9. Egenkontrol

Driftslederens skal kontrollere, at fyringsanlæg overholder bekendtgørelsens krav til luftemissioner. Dette sker ved periodiske og kontinuerlige emissionsmålinger, måling og regulering af ilt til forbrændingsprocessen samt ved løbende overvågning af funktionen af rensningsudstyr.

9.1 Måle- og reguleringsudstyr for ilt til styring af forbrændingsprocessen

Følgende nye og bestående kedelanlæg skal have installeret måle- og reguleringsudstyr for ilt til styring af forbrændingsprocessen (§ 15, stk. 1):

  • Kedler > 30 MW, der anvender flydende brændsel.
  • Kedler > 30 MW, der anvender gasformige brændsler.
  • Kedler ≥ 1 MW, der anvender faste brændsler.

Disse kedler skal måle og regulere iltindholdet i røggassen fra de datoer, der er anført i skemaet (§ 15, stk. 2-4):


Størrelse
Brændselstype


Tidspunkt for start af måling og regulering af iltindhold i røggassen
Nye kedelanlægBestående kedelanlæg
> 30 MWFlydende brændsel

Fra dato for idriftsættelse

(§ 15, stk. 2)



Fra den 1. januar 2025

(§ 15, stk. 3)

> 30 MWGasformige brændsler
≥ 1 MW og ≤ 5 MWFaste brændsler

Fra den 1. januar 2030

(§ 15, stk.4)
> 5 MWFaste brændsler

Fra den 1. januar 2025

(§ 15, stk. 3)

 

Motorer og gasturbiner skal ikke have installeret måle- og reguleringsudstyr for ilt til styring af forbrændingsprocessen.

 

9.2 Præstationskontrol

Der skal udføres præstationskontrol med CO på alle fyringsanlæg. Det gælder også de fyringsanlæg, som ikke har en emissionsgrænseværdi for CO, som f.eks. nye og bestående nødanlæg (§ 20, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2).

Herudover skal der udføres præstationskontrol med NOx, SO2, støv og tungmetaller, hvis bekendtgørelsen fastsætter en emissionsgrænseværdi herfor for den pågældende anlægstype (§ 20, stk. 1).

Dog skal der ikke udføres præstationskontrol med NOx på de fyringsanlæg, der er omfattet af krav om kontinuerlig måling af NOx (§ 20, stk. 5).

Præstationskontroller skal udføres som akkrediterede teknisk prøvning (§ 21).

På nye mellemstore fyringsanlæg udføres første præstationskontrol indenfor tidsfristen i nedenstående skema (§ 22, stk. 1).

På bestående mellemstore fyringsanlæg udføres første præstationskontrol efter denne bekendtgørelse - dvs. efter reglerne i MCP-bekendtgørelsen - inden for tidsrummet i nedenstående skema (§ 22, stk. 2 og 3).

Bestående fyringsanlæg større end 5 MW

Bestående fyringsanlæg større end 5 MW bliver omfattet af bekendtgørelsens miljøkrav, herunder egenkontrolkrav, fra den 1. januar 2025. Derfor kan første præstationskontrol efter bekendtgørelsen, dvs. efter bekendtgørelsens regler, tidligst ske den 1. januar 2025.

Formuleringen, ”udføres den første præstationskontrol efter denne bekendtgørelse inden den 1. maj 2025” i § 22, stk. 2, betyder, at første præstationskontrol på bestående mellemstore fyringsanlæg større end 5 MW skal udføres i perioden den 1. januar 2025 til 1. maj 2025.

Bestående mellemstore fyringsanlæg større end 5 MW kan derfor ikke anvende resultater af præstationskontroller udført før den 1. januar 2025 til at opfylde bekendtgørelsens krav om første præstationskontrol.

Bestående fyringsanlæg mindre end eller lig med 5 MW

Bestående fyringsanlæg mindre end eller lig med 5 MW bliver omfattet af bekendtgørelsens miljøkrav, herunder egenkontrolkrav, fra den 1. januar 2030. Derfor kan første præstationskontrol efter bekendtgørelsen, dvs. efter bekendtgørelsens regler, tidligst ske den 1. januar 2030.

Formuleringen, ”udføres den første præstationskontrol efter denne bekendtgørelse inden den 1. maj 2030” i § 22, stk. 3, betyder, at første præstationskontrol på bestående mellemstore fyringsanlæg mindre end eller lig med 5 MW skal udføres i perioden den 1. januar 2030 til 1. maj 2030.

