Estimering af depositioner

Depositioner fra punktkilder og fladekilder på virksomheder kan estimeres efter metoder beskrevet i notater fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Virksomheders udledninger fra skorstene og fladekilder kan påvirke nærliggende natura 2000 områder, habitatområder og § 3 områder som følge af depositioner. For virksomheder i nærheden af følsomme naturområder kan der i forbindelse med miljøkonsekvensvurderinger (VVM) af nye virksomheder eller ændringer af bestående virksomheder være krav om estimering af depositioner.

DCE notat (2014) angiver metode til estimering af tør- og våddeposition af gasser og partikler fra punktkilder og fladekilder.

Bemærk at tørdepositionshastigheder for NH3, NO, NO2 og N2O i tabel 6.1 i DCE Fagligt notat (2020) anvendes for alle kilder. Dvs. tørdepositionshastigheder for NH3, NO, NO2 og N2O i tabel 2.1 i DCE Notat (2014) anvendes ikke længere.
Afstandskorrektion i DCE fagligt notat (2020) anvendes til tørdepositioner fra fladekilder og lave punktkilder.

Til depositionsberegninger bør anvendes 10 år meteorologiske data fra vejrmodellen WRF, som der er adgang til i OML-Multi 7.0. Ved konkret beregning anvendes det nærmeste datasæt.

Miljøstyrelsen forventer, at den kommende reviderede Luftvejledning vil indeholde et nyt kapitel om estimering af depositioner, og at dette kapitel bl.a. baseres på metoder i DCE notat (2014) og DCE Fagligt notat (2020). Der kan gives bemærkninger til metoden, når udkast til revideret Luftvejledning kommer i offentlig høring.

Indtil den reviderede Luftvejledning er udstedt, kan DCE notat (2014) og DCE fagligt notat (2020) anvendes som inspiration ved estimering af depositioner fra virksomheder.