Hvad består luftforurening af?

Luftforureningen i Danmark er sammensat af en mængde partikler og gasser, der kommer fra mange forskellige kilder. Luftforurening har store konsekvenser for menneskers helbred og miljøets tilstand.

Luftforurening består af gasser og luftbårne partikler, der udledes fra eksempelvis vejtrafikken, kraftværker, skibe, brændeovne og industrien. Derudover spiller også naturlige kilder så som vulkanudbrud en rolle. Nogle af de mest skadelige luftforurenende stoffer er fine partikler med en diameter under 2,5 mikrometer (PM2,5), kvælstofsoxider (NOx), flygtige organiske forbindelser (VOC), svovldioxid (SO2) og ammoniak (NH3).

En stor del af de luftforurenende stoffer dannes ved forbrændingsprocesser – det kan f.eks. være i en bilmotor eller i en brændeovn. Forbrænding skaber energi, men ved enhver form for forbrænding skabes også nye kemiske forbindelser. Kul indeholder f.eks. svovl og kvælstof, der ved afbrænding bliver til svovldioxid (SO2) og kvælstofoxider (NOx). Hvis det er en dårlig forbrænding, kan der også skabes kulilte (CO), partikler, tjærestoffer (PAH, PolyAromatiske Hydrocarboner), dioxin og VOC’er.

Når de forskellige luftforurenede stoffer er udledt til atmosfæren kan de reagere kemisk i luften og med hinanden og danne nye skadelige stoffer som f.eks. ozon. Når man beskæftiger sig med luftforurening er det vigtigt at se på koncentrationen af stofferne. Hvor store mængder der findes af stofferne, og hvor længe de findes, spiller nemlig i stor rolle for, om det er skadeligt for mennesker og miljø.

Herunder kan du læse om nogle af de luftforurenende stoffer, der findes i vores atmosfære.

Partikler

Partikler er meget små samlinger af faste stoffer og/eller små dråber af væske. Partikler findes i mange forskellige størrelser, former og kemiske sammensætninger. Partikler karakteriseres efter størrelse: PM10 er partikler med en diameter under 10 µm, PM2.5 er de fine partikler med en diameter under 2,5 µm, og ultrafine partikler har en diameter under 0,1 µm.

Partikler kan udledes direkte fra f.eks. brændeovne og dieselbiler (primære partikler) eller dannes ud fra forskellige gasser (f.eks. SO2, NOx og ammoniak) via en række processer i atmosfæren (sekundære partikler).

Afhængig af størrelse kan partikler transporteres langt med vinden og størstedelen af den danske partikelforurening kommer derfor til Danmark fra udlandet. Den største danske kilde til primære fine partikler er brændefyring.

Forureningen med partikler medfører forringelse af almindeligt velvære, forøget sygelighed og kortere levetid, især for følsomme grupper som personer med åndedrætssygdomme og hjerte-karsygdomme.

Kvælstofoxider

Kvælstofoxider, NOx, er en fællesbetegnelse for gasserne kvælstofoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO2). NO dannes ved høje forbrændingstemperaturer, som f.eks. opnås i bilmotorer og kraftværker. NO omdannes i luften til NO2, og begge gasser omdannes til andre skadelige stoffer i luften. NO2 er sundhedsskadelig i sig selv. Derudover kan NOx reagere med ammoniak i luften og danne sekundære partikler, der er sundhedsskadelige på linje med direkte udledte partikler.

Luftforurening med NOx gasser kommer primært fra den lokale trafik og er især en udfordring i byerne. Kvælstof fra luften afsættes på overflader, hvor det har en gødende effekt. Luftforurening med kvælstofforbindelser kan derfor bidrage til over-gødskning (eutrofiering), hvilket kan føre til algeopblomstringer i vandområder og tab af biodiversitet i næringsfattige naturtyper som f.eks. heder.

For at mindske forurening med NOx fra bl.a. biler og lastbiler udstyres moderne køretøjer med NOx rensesystemer. Der stilles også krav til NOx rensning på bl.a. nye skibsmotorer, arbejdsmaskiner og kraftværker.

Flygtige organiske forbindelser (Volatile Organic Compounds, VOC)

Flygtige organiske forbindelser eller VOC’er (Volatile Organic Compounds) er en gruppe af organiske forbindelser, der let kan fordampe. Mange VOC’er kan indgå i forskellige kemiske reaktioner i atmosfæren og medvirker til dannelse af ozon (se nedenfor). VOC’er kan også give anledning til lugtgener og kan være giftige i sig selv. VOC’er har mange kilder: Fordampning af brændstof, brændefyring, udslip fra industrielle processer, brug af organiske opløsningsmidler, brug af håndsprit m.m. VOC’er udledes også fra planter og afgrøder. For at mindske udslip af VOC’er er der f.eks. genvindingsanlæg på tankstationer, der skal fange benzindampene.

Svovldioxid

Svovlforurening skyldes især, at organisk materiale – herunder både fossile brændsler og biobrændsler – indeholder svovl. Under forbrændingen brændes (iltes) svovlet til svovldioxid (SO2). I atmosfæren omdannes det videre til sulfat (SO₄^2-), der afsættes enten som salte eller svovlsyre, og er en væsentlig årsag til, at nedbør forurenet med svovl bliver sur.

Ammoniak

Omkring 95 % af ammoniakudledningerne kommer fra landbruget, hvor de største kilder er husdyrgødning, anvendelse af kunstgødning og voksende afgrøder på markerne. I atmosfæren kan ammoniak omdannes til ammonium (NH₄⁺) og dermed danne sekundære partikler. Kvælstof fra luften afsættes på overflader, hvor det har en gødende effekt. Luftforurening med ammoniak kan derfor bidrage til overgødskning (eutrofiering), hvilket kan føre til algeopblomstringer i vandområder og tab af biodiversitet i næringsfattige naturtyper som f.eks. heder.

Carbonmonoxid

Carbonmonoxid (CO) er en klar, lugtløs gas, der typisk dannes ved ufuldstændig forbrænding f.eks. i bilmotorer. Kulilten binder sig omkring 240 gange bedre end ilt til de røde blodlegemer og reducerer ved indånding blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen. CO betegnes som yderst giftigt og selv beskedne koncentrationer af CO i luften kan afstedkomme forgiftning.

Tjærestoffer

Tjærestoffer dækker over en række mutagene og kræftfremkaldende stoffer, hvoraf de polycycliske aromatiske kulbrinter (PAH) er de væsentligste. Flygtige PAH’er findes på gasform, men de tungere og kræftfremkaldende PAH har en tendens til at sætte sig på partikler. Den største danske kilde til PAH’er er brændefyring.

Dioxin

Dioxiner er nogle af de mest giftige stoffer, der kendes, idet stofferne er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og kan give fosterskader. Dioxin dannes ved forbrændingsprocesser og forskellige industrielle processer, og den største danske kilde til dioxin er brændefyring. Dioxinerne afsættes på jord- og vandoverflader. Da de er fedtopløselige, går de let fra jord og vand over i fødekæderne. Myndighederne har gennem en forstærket indsats begrænset udslip af dioxin til luften.

Ozon

Til forskel fra de andre luftforurenende stoffer udledes ozon ikke fra kilder på jorden, men dannes udelukkende i luften gennem kemiske processer. Ozon spiller to vidt forskellige roller afhængig af, hvor det forekommer i atmosfæren. I stratosfæren (10 - 15 km’s højde) findes det såkaldte ozonlag, som beskytter mod den ultraviolette stråling fra solen. Ved jordoverfladen er ozon derimod luftforurening, der er skadelig for åndedrætsorganer og plantevækst. Her dannes ozon kun, når der er de rigtige betingelser for det. Der skal være stærkt sollys, varme, VOC’er og kvælstofoxider. Derfor er ozon kun et problem i sommerhalvåret. Ozon er ved høje koncentrationer stærkt irriterende for vores slimhinder.

Black carbon (sod)

Black carbon er en del af de primære partikler, der i daglige tale ofte omtales som sod. Black carbon udledes hovedsageligt ved forbrændingsprocesser fra eksempelvis biler og brændeovne. I modsætning til flere andre typer partikler absorberer black carbon solens stråler og bidrager derfor til opvarmning af atmosfæren. Når black carbon deponeres på sne- og isdækkede overflader vil det øge afsmeltningen.

Skelnen mellem CO2 og luftforurendende stoffer

Der skelnes mellem luftforureningsstoffer (f.eks. NOx , SOx , NH3 , flygtige kulbrinter, dioxin og partikler) og drivhusgasser (CO2, metan, lattergas). Nogle luftforurenende stoffer fungerer også som drivhusgasser, det gælder f.eks. metan og black carbon.

Luftforureningsstofferne er direkte giftige og skadelige, når de for eksempel indåndes eller udledes til naturen.

Drivhusgasserne bidrager til den globale opvarmning, og udgør et problem i forhold til klimaet. Miljøministeriet arbejder med luftforureningsstofferne, mens drivhusgasserne hører under Klima- Energi og Forsyningsministeriet.

Læs om indsatsen for at bremse og tilpasse samfundet til klimaforandringerne på Energistyrelsens hjemmeside