10. Nødanlæg

Nye og bestående fyringsanlæg, der anvendes som nødanlæg, er omfattet af bekendtgørelsens regler. For nødanlæg med begrænset driftstid gælder der særlige regler om emissionsgrænseværdier og egenkontrol.

10.1 Nødanlæg

Nødanlæg er omfattet af bekendtgørelsen, og dermed også af anmeldelsesordningen eller de særlige regler om listevirksomheder.

Bekendtgørelsen definerer nødanlæg, som fyringsanlæg, der holdes i beredskab og kun sættes i drift, hvis det normalt benyttede anlæg havarerer, eller ved udfald på transmissionsnettet (§ 4, nr. 20).

Nødanlæg er fyringsanlæg, der udelukkende anvendes ved nedbrud af den normale interne eller eksterne forsyning, eller ved udfald af transmissionsnettet. På virksomheder med intern forsyning vil nødanlægget sædvanligvis benytte et andet brændsel end det normale anlæg, for at begge anlæg ikke skal blive sat ud af drift ved et forsyningssvigt.

Nødanlæg findes, hvor det er vigtigt at kunne fortsætte vitale funktioner i tilfælde af nedbrud, f.eks. på hospitaler, datacentre og visse virksomheder, hvor det er vigtigt at kunne lukke en produktion sikkert ned i tilfælde af nedbrud på elforsyningen.

Et fyringsanlæg, der anvendes i både nød- og spidslastsituationer, betragtes som et spidslastanlæg, og skal reguleres som et sådant.

Et nyt nødanlæg betragtes som værende i drift fra det tidspunkt, hvor nødanlægget skal kunne fungere som et nødanlæg, dvs. kunne sættes i drift i tilfælde af en nødsituation.

 

10.2 Opgørelse af årlige driftstimer for nødanlæg

Det årlige antal driftstimer opgjort som et løbende gennemsnit over tre eller fem år er bestemmende for, om et nødanlæg er undtaget bekendtgørelsens emissionsgrænseværdier.

For nye nødanlæg vil der gå tre år, før anlægget første gang kan beregne et gennemsnit over tre år. Herefter kan gennemsnittet beregnes hvert år.

Gennemsnittet kan beregnes på basis af driftstimer i et kalenderår eller en anden 12 måneders periode, f.eks. oktober-september (begge inkl.). Der kan dog ikke skiftes mellem brug af kalenderår og anden 12 måneders periode, ligesom der heller ikke kan skiftes mellem forskellige 12 måneders perioder.

Hvis en virksomhed har to eller flere nye nødanlæg, der deler eller kunne dele en fælles skorsten, så betragtes det som ét nødanlæg.

For sådanne anlæg gælder de 500 timer for det samlede anlæg. Det samlede anlæg er i drift, hvis mindst ét særskilt nødanlæg er i drift, og driftstiden herfor indgår i opgørelsen af det samlede nødanlægs årlige antal driftstimer, dog således at hvis to eller flere særskilte nødanlæg er i drift i den samme klokketime, så tæller det kun som én time i opgørelse over antal driftstimer.

For bestående nødanlæg vil der gå fem år, før anlægget første gang kan beregne et gennemsnit over fem år. Herefter kan gennemsnittet beregnes hvert år. Gennemsnittet beregnes på basis af driftstimer i kalenderåret.

For bestående nødanlæg opgøres det årlige antal driftstimer kun pr. særskilt nødanlæg.

En virksomhed etablerer et nyt nødanlæg den 1. januar 2020. Det første gennemsnit af årlige driftstimer kan beregnes for årene 2020, 2021 og 2022. Det næste gennemsnit beregnes for 2021, 2022 og 2023, og så fremdeles.

En virksomhed har tre nye nødanlæg (anlæg I, II og III), der deler eller kunne dele en fælles skorsten.

I juli måned er nødanlæggene i drift i følgende tidsrum:

Anlæg I: 3. juli kl. 10.00-11.00
Anlæg II: 3. juli kl. 10.00-11.00
Anlæg III: 5. juli kl. 14.00-15.00

Tidsrummet kl. 10.00-11.00 tæller som én time og tidsrummet kl. 14.00-15.00 som én time. I juli måned har det samlede anlæg været i drift i 2 timer i alt.

En virksomhed har et bestående nødanlæg, som bliver omfattet af bekendtgørelsen fra den 1. januar 2025. Det første gennemsnit af årlige driftstimer kan beregnes for årene 2025, 2026, 2027, 2028 og 2029. Det næste gennemsnit beregnes for årene 2026, 2027, 2028 og 2029 og 2030, og så fremdeles.

En virksomhed har to bestående nødanlæg (anlæg I og II), der deler en fælles skorsten.

I juli måned er nødanlæggene i drift i følgende tidsrum:

Anlæg I: 3. juli kl. 10.00-11.00
Anlæg II: 3. juli kl. 10.00-11.00 og 5. juli kl. 14.00-15.00

I juli har nødanlæg I været i drift i alt i 1 time, og nødanlæg II i alt i 2 timer.

10.3 Nye nødanlæg - Emissionsgrænseværdier og egenkontrol

Nye fyringsanlæg, der fungerer som nødanlæg, og er i drift i mindre end eller lig 500 timer om året som et løbende gennemsnit over en periode på tre år, er undtaget emissionsgrænseværdierne for SO2, NOx, støv og CO i bekendtgørelsens bilag 2. Disse nødanlæg skal dog overholde en emissionsgrænseværdi for støv på 100 mg/normal m3 ved 6 % ilt, hvis de anvender fast brændsel. (§ 10).

Der skal føres driftsjournal over antallet af årlige driftstimer for nye nødanlæg, der er i drift i mindre end eller lig 500 timer om året som et løbende gennemsnit over en periode på tre år. (§ 46, stk. 1, nr. 3). Herudover skal der føres driftsjournal som beskrevet i § 46, stk. 1, i øvrigt, i det omfang det er relevant.

Nye nødanlæg, der er i drift i mindre end eller lig 500 timer om året som et løbende gennemsnit over en periode på tre år, skal udføre præstationskontrol med CO. (§ 20, stk. 2). Herudover skal der udføres præstationskontrol for støv, hvis der fyres med fast brændsel. (§ 20, stk. 1, nr. 6).

For nye særskilte nødanlæg, der hverken deler eller kunne dele en fælles skorsten, skal der udføres præstationskontrol med følgende hyppighed (§ 28, stk. 1):

Anlægsstørrelse Hyppighed for præstationskontrol
Nye særskilte nødanlæg på ≤ 20 MW Hver gang nødanlægget har været i drift i 1.500 timer, dog mindst hvert 5. år.
Nye særskilte nødanlæg på > 20 MW Hver gang nødanlægget har været i drift i 500 timer, dog mindst hvert 5. år

Hvis en virksomhed har to eller flere nye nødanlæg, der deler eller kunne dele en fælles skorsten, så betragtes det som ét samlet nødanlæg. For nye samlede nødanlæg skal der udføres præstationskontrol med følgende hyppighed (§ 28, stk. 1):

Anlægsstørrelse Hyppighed for præstationskontrol
Nye samlede nødanlæg på ≤ 20 MW Hver gang det samlede nødanlæg har været i drift i 1.500 timer, dog mindst hvert 5. år.
Nye samlede nødanlæg på > 20 MW Hver gang det samlede nødanlæg har været i drift i 500 timer, dog mindst hvert 5. år

Antal driftstimer for nødanlæg, der deler eller kunne dele en fælles skorsten, opgøres som i Eksempel 10.2.

Nye nødanlæg, der er i drift i under 500 timer som et rullende gennemsnit over fem, skal ikke måle NOx kontinuerligt (§ 29, stk. 2). Disse fyringsanlæg er også undtaget krav om kontinuerlig NOx-måling i NOx-afgiftsloven.

Nye nødanlæg, der er i drift i mere end 500 timer om året som et løbende gennemsnit over tre år, skal overholde og udføre egenkontrol med relevante emissionsgrænseværdier i bilag 2.

En virksomhed har tre nye nødanlæg (anlæg I, II og III) på hver 8 MW, der deler eller kunne dele en fælles skorsten. Den samlede nominelle indfyrede termiske effekt af nødanlægget er 24 MW. Det betyder, at der skal udføres præstationskontrol, hver gang det samlede nødanlæg har været i drift i 500 timer, dog mindst hvert 5. år.

10.4 Bestående nødanlæg - Emissionsgrænseværdier og egenkontrol

Bestående fyringsanlæg, der fungerer som nødanlæg, og er i drift i mindre end eller lig 500 timer om året som et rullende gennemsnit over en periode på fem år, er undtaget emissionsgrænseværdierne for SO2, NOx, støv og CO i bilag 3. Disse nødanlæg skal dog overholde en emissionsgrænseværdi for støv på 200 mg/normal m3 ved 6 % ilt, hvis de anvender fast brændsel (§ 11, stk. 1, 3, 4 og 6).

Der skal føres driftsjournal over antallet af årlige driftstimer for bestående nødanlæg, der er i drift i mindre end eller lig 500 timer om året som et rullende gennemsnit over en periode på fem år (§ 46, stk. 1, nr. 3). Herudover skal der føres driftsjournal som beskrevet i § 46, stk. 1, i øvrigt, i det omfang det er relevant.

På bestående nødanlæg, der er i drift i mindre end eller lig 500 timer om året som et rullende gennemsnit over en periode på fem år, skal der udføres præstationskontrol med CO (§ 20, stk. 2). Herudover skal der udføres præstationskontrol for støv, hvis der fyres med fast brændsel (§ 20, stk. 1, nr. 6).

For bestående nødanlæg skal der udføres præstationskontrol med følgende hyppighed (§ 28, stk. 2):

Anlægsstørrelse Hyppighed for præstationskontrol
Bestående særskilte nødanlæg på ≤ 20 MW Hver gang nødanlægget har været i drift i 1.500 timer, dog mindst hvert 5. år.
Bestående særskilte nødanlæg på > 20 MW Hver gang nødanlægget har været i drift i 500 timer, dog mindst hvert 5. år

Bestående nødanlæg, der er i drift i under 500 timer som et rullende gennemsnit over en periode på fem år, skal ikke måle NOx kontinuerligt (§ 29, stk. 2). Disse fyringsanlæg er også undtaget krav om kontinuerlig NOx-måling i NOx-afgiftsloven.

Bestående nødanlæg, der er i drift i mere end 500 timer om året som et rullende gennemsnit over en periode på fem år, skal overholde og udføre egenkontrol med relevante emissionsgrænseværdier i bilag 3.