Støj fra vindmøller

Her kan du læse om støj fra vindmøller

Der er bindende støjgrænser for vindmøller. Det vil sige, at en vindmølle ikke må støje mere end de fastsatte grænser. Det er kommunen, der skal kontrollere, at det er tilfældet, inden der kan opstilles en ny vindmølle, og det er også kommunen, der kan gribe ind, hvis en vindmølle begynder at støje for meget. Hvis du har en formodning om, at en vindmølle støjer for meget, skal du kontakte kommunen.

Baggrund om vindmøllestøj

Vindmøller udsender en karakteristisk støj, når de er i drift. Støjen kommer hovedsageligt fra vingernes bevægelse igennem luften, der giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation, men også fra vindmøllens maskineri. Støjen fra maskineriet kan indeholde toner, der gør støjen særligt generende. Fordi vindmøllestøj varierer over tid på en særlig måde, kan støjen opfattes, selv om den er svag. Derfor kan man ikke generelt regne med, at støjen overdøves af vindens susen i træer og buske.

For de tidlige generationer af vindmølletyper var det den mekaniske støj fra maskineriet, der var dominerende. Med den teknologiske udvikling er det generelt lykkedes at dæmpe støjen fra vindmøller, især den mekaniske støj, således at det for moderne vindmøller er vingernes bevægelse, der giver anledning til de mest betydende støjbidrag.

Lave og høje frekvenser

Støj kan indeholde både lyse lyde - med høje frekvenser - og dybe lyde - med lave frekvenser. Lavfrekvent støj kan være for eksempel brummelyd fra en kompressor, eller fra hjemmets egne elektriske installationer (oliefyr, køleskab, fryser, akvariepumpe mv.) eller den dybe lyd af en motor i tomgang.

Støj fra vindmøller indeholder normalt ikke særlig meget lavfrekvent støj, men støjen fra maskineriet kan indeholde toner, og det kan både være hyletoner (ved høje frekvenser) og brummetoner (ved lave frekvenser). Hvis en tone er tydeligt hørbar hos naboer, tildeles vindmøllen et genetillæg på 5 dB, som adderes i forbindelse med støjberegningen.

Vindmøller og afstandskrav

De gældende afstandskrav for vindmøller er fastlagt i bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, som hører under Erhvervs- og Vækstministeriets ressort. Bekendtgørelsen om planlægning for vindmøller betyder, at der ikke må gives tilladelse til at placere vindmøller nærmere beboelse end 4 gange vindmøllens totalhøjde. Afstandskravet gælder dog ikke for vindmølleejerens egen beboelse eller for husstandsmøller opstillet i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg.

De nuværende afstandskrav er udarbejdet med fokus på begrænsning af møllernes visuelle effekter og ikke af hensyn til at forebygge støjgener. Hensynet til støjgener tages via de bindende grænseværdier for støj i vindmøllebekendtgørelsen.

Støjgrænser for vindmøller

Den almindelige støj fra vindmøller har siden 1991 været reguleret ved en særskilt bekendtgørelse om støj fra vindmøller. 

I 2011 blev bekendtgørelsen revideret, hvor Danmark som det første land i verden indførte en bindende grænseværdi for lavfrekvent støj indendørs på 20 dB. Denne grænseværdi ligger på niveau med den laveste anbefalede grænseværdi for lavfrekvent støj fra virksomheder og svarer til lydniveauet, man kan opleve indenfor i et hus, når en bus holder i tomgang ca. 30 meter fra huset.

Vindmøller må ikke støje mere end de grænser, der står i  vindmøllebekendtgørelsen . Der er både grænser for den ’almindelige’ støj fra vindmøller og en grænse for lavfrekvent støj:

  • For boligområder, sommerhusområder o.l.:  39 dB (ved 8 m/s) og 37 dB (ved 6 m/s).
  • For nabobeboelse i det åbne land:  44 dB (ved 8 m/s) og 42 dB (ved 6 m/s).

For begge ovenstående kategorier er grænsen 20 dB for lavfrekvent støj både ved 6 og 8 m/s. Grænsen for lavfrekvent støj gælder for det beregnede indendørs støjniveau.