Tips om Brændeovne

Brændeovne og -kedler er en betydelig kilde til luftforurening med sundhedsskadelige partikler. Forureningen afhænger af et kompliceret samspil mellem bl.a. ovn- eller kedeltype, skorsten, brændsel og fyringsvaner. 

Tips om optænding

  1. Tænd fra toppen
    Læg to stykker brænde i bunden. Ovenpå stabler du pindebrænde i lag med luft imellem, så du kan tænde i den øverste del. Flammerne skal arbejde sig oppe fra og ned som et stearinlys.
  2. Brug kun tørt træ
    Vådt træ ryger for meget. Fyr aldrig med affald, reklamer, behandlet træ eller lignende.
  3. Sørg for rigeligt luft
    Skru først ned for luften, når flammerne bliver lysere. Fyr lidt ad gangen og brug ikke for store stykker træ.
  4. Røgen skal være næsten usynlig
    Gå udenfor og se, at der hverken er for meget røg, eller at det lugter grimt.

Læs mere om korrekt optænding på kampagnesiden Rygestopguide for brændeovne

Skrot din gamle brændeovn

Brændeovne spreder varme i utallige danske hjem. Men måske er det på tide at skrotte din gamle brændeovn? Brændeovne, som er over 10 år gamle, er nemlig ofte et rigtig dyrt bekendtskab.

  1. Gamle brændeovne er sultne
    Ældre brændeovne er langt mindre effektive end nye. Ejere af ældre brændeovne kan derfor i gennemsnit spare ca. 20 procent på brændet ved at skifte ovnen ud.
  2. Gamle brændeovne er storrygere
    Alle nye brændeovne på det danske marked skal leve op til krav om lav udledning af partikler. Nogle brændeovne udleder endnu færre partikler, end loven kræver. Kravene fandtes ikke tidligere, så brændeovne produceret før 2005 udleder tre-fem gange flere partikler end en ny.

Skrotningspuljen for gamle brændeovne er opbrugt, og det er ikke længere muligt at søge om skrotningspræmie.

Se hvordan du kan tænde fra toppen

Brændefyringsportalen: Se hvorfor du skal skrotte din gamle brændeovn