EU-direktiv om ekstern støj (støjdirektivet)

Som følge af støjdirektivet skal der gennemføres støjkortlægninger og udarbejdes handlingsplaner for at forebygge og reducere ekstern støj.

Europaparlamentets og Rådets direktiv om vurdering og styring af ekstern støj ( støjdirektivet ) trådte i kraft juli 2002. Som følge af direktivet skal der gennemføres støjkortlægninger og udarbejdes handlingsplaner for at forebygge og reducere ekstern støj fra vejtrafik, jernbaner, fly og industrianlæg.. Den første kortlægning blev gennemført i 2007. Kortlægningen og de efterfølgende kortlægninger kan ses på Støj-Danmarkskortet.

Støjdirektivet bliver løbende suppleret og tilpasset til den tekniske og videnskabelige udvikling samt til udviklingen inden for europæisk standardisering.

Den konsoliderede version af direktivet med alle ændringer er tilgængelig her på EU's hjemmeside. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i den konsoliderede version.

Elementer i direktivet

Direktivet indeholder fire elementer:

  • Harmonisering af støjindikatorer og vurderingsmetoder for ekstern støj
  • Indsamling af oplysninger om støjeksponering i form af støjkortlægning
  • Udarbejdelse af handlingsplaner
  • Orientering og høring af borgerne.

Formål med støjdirektivet

Formålet med direktivet er at etablere en fælles europæisk fremgangsmåde med henblik på, på et prioriteret grundlag, at undgå, forebygge eller begrænse de virkninger, herunder gener, der er forårsaget af eksponering for ekstern støj.

Det er de største byområder der er omfattet

Direktivet omfatter trafik i større byområder med over 100.000 indbyggere samt alle større statslige veje, hvor der passerer over 3 millioner køretøjer, jernbaner med over 30.000 togpassager og større lufthavne med flere en 50.000 operationer om året.

Kortlægningen skal offentliggøres

Kortlægningen af støj skal ske efter ensartede metoder i alle EU-lande, og oplysninger om støj skal stilles til rådighed for offentligheden. Endelig skal der vedtages handlingsplaner med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj, når støjen kan indebære skadelige virkninger for menneskers sundhed.

Tidsfrister for kortlægning og handlingsplaner

Den første støjkortlægning blev gennemført 30. juni 2007, mens de første handlingsplaner senest skal være vedtaget 30. juni 2008. Støjkortlægninger og handlingsplaner ska udarbejdes med fem års intervaller. Fra 2022 ændres perioden mellem kortlægning og handlingsplan fra et til to år. Det vil sige, at handlingsplaner derefter udarbejdes med 5 års intervaller fra og med 2024.

Hvem skal kortlægge støjen?

Medlemsstaterne udpeger de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af direktivet, herunder de myndigheder, der skal udarbejde støjkortlægning og handlingsplaner.

Krav til handlingsplanerne

Handlingsplanerne skal indeholde en samlet beskrivelse af de foranstaltninger, som de relevante myndigheder agter at træffe for at nedbringe støjbelastningen.

Der er angivet en række formelle mindstekrav til handlingsplanerne, men ingen frist for hvornår de forskellige indsatsområder i handlingsplanerne skal være gennemført.

Implementeret i Miljøbeskyttelsesloven i 2004

Støjdirektivet blev implementeret med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 766 af 7. juli 2004: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner.

Bekendtgørelse om kortlægning af støj

Støjdirektivet med efterfølgende ændringer er implementeret i bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner.