8. Emissionsgrænseværdier

Emissionsgrænseværdier for fyringsanlæg er differentierede i forhold til nye og bestående fyringsanlæg. Desuden er der særlige regler for emissionsgrænseværdier for blandende fyringsanlæg.

8.1. Emissionsgrænseværdier for nye anlæg

Emissionsgrænseværdier der gælder for nye fyringsanlæg fremgår af bekendtgørelsens bilag 2 (§ 6). Emissionsgrænseværdierne er differentierede i forhold til anlægstype (kedel, motor, gasturbine), brændselstype og anlægsstørrelse i MW.

Når to eller flere nye fyringsanlæg deler eller kunne del en fælles skorsten, er det den samlede nominelle indfyrede termiske effekt efter skorstensreglen, der afgør, hvilke emissionsgrænseværdier det samlede anlæg skal overholde. (§ 1, stk. 2).

For nye nødanlæg gælder der særlige emissionsgrænseværdier.  

En virksomhed har to nye træfyrede kedelanlæg på hhv. 4 MW og 8 MW, som deler eller kunne dele en fælles skorsten.

Skorstensreglen betyder, at de to anlæg skal betragtes som ét enkelt mellemstort fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 12 MW (4 MW + 8 MW). Det samlede anlæg på 12 MW skal overholde emissionsgrænseværdierne for fyringsanlæg på > 5 MW og ≤ 20 MW, der anvender fast træbiomasse.

8.2. Emissionsgrænseværdier for bestående anlæg

Emissionsgrænseværdier der gælder for bestående fyringsanlæg fremgår af bekendtgørelsens bilag 3 (§§ 7 og 8).

Emissionsgrænseværdierne er differentierede i forhold til anlægstype (kedel, motor, gasturbine), brændselstype og anlægsstørrelse i MW.

Bekendtgørelsens emissionsgrænseværdier for bestående fyringsanlæg på > 5 MW og ≤ 50 MW gælder fra 1. januar 2025, mens emissionsgrænseværdierne for bestående fyringsanlæg på ≥ 1MW og ≤ 5 MW gælder fra 1. januar 2030.

Skorstensreglen gælder ikke for bestående fyringsanlæg, der deler en fælles skorsten. Bestående fyringsanlæg, der deler en fælles skorsten, skal overholde de emissionsgrænseværdier, der gælder for deres respektive anlægsstørrelse (MW).

For bestående nødanlæg og bestående spidslastanlæg gælder der særlige emissionsgrænseværdier.

En virksomhed har to bestående træfyrede kedelanlæg på hhv. 4 MW og 8 MW, som deler en fælles skorsten.

Skorstensreglen skal ikke tages i betragtning, når der er tale om bestående fyringsanlæg.

Fyringsanlægget på 4 MW skal overholde emissionsgrænseværdierne for bestående fyringsanlæg ≥ 1MW og ≤ 5 MW, mens fyringsanlægget på 8 MW skal overholde emissionsgrænseværdierne for bestående fyringsanlæg på > 5 MW og ≤ 20 MW.

8.3. Emissionsgrænseværdier for blandede fyringsanlæg

Blandede fyringsanlæg er fyringsanlæg, der benytter to eller flere brændselstyper samtidigt (§ 9), dvs.:

  1. Ét særskilt nyt eller bestående fyringsanlæg, dvs. én kedel, én motor eller én gasturbine, der samtidigt benytter to eller flere brændselstyper.
  2. To eller flere nye fyringsanlæg, der deler en fælles skorsten og udleder via et fælles røgrør, og samtidig benytter to eller flere brændselstyper.
  3. To eller flere nye fyringsanlæg, der deler eller kunne dele en fælles skorsten, og udleder via hvert sit røgrør og samtidig benytter to eller flere brændselstyper.

For blandede fyringsanlæg beregnes brændselsvægtede emissionsgrænseværdier for hhv. NOx, SO2, støv, spormetaller og CO (bilag 2, del 2, bilag 3, del 2, og bilag 4, del 2).

Hvis der benyttes to brændselstyper samtidigt, beregnes de brændselsvægtede emissionsgrænseværdier efter formel 8.1.


Formel 8.1

Billedet viser Formet 8.1


Hvis der benyttes tre brændselstyper samtidigt, anvendes formel 8.2.


Formel 8.2

Billedet viser Formet 8.2

,hvor 

GVvægtet er den brændselsvægtede emissionsgrænseværdi
GVb1 er emissionsgrænseværdien for brændselstype 1
GVb2 er emissionsgrænseværdien for brændselstype 2
GVb3 er emissionsgrænseværdien for brændselstype 3
Qb1 er den faktiske indfyrede termiske effekt for brændselstype 1
Qb2 er den faktiske indfyrede termiske effekt for brændselstype 2
Qb3 er den faktiske indfyrede termiske effekt for brændselstype 3

Der skal beregnes en brændselsvægtet emissionsgrænseværdi for alle de forurenende stoffer, som de benyttede brændsler har emissionsgrænseværdier for.

Den brændselsvægtede emissionsgrænseværdi for hvert stof beregnes en gang, hvis blandingsforholdet mellem de benyttede brændselstyper er konstant.

Er der tale om varierende blandingsforhold, så beregnes de brændselsvægtede emissionsgrænseværdier for hver time eller et andet relevant tidsrum. Varigheden af dette tidsrum må vurderes konkret ud fra oplysninger om, hvor hyppigt blandingsforholdet skifter på det enkelte fyringsanlæg.

For fyringsanlæg med krav om kontinuerlig NOx måling kan det være relevant med beregnede brændselsvægtede emissionsgrænseværdier for hver time, hvis blandingsforhold mellem de benyttede brændselstyper varierer.

For kedelanlæg er emissionsgrænseværdierne for fast brændsel defineret ved 6 % ilt, og for gasformigt og flydende brændsel ved 3 % ilt. Hvis der benyttes fast brændsel samtidigt med gasformigt og/eller flydende brændsel, omregnes til en fælles reference iltprocent på enten 3 eller 6 % ilt.

Omregning til anden iltprocent sker ved hjælp af følgende formel 8.3.

Formel 8.3
Billedet viser Formet 8.3

,hvor


GVx% er emissionsgrænseværdien ved x % ilt
GVy% er emissionsgrænseværdien ved y % ilt
Ox% er x % ilt
Oy% er y % ilt

Denne omregning er ikke aktuel, hvis det blandede anlæg kun består af motorer og gasturbiner, da referenceiltprocenten for motorer og gasturbiner er 15 % uanset brændselstype.

Hvis der benyttes en eller flere brændselstyper, som ikke har en emissionsgrænseværdi for et givet stof, som de øvrige benyttede brændselstyper har emissionsgrænseværdier for, så betragtes emissionsgrænseværdien for dette stof som værende nul ved beregning af den brændselsvægtede emissionsgrænseværdi.

Hvis tilsynsmyndigheden har kendskab til den aktuelle emissionskoncentration for stof, kan disse koncentrationer anvendes ved beregning af den brændselsvægtede emissionsgrænseværdi.

Dette er f.eks. aktuelt, når:

  • Naturgas og gasolie benyttes samtidigt med andre brændselstyper, da naturgas og gasolie ikke har emissionsgrænseværdier for SO2, hvilket de øvrige brændselstyper har.
  • Gasformige brændsler benyttes samtidigt med fast eller flydende brændsler, da gasformige brændsler ikke har emissionsgrænseværdier for støv, hvilket de andre brændselstyper har.
  • Petroleumskoks, fuelolie eller orimulsion benyttes samtidigt med andre brændselstyper, da disse tre brændselstyper som de eneste har emissionsgrænseværdier for spormetaller.
    For blandede fyringsanlæg, der består af to eller flere nye fyringsanlæg, hvor hvert særskilt fyringsanlæg kun anvender én brændselstype, og hvor der på de særskilte fyringsanlæg samtidigt benyttes mindst to forskellige brændselstyper, kan driftslederen vælge at overholde de specifikke emissionsgrænseværdier for de respektive brændselstyper i stedet for at beregne brændselsvægtede emissionsgrænseværdier.

For blandede fyringsanlæg, der består af to eller flere nye fyringsanlæg, hvor hvert særskilt fyringsanlæg kun anvender én brændselstype, og hvor der på de særskilte fyringsanlæg samtidigt benyttes mindst to forskellige brændselstyper, kan driftslederen vælge at overholde de specifikke emissionsgrænseværdier for de respektive brændselstyper i stedet for at beregne brændselsvægtede emissionsgrænseværdier.

Et nyt fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på 25 MW benytter samtidigt fast træbiomasse (brændselstype 1) og naturgas (brændselstype 2) som brændsel. Der er tale om et konstant blandingsforhold mellem de to brændselstyper, således at den indfyrede termiske effekt er 15 MW for fast træbiomasse og 10 MW for naturgas.

Emissionsgrænseværdier for fast træbiomasse for nye kedelanlæg på > 20 MW:
NOx: 300 mg/normal m3 ved 6 % ilt
Støv: 20 mg/normal m3 ved 6 % ilt
CO: 850 mg/normal m3 ved 6 % ilt

Emissionsgrænseværdier for naturgas for nye kedelanlæg på > 20 MW:
NOx: 100 mg/normal m3 ved 3 % ilt
CO: 125 mg/normal m3 ved 3 % ilt

Der skal beregnes brændselsvægtede emissionsgrænseværdier for NOx, støv og CO.

Det er her valgt at beregne de brændselsvægtede emissionsgrænseværdier ved 6 % ilt. Det betyder, at emissionsgrænseværdierne for naturgas, der er angivet ved 3 % ilt skal omregnes til emissionsgrænseværdier ved 6 % ilt.

Emissionsgrænseværdien for NOx ved 6 % ilt for naturgas beregnes til:

Billedet viser beregningen: Emissionsgrænseværdien for NOx ved 6 % ilt for naturgas beregnes til

Emissionsgrænseværdien for CO ved 6 % ilt for naturgas beregnes til:

Billedet viser beregningen: Emissionsgrænseværdien for CO ved 6 % ilt for naturgas beregnes til:

Brændselsvægtet emissionsgrænseværdi for NOx ved 6 % ilt:

Billedet viser beregningen: Brændselsvægtet emissionsgrænseværdi for NOx ved 6 % ilt


Brændselsvægtet emissionsgrænseværdi for CO ved 6 % ilt:


Billedet viser beregningen: Brændselsvægtet emissionsgrænseværdi for CO ved 6 % ilt:


Brændselsvægtet emissionsgrænseværdi for støv ved 6 % ilt:

Bekendtgørelsen fastsætter ingen emissionsgrænseværdi for støv for naturgasfyrede kedler. I formlen for brændselsvægtet emissionsgrænseværdi skal GVb2 derfor sættes lig nul, medmindre tilsynsmyndigheden har oplysninger om støvemissionskoncentrationen. Tilsynsmyndigheden har ingen oplysninger om støvemissioner fra naturgas, og GVb2 sættes derfor til 0 mg/normal m3 ved 6 % ilt.

Billedet viser beregningen: Brændselsvægtet emissionsgrænseværdi for støv ved 6 % ilt:

Det blandede fyringsanlæg skal således overholde følgende brændselsvægtede emissionsgrænseværdier:

NOx: 213 mg/normal m3 ved 6 % ilt
Støv: 12 mg/normal m3 ved 6 % ilt
CO: 552 mg/normal m3 ved 6 % ilt

En virksomhed har to nye kedelanlæg, som er omfattet af skorstensreglen, og udleder røggasser via hvert sit røgrør. Det ene anlæg benytter fuelolie som brændsel, samtidigt med det andet benytter naturgas.

Her kan driftslederen vælge at overholde emissionsgrænseværdierne for fuelolie i røgrøret fra det fueloliefyrede anlæg og emissionsgrænseværdierne for naturgas i røgrøret fra det naturgasfyrede anlæg i stedet for de brændselsvægtede emissionsgrænseværdier.