Bestående mellemstore fyringsanlæg mindre end eller lig med 5 MW kan derfor ikke anvende resultater af præstationskontroller udført før den 1. januar 2030 til at opfylde bekendtgørelsens krav om første præstationskontrol.

AnlægstypeTidsfrist for første præstationskontrol efter bekendtgørelsens regler
Nye fyringsanlægSenest 4 måneder efter idriftsættelse
Bestående fyringsanlæg > 5 MWInden den 1. maj 2025, dog tidligst den 1. januar 2025
Bestående fyringsanlæg ≤ 5 MWInden den 1. maj 2030, dog tidligst den 1. januar 2030

 

På nye og bestående fyringsanlæg skal der udføres præstationskontrol med de hyppigheder, der fremgår nedenstående skemaer. Dog gælder der særlige regler for nødanlæg samt bestående spidslastanlæg.

 

Hyppighed af præstationskontrol på nye og bestående kedler

(§ 23, stk. 1, § 25, stk. 1, § 26, stk. 1, § 27, stk. 1 og 2)

Brændsel

 

≤ 5 MW

> 5 og ≤ 20 MW

> 20 MW

> 3000 årlige driftstimer *)≤3000 årlige driftstimer *)

Naturgas

Gasolie

Mindst hvert 2. år

(§ 26, stk. 1)

Mindst hvert år

(§ 25, stk. 1, nr. 2)

Mindst hvert 2. år

(§ 25, stk. 1, nr. 1)

Mindst hvert år

(§ 23,stk. 1)
Andre brændsler end naturgas og gasolie

Mindst hvert år**)

(§ 27, stk. 1)

Mindst hvert år**)

(§ 27, stk. 1)

Mindst hvert år**)

(§ 27, stk. 1)

Mindst hvert år

(§ 23, stk. 1)

*) Driftstimerne opgøres som et rullende gennemsnit over fem år, dog kun for kedelanlæg der anvender naturgas og gasolie som brændsel.
**) Hvis resultatet af præstationskontrollen for det enkelte stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, udføres næste præstationskontrol for dette stof igen efter 2 år.

 

Hyppighed af præstationskontrol på nye og bestående motorer og gasturbiner

(§ 23, stk. 1, og § 24, stk. 1)
Brændsel


≤ 20 MW

> 20 MW
> 3000 årlige driftstimer *)≤3000 årlige driftstimer *)
Alle brændsler

Mindst hvert år (§ 24, stk. 1, nr. 2)

Mindst hvert 2. år (§ 24, stk. 1, nr. 1)

Mindst hvert år (§ 23, stk. 1)

*) Driftstimerne opgøres som et rullende gennemsnit over fem år.

Herudover skal der udføres præstationskontrol senest 3 måneder efter et fyringsanlæg skifter brændsel, uanset hvornår der senest er udført præstationskontrol (§ 23, stk. 4, § 24, stk. 4, § 25, stk. 3, § 26, stk. 2, § 27, stk. 5).

Præstationskontrol med SO2 kan erstattes af en beregning af SO2 emissionen på baggrund af en brændselsanalyse (§ 20, stk. 6). Tilsvarende gælder for spormetaller for visse typer brændsler (§ 20, stk. 7). Metoden til beregning af disse emissioner er beskrevet i 6. supplement til Luftvejledningen.

Der gælder samme tidsfrister for første beregning af SO2- og spormetalemissioner, som for præstationskontroller, (§ 22, stk. 4 og 5), og samme hyppigheder for beregning SO2- og spormetalemissioner som for præstationskontroller (§ 23, stk. 2 og 3, § 24, stk. 3, § 27, stk. 3).

Afsnit 9.2 er ændret den 9. januar 2024. 

9.3 Kontinuerlig NOx-måling

Kravet om AMS udstyr for NOx gælder for de fyringsanlæg, som er omfattet af kontinuerlig NOx-måling i NOx-afgiftsloven. Det drejer sig om følgende anlæg (§ 29, stk. 1):

  • Kedler, der hver især er > 30 MW.
  • Motorer, der hver især er > 10 MW.
  • Gasturbiner, der hver især er > 10 MW.

Dog er særskilte anlæg, der er i drift i under 500 timer som et rullende gennemsnit over fem år, undtaget kravet om AMS-udstyr for NOx (§ 29, stk. 2).

For de fyringsanlæg, som har krav om AMS-udstyr for NOx, skal overholdelse af emissionsgrænseværdier for NOx dokumenteres ved kontinuerlige målinger (§§ 31 og 32).

AMS-udstyr skal kvalitetssikres som angivet i bilag 6, del 1 afsnit 3, og driftslederen skal underrette tilsynsmyndigheden om resultatet af kvalitetssikringen senest 2 måneder efter den er gennemført (§ 30).

9.4 Handling ved hhv. overholdelse og manglende overholdelse af emissionsgrænseværdier

Resultater af præstationskontroller, beregninger af SO2- og spormetalemissioner, samt kontinuerlige målinger af NOx skal bearbejdes, så det kan vurderes om emissionsgrænseværdierne er overholdt. (§ 20, stk. 8, og § 31, stk. 3 ). Vurdering af overholdelse skal ske efter bestemmelserne i bilag 6, del 2.

Hvis en emissionsgrænseværdi for NOx, SO2, støv, CO eller spormetaller er overskredet, skal driftslederen

  1.  træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre at overholdelsen hurtigst muligt genetableres, (§ 34), og
  2.  skriftligt underrette tilsynsmyndigheden om overskridelsen (§ 35, stk. 1).

Ved overvågning ved præstationskontrol eller beregning på baggrund af en brændselsanalyse skal driftslederen, så snart han bliver bekendt med en overskridelse, og senest tre hverdage efter modtagelse af den akkrediterede rapport, underrette tilsynsmyndigheden om overskridelsen (§ 35, stk. 2 og 3). Underretningen skal omfatte de oplysninger, der fremgår af § 35, stk. 2.

Ved overvågning med AMS-udstyr skal underretningen om en overskridelse af emissionsgrænseværdien for NOx sendes til tilsynsmyndigheden senest tre hverdage efter overskridelser har fundet sted (§ 35, stk. 5). Underretningen skal omfatte de oplysninger, der fremgår af § 35, stk. 4.

Underretninger om overskridelser skal ske elektronisk, dvs. via e-mail.

Der er ikke krav om, at driftslederen sender akkrediterede målerapporter eller resultater af AMS-kontrol med NOx, hvis målingerne eller beregningerne viser, at emissionsgrænseværdierne er overholdt.

9.5 Måling af støv i røggassen fra træfyrede anlæg

Røggassen fra træfyrede kedelanlæg består af flyveaskepartikler og salte. Saltene må ikke udvaskes i forbindelse med måling af støv.

Støv er partikler af enhver form, struktur og densitet, som er dispergeret i gasfasen under forholdene ved prøveudtagningsstedet, og som kan opsamles ved filtrering under nærmere angivne betingelser efter en repræsentativ prøve af den gas, der skal analyseres, og som forbliver opstrøms af filteret og på filteret efter tørring under nærmere angivne betingelser (§ 4, nr. 24).

Definitionen af støv inkluderer salte i røggassen, som opsamles på filteret ved de prøvetagnings- og målebetingelser, der fremgår af standarden DS/EN 13284-1 og metodeblad MEL-02 om bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas.

9.6 Demonstration af emissionsbegrænsende udstyrs effektive løbende drift

For de fyringsanlæg, hvor det er nødvendigt med emissionsbegrænsende udstyr (f.eks. posefiltre, elektrofiltre, deNOx-anlæg eller afsvovlingsanlæg) for at overholde en eller flere emissionsgrænseværdier, skal driftslederen demonstrere, at dette udstyr har en effektiv løbende drift. (§ 33).

Dette krav supplerer, men erstatter ikke krav om præstationskontrol.

Kontrol af effektiv løbende drift af udstyr til rensning for støv

Emissionsbegrænsende udstyr for støv kan f.eks. være posefiltre, elektrofiltre, cykloner, multicykloner og vådvasker i forbindelse med røggaskondensering eller kombinationer heraf.

For disse typer udstyr kan demonstrationen af effektiv løbende drift ske ved hjælp af en udtagelig stang, der er monteret i røggaskanalen efter partikelrensningen. Stangen tages jævnligt ud og inspiceres for støvbelægninger, som f.eks. kan registreres ved aftørring af stangen med en klud, hvor partiklernes farve tydeligt vil kunne ses (mørk klud til lyse partikler og omvendt).

Det kan udføres på forskellige måder, men det væsentligste er at kunne konstatere om belægningen afsat i en veldefineret periode svarer til belægningen, der kan observeres samtidigt med en præstationskontrol, hvor emissionsgrænseværdien er overholdt. Der kan f.eks. tages billeder af kluden ved alle regelmæssige kontroller.

Erfaringsmæssigt fungerer et filter med poser eller kuverter i lang tid efter skift og korrekt installation. Umiddelbart efter et skift er det relevant at lave en grundig inspektion af, at rensningen ser ud til at være tilstrækkelig, og at filteret er korrekt monteret og intakt. Herefter er det tilstrækkeligt at lave en ugentlig kontrol med stangen for at konstatere, at rensningen stadig er tilstrækkelig.

For andre typer reduktionsudstyr kan andre intervaller være relevante. Hvor ingen anden kontrol anvendes, og der ikke eksisterer erfaring for sikker virkning ved omhyggelig installation, vil daglig inspektion være relevant. Hvis f.eks. et elektrofilter overvåges gennem strømforbrug (se nedenfor), vil ugentlig kontrol også her være tilstrækkelig.

Hvis den anvendte filtermetode er elektrofilter, kan strømforbruget på elektroderne registreres kontinuert som dokumentation for, at de er i drift.

Desuden kan den indstillede strømstyrke i ampere, som skal være højest mulig uden at give overslag (springende gnister), registreres som dokumentation for, at udskillelsen er mest effektiv. Der kan f.eks. installeres en alarm, hvis strømforbruget falder under en vis grænse. Alternativt bør det dagligt kontrolleres, at strømforbruget har været korrekt siden sidste kontrol.

Differenstrykmålere kan ikke anvendes til demonstration af løbende effektiv drift af posefilter. Selvom de ofte anvendes til at afgøre, hvornår filterposer skal skiftes, kan de imidlertid ikke registrere mindre utætheder eller revner i filterposer, som nemt kan medføre emissioner over grænseværdien.

En revne i en filterpose på størrelse med en finger vil ikke medføre nogen målelig ændring i differenstrykket, men det kan give en meget stor forøgelse af emissionen, fordi der kan slippe en mindre mængde urenset luft igennem, som kan have en meget høj koncentration af støv.

Kontrol af effektiv løbende drift af udstyr til NOx-rensning

Emissionsbegrænsende udstyr for NOx kan være deNOx-anlæg i form af SNCR (Selective Non-Catalytic Reduction) eller SCR (Selective Catalytic Reduction).

DeNOx-anlæg anvender ammoniak til reaktion med NOx, som derved omdannes til frit kvælstof, N2.

Der kan anvendes flydende NH3, NH3 opløst i vand eller urea, som fraspalter NH3 ved opvarmningen i røggassen. Ved samme type brændsel og samme driftsbetingelser vil forbruget af ammoniak være nogenlunde konstant.

Demonstration af effektiv løbende drift af deNOx-anlæg kan ske ved ugentligt at registrere forbruget af kemikalier (ammoniak eller urea) og brændsel. Kemikalieforbruget pr. brændselsforbrug beregnes og kan f.eks. illustreres med kurver.

Kemikalieforbruget pr. brændselsenhed bestemmes i forbindelse med præstationskontrol, hvor emissionsgrænseværdien er overholdt.

For fyringsanlæg, som har krav om kontinuerlig måling af NOx, udgør de kontinuerlige målinger i sig selv kontrol af den effektive løbende drift af DeNOx-anlægget, hvorfor der ikke er behov for at supplere med registreringer af kemikalieforbruget.

Kontrol af effektiv løbende drift af udstyr til SO2-rensning 
Emissionsbegrænsende udstyr for SO2 kan være tør afsvovling, semitør afsvovling eller våd afsvovling. Ved tør og semitør afsvovling anvendes kalk, mens der ved våd afsvovling anvendes kalk eller NaOH.

Demonstration af effektiv løbende drift af DeNOx-anlæg kan ske ved ugentligt at registrere forbruget af kemikalier (kalk eller NaOH) og brændsel.

Kemikalieforbruget pr. brændselsforbrug beregnes og kan f.eks. illustreres med kurver. Variationer i svovlindholdet i brændsel giver også variationer i kemikalieforbruget. Et fald i kemikalieforbrug kan dermed skyldes enten et lavere svovlindhold i brændslet eller et svigt i rensningen.

Kemikalieforbruget pr. brændselsenhed bestemmes i forbindelse med præstationskontrol, hvor emissionsgrænseværdien er overholdt.

Som alternativ til registrering af kemikalieforbruget på våde afsvovlingsanlæg, kan pH-værdien i stedet registreres.