Støj fra forlystelsesparker og udendørs koncerter

Her kan du læse, hvad du kan gøre, hvis du er generet af støj fra forlystelsesparker og udendørs koncerter.

Forlystelsesparker

Forlystelsesparker skal have en miljøgodkendelse. Det er kommunen, som har tilsyn med, at godkendelsen bliver overholdt, og derfor er det kommunen, som du skal kontakte, hvis du bliver generet af støj fra en forlystelsespark.

Udendørs koncerter

Det er kommunen, der i samarbejde med politiet giver tilladelse til at afholde udendørs koncerter. I mange tilfælde er der fastsat krav om støjen i tilladelsen. Derfor skal man henvende sig til kommunen, hvis man er generet af støjen fra koncerter.