvor der gøres noget for fortsat at bevare området som stille.

Der findes stilleområder i det åbne land, hvor naturens lyde kan høres uden forstyrrende støj, og der findes stilleområder i byerne og bynære områder, som er let tilgængelige, og hvor der er relativt stille.

Der er naturligvis forskel på graden af stilhed i de to typer af områder, og også på de forventninger, som de besøgende har til, hvor stille og uforstyrret der er. Uforstyrrede landskaber, hvor mennesker kan færdes i fredelige omgivelser fri for dominerende og støjende tekniske anlæg, har en stor værdi.

Stilleområder i byer

I byer er fokus i stedet på områder med lavt støjniveau, som til gengæld er let tilgængelige for borgerne. Stilleområder i byer kan være anlæg, parker og kirkegårde, men også offentligt tilgængelige haver, historiske områder og udendørs teatre kan udlægges som stilleområder, hvis det vurderes, at de ikke er nævneværdigt forstyrret af støj. I større, samlede byområder, hvor støjbekendtgørelsen stiller krav om, at der gennemføres støjkortlægning, må støjen i det udpegede stilleområde ikke være over 55 dB. Stilleområder i byer kan godt bruges intensivt af de besøgende, og lejlighedsvis brug til fx boldspil og legende børn bør ikke være en hindring for et stilleområde. Egentlige sportspladser og legepladser er derimod ikke stilleområder, selv om de har betydelige rekreative værdier.

Stilleområder i det åbne land

Oplevelsen af lyde i området er domineret af naturlige lyde som fuglesang, blæst i grene og blade, bølgeskvulp med videre, og udefra kommende lyde (mekaniske lyde) opfattes som ubetydelige. Lejlighedsvis lyde fra landbrug og skovdrift og tilsvarende er ikke i vejen for, at kommunen kan udpege et stilleområde. Jævnlig eller vedvarende støj (fx fra en vej, en virksomhed eller en vindmølle) er ikke foreneligt med naturlig stilhed. Et stilleområde kan kombineres med andre beskyttelseshensyn i planlægningen. Det er oplagt at undersøge, om stilleområder kan etableres sammen med ”større uforstyrrede landskaber”, værdifulde landskaber og potentielle naturområder, sammenhængende naturnetværk, kulturhistoriske interesseområder, cykel- og vandrestier og andre rekreative områder.

Kommuner kan udpege stilleområder

Kommunen kan udpege stilleområder. Et stilleområde er et offentligt tilgængeligt område, hvor støjen er lav, og hvor kommunen har et ønske om at bevare området som stille eller at forbedre stilheden. Når kommunen har valgt at udpege og afgrænse stilleområder, optages de i kommuneplanens redegørelsesdel, og på den måde kan det sikres at fremtidige anlæg ikke forstyrrer stilheden.