FAQ Luft

Luftforurening af biler

Luftforureningen i Danmark er sammensat af en mængde stoffer og gasser, der primært kommer fra køretøjer, skibe, fritidsfartøjer brændeovne og -kedler, erhvervsvirksomheder og energiproduktion, samt de skadelige stoffer der bliver blæst ind over grænserne. Luftforureningen påvirker helbredet for mennesker og gør skade på naturen.

På denne side kan du finde ofte stillede spørgsmål, der direkte vedrører forurening i luften.

Ja, det er ejeren, der har ansvaret for, at en brændeovn eller centralvarmekedel er lovligt tilsluttet. Det er med andre ord strafbart at lade en brændeovn eller centralvarmekedel være tilsluttet, hvis der ikke foreligger en prøvningsattest, der opfylder kravene i bekendtgørelsen.

Hvis du vil sælge eller overdrage din brændeovn eller kedel til naboen er det dit ansvar, at der medfølger en prøvningsattest.

Hvis anlægget forhandles i Danmark, kan en prøvningsattest muligvis fremskaffes gennem en dansk forhandler.

Miljøstyrelsen kan IKKE være behjælpelig med udlevering af prøvningsattester.

Når anlægget sælges eller overdrages i Danmark, er det sælgerens/overdragerens ansvar, at der medfølger en prøvningsattest. Hvis du køber en brændeovn eller –kedel i udlandet, er det dig som importør, der står med dette ansvar, at der følger en prøvningsattest med anlægget.

Miljøstyrelsen foreslår, at køberen anmoder producenten (evt. gennem den udenlandske forhandler) om en prøvningsattest for anlægget. Hvis anlægget forhandles i Danmark, kan en prøvningsattest muligvis fremskaffes gennem en dansk forhandler.

Miljøstyrelsen kan IKKE være behjælpelig med udlevering af prøvningsattester.

Ja, hvis der følger en prøvningsattest med, der overholder kravene i brændeovnsbekendtgørelsen.

Så skal skorstensfjeren ikke underskrive prøvningsattesten. Skorstensfejeren skriver en bemærkning herom i ejendommens ildsteds- og skorstensattest.

Skorstensfejeren bør endvidere meddele en eventuel overtrædelse til Miljøstyrelsen med angivelse af dato, fyringsanlæggets navn og model samt tilslutningsadressen.

Selvom prøvningsattesten mangler, kan skorstensfejeren godt godkende den nye installation efter reglerne i bygningsreglementet. Installationen vil dog ikke være lovlig ifølge brændeovnsbekendtgørelsen. Derfor kan Miljøstyrelsen kræve installationen lovliggjort.

På person- eller varebil, der har været indregistreret i Danmark efter den 30. juni 2000. Skrotningsgodtgørelsen udgør 1.750 kr. Hvis bilen er afmeldt Centralregistret for Motorkøretøjer før den 1. juli 2000, udbetales der ikke skrotningsgodtgørelse.

Nej, brændere der opfylder bekendtgørelsens krav må eftermonteres på kedler, såfremt dette er forbrændingsteknisk og sikkerhedsmæssigt i orden og kan godkendes af skorstensfejeren.

Brændeovnsbekendtgørelsen ændrer således ikke på muligheden for at kombinere kedler og brændere, udover at de hver for sig eller sammen skal have en gyldig prøvningsattest.

I tilfælde hvor en kedel tilsluttet før d. 1. juni 2008 uden prøvningsattest skal have udskiftet en brænder med en ny, er det kun nødvendigt med en prøvningsattest for den nye brænder.

Ja, hvis prøvningsrapporten indeholder de oplysninger, der er specificeret i brændeovnsbekendtgørelsens §7 , kan prøvningsrapporten i princippet anvendes som prøvningsattest.

Man skal dog være opmærksom på, at ejeren af fyringsanlægget skal have skorstensfejeren til at underskrive prøvningsattesten, når fyringsanlægget er tilsluttet. Skorstensfejeren skal umiddelbart kunne finde de nødvendige oplysninger i papirerne.

Ifølge brændeovnsbekendtgørelsens §7 skal prøvningsattesterne indeholde følgende oplysninger:

  1. Navn og adresse på den, der har bestilt afprøvningen.
  2. Beskrivelse af fyringsanlægget eller anlægstypen. Det anbefales at skrive anlæggets ydelse under dette punkt.
  3. Navn og adresse på afprøvningsinstituttet og oplysninger om afprøvningsinstituttets akkreditering til gennemførelse af målingerne.
  4. Anvendt måleprincip og prøvningsmetode.
  5. Målt emissionsniveau for fyringsanlægget eller anlægstypen.
  6. Udstedelsessted og -dato for erklæringen samt navn og stilling på den person, der har underskrevet denne.


\r\nMiljøstyrelsen anbefaler at ovnens ydelse også skrives på prøvningsattesten.

Ja, det må det gerne, så længe der er tale om lovlig brændsel.

\r\nDette er beskrevet i bekendtgørelsen nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald . Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at luftvejledningen fraråder anvendelse af kul, petcoke og brunkul i nye anlæg, der er mindre end 5 MW.

