Luftforureningens effekter på natur og miljø

Luftforurening har ikke kun negative konsekvenser for sundheden. Også jordbund, vandområder, planter og dyr mærker følgerne af luftforurening.

Skove, søer og enge er nogle af de steder, der bliver påvirket af luftforurening. Men ikke alle steder påvirkes lige meget. Typer af planter, vejret og jordbunden er blandt andet med til at afgøre, hvor stor betydning forureningen får.

Kvælstof

I forbindelse med luftforurening er de største udfordringer for den danske natur og miljø relateret til nedfald af atmosfærisk kvælstof i form af ammoniak, ammonium, nitrat samt en række andre reaktive kvælstofforbindelser.

Ammoniak er et næringsstof for planter. Ammoniak indeholder nemlig kvælstof, som planter kan optage og anvende til vækst. Det er forskelligt fra plante til plante, om de trives bedst under forhold med meget eller lidt kvælstof. Når der tilføjes meget kvælstof til et naturområde, vil de planter, der trives godt under kvælstofrige forhold udkonkurrere de planter, der trives under kvælstoffattige forhold. Derfor kan øget tilførsel af kvælstof være skadeligt for naturtyper, som højmoser, heder og skov, der har planter, der er tilpasset kvælstoffattige forhold.   

Landbruget står for omkring 95 % af den danske forurening med ammoniak. Udslippet kommer fra stalde og fra dampe fra gødning og afgrøder. Gødes der for meget, eller ligger der en åben mødding, så fordamper der meget ammoniak til atmosfæren.

Anden luftforurening

Luften indeholder en lang række andre kemiske forbindelser end kvælstofforbindelserne og mange af disse har skadelige effekter på naturen. Et eksempel på dette er kviksølv, som er meget giftigt. Kviksølv bioakkumuleres igennem fødekæderne, og via atmosfæren spredes det over hele kloden. Et andet eksempel er ozon, som dannes i atmosfæren p.g.a. udslip af organiske forbindelser og kvælstofilter. Ozon er bl.a. skadelig for plantevækst, og ozon giver en forringet landbrugsproduktion.