Nej, brændere der opfylder bekendtgørelsens krav må eftermonteres på kedler, såfremt dette er forbrændingsteknisk og sikkerhedsmæssigt i orden og kan godkendes af skorstensfejeren.

Brændeovnsbekendtgørelsen ændrer således ikke på muligheden for at kombinere kedler og brændere, udover at de hver for sig eller sammen skal have en gyldig prøvningsattest.

I tilfælde hvor en kedel tilsluttet før d. 1. juni 2008 uden prøvningsattest skal have udskiftet en brænder med en ny, er det kun nødvendigt med en prøvningsattest for den nye brænder.

Ja, hvis prøvningsrapporten indeholder de oplysninger, der er specificeret i brændeovnsbekendtgørelsens §7 , kan prøvningsrapporten i princippet anvendes som prøvningsattest.

Man skal dog være opmærksom på, at ejeren af fyringsanlægget skal have skorstensfejeren til at underskrive prøvningsattesten, når fyringsanlægget er tilsluttet. Skorstensfejeren skal umiddelbart kunne finde de nødvendige oplysninger i papirerne.

Ifølge brændeovnsbekendtgørelsens §7 skal prøvningsattesterne indeholde følgende oplysninger:

  1. Navn og adresse på den, der har bestilt afprøvningen.
  2. Beskrivelse af fyringsanlægget eller anlægstypen. Det anbefales at skrive anlæggets ydelse under dette punkt.
  3. Navn og adresse på afprøvningsinstituttet og oplysninger om afprøvningsinstituttets akkreditering til gennemførelse af målingerne.
  4. Anvendt måleprincip og prøvningsmetode.
  5. Målt emissionsniveau for fyringsanlægget eller anlægstypen.
  6. Udstedelsessted og -dato for erklæringen samt navn og stilling på den person, der har underskrevet denne.


\r\nMiljøstyrelsen anbefaler at ovnens ydelse også skrives på prøvningsattesten.

Nej, det gør der ikke. Men Miljøstyrelsen har gennemgået en lang række prøvningsattester for brændeovne og brændekedler og samlet dem på en liste. Denne positivliste kan hjælpe købere til at finde et fyringsanlæg, der overholder bekendtgørelsens miljøkrav.

Ja, det må det gerne, så længe der er tale om lovlig brændsel.

\r\nDette er beskrevet i bekendtgørelsen nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald . Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at luftvejledningen fraråder anvendelse af kul, petcoke og brunkul i nye anlæg, der er mindre end 5 MW.

Skorstensfejeren skal altid kontrollere installationen af et nyt fyringsanlæg, inden den tages i brug.

Ejeren skal selv meddele skorstensfejeren, at der er opsat et nyt anlæg.

Nej. Udskiftningen af kedlen på et eksisterende fyringsanlæg er et så omfattende indgreb, at der reelt er tale om en ny tilslutning af fyringsanlægget (eller en tilslutning af brændere til den nye kedel).

Den eksisterende brænder skal leve op til bekendtgørelsens krav. Det ændrer ikke på kravet, at kedlen er testet med andre brændere eller til manuel fyring.

Miljøstyrelsen anbefaler at prøvningsattester er på dansk eller er vedhæftet en officiel translatørgodkendt oversættelse til dansk.

Skorstensfejeren, der skal underskrive prøvningsattesten, skal kunne læse og forstå attesten.

Ja, hvis prøvningsrapporten indeholder de oplysninger, der er specificeret i brændeovnsbekendtgørelsens §7 , kan prøvningsrapporten i princippet anvendes som prøvningsattest.

Man skal dog være opmærksom på, at ejeren af fyringsanlægget skal have skorstensfejeren til at underskrive prøvningsattesten, når fyringsanlægget er tilsluttet. Skorstensfejeren skal umiddelbart kunne finde de nødvendige oplysninger i papirerne.

Ifølge brændeovnsbekendtgørelsens §7 skal prøvningsattesterne indeholde følgende oplysninger:

  1. Navn og adresse på den, der har bestilt afprøvningen.
  2. Beskrivelse af fyringsanlægget eller anlægstypen. Det anbefales at skrive anlæggets ydelse under dette punkt.
  3. Navn og adresse på afprøvningsinstituttet og oplysninger om afprøvningsinstituttets akkreditering til gennemførelse af målingerne.
  4. Anvendt måleprincip og prøvningsmetode.
  5. Målt emissionsniveau for fyringsanlægget eller anlægstypen.
  6. Udstedelsessted og -dato for erklæringen samt navn og stilling på den person, der har underskrevet denne.


\r\nMiljøstyrelsen anbefaler at ovnens ydelse også skrives på prøvningsattesten.

Så skal skorstensfjeren ikke underskrive prøvningsattesten. Skorstensfejeren skriver en bemærkning herom i ejendommens ildsteds- og skorstensattest.

Skorstensfejeren bør endvidere meddele en eventuel overtrædelse til Miljøstyrelsen med angivelse af dato, fyringsanlæggets navn og model samt tilslutningsadressen.

Selvom prøvningsattesten mangler, kan skorstensfejeren godt godkende den nye installation efter reglerne i bygningsreglementet. Installationen vil dog ikke være lovlig ifølge brændeovnsbekendtgørelsen. Derfor kan Miljøstyrelsen kræve installationen lovliggjort.

Miljøstyrelsen anbefaler at prøvningsattester er på dansk eller er vedhæftet en officiel translatørgodkendt oversættelse til dansk.

Skorstensfejeren, der skal underskrive prøvningsattesten, skal kunne læse og forstå attesten.

Bekendtgørelsen omfatter brændeovne, centralvarmekedler, pejseindsatser, pilleovne, masseovne eller lignende faste anlæg til energiproduktion med en samlet indfyret effekt under 300 kW.

Fyringsanlæggene bruges til fast brændsel i form af koks, kul, træ eller plantekerner eller andre restprodukter, som er omfattet af bekendtgørelse om biomasseaffald. Også pillebrændere til sådanne anlæg er omfattet.

Et komfurer eller en bageovn er kun omfattet af brændeovnsbekendtgørelsens emissionskrav hvis de er lavede til at være rumopvarmere eller centralvarmekedler. Det betyder ikke noget, at man kan lave mad på ildstedet.

Se definition under spørgsmålet:  Hvilke fyringsanlæg er omfattet af brændeovnsbekendtgørelsen?

En masseovn eller pejs er omfattet af brændeovnsbekendtgørelsens emissionskrav hvis:

  • Anlægget er et byggesæt, hvor ovnens kerne (brændkammer), består af seriefremstillede sektioner.
  • Brændkammeret/kernen leveres som et seriefremstillet byggesæt eller som en samlet præfabrikeret enhed.

Et fyringsanlæg, der opbygges omkring sådan et brændkammer, skal derfor afprøves for partikelemission, og en gyldig prøvningsattest skal følge hvert eksemplar af brændkammer eller kerne.

Dette gælder ikke for:

  • Enkeltstående eller unikke fyringsanlæg, hvori der blot indgår seriefremstillede elementer, f.eks. ildfaste byggesten, låger, luftspjæld, håndtag og lign.

Se definition under spørgsmålet: Hvilke fyringsanlæg er omfattet af brændeovnsbekendtgørelsen?

Brændeovne er lavet til at varme i det rum, hvor den står. Det hedder i bekendtgørelsen en rum-opvarmer.

Centralvarmekedler opvarmer vand til radiatorerne og/eller til vandhanerne. Den er ikke lavet til at varme i det rum, som den står i.

Læs mere herom i bekendtgørelse nr. 1432 af den 11. december 2007, Kapitel 2

Producenter, importører, forhandlere, brugere og skorstensfejere skal i fællesskab sikre, at alle nyinstallerede fyringsanlæg overholder de nye grænseværdier for udledning af blandt andet sundhedsskadelige partikler.

Du kan læse mere om reglerne i brændeovnsbekendtgørelsen

Prøvningsattesten laves på et laboratorium, der tester brændeovnen eller brændekedlen. Laboratoriet skal være akkrediteret til lige netop denne prøvning.

Det er producenten eller importøren, der skal sørge for at indgå aftale med laboratoriet om testen.

Miljøstyrelsen anbefaler at prøvningsattester er på dansk eller er vedhæftet en officiel translatørgodkendt oversættelse til dansk.

Skorstensfejeren, der skal underskrive prøvningsattesten, skal kunne læse og forstå attesten.

Nej, brændere der opfylder bekendtgørelsens krav må eftermonteres på kedler, såfremt dette er forbrændingsteknisk og sikkerhedsmæssigt i orden og kan godkendes af skorstensfejeren.

Brændeovnsbekendtgørelsen ændrer således ikke på muligheden for at kombinere kedler og brændere, udover at de hver for sig eller sammen skal have en gyldig prøvningsattest.

I tilfælde hvor en kedel tilsluttet før d. 1. juni 2008 uden prøvningsattest skal have udskiftet en brænder med en ny, er det kun nødvendigt med en prøvningsattest for den nye brænder.

Ja, hvis prøvningsrapporten indeholder de oplysninger, der er specificeret i brændeovnsbekendtgørelsens §7 , kan prøvningsrapporten i princippet anvendes som prøvningsattest.

Man skal dog være opmærksom på, at ejeren af fyringsanlægget skal have skorstensfejeren til at underskrive prøvningsattesten, når fyringsanlægget er tilsluttet. Skorstensfejeren skal umiddelbart kunne finde de nødvendige oplysninger i papirerne.

Ifølge brændeovnsbekendtgørelsens §7 skal prøvningsattesterne indeholde følgende oplysninger:

  1. Navn og adresse på den, der har bestilt afprøvningen.
  2. Beskrivelse af fyringsanlægget eller anlægstypen. Det anbefales at skrive anlæggets ydelse under dette punkt.
  3. Navn og adresse på afprøvningsinstituttet og oplysninger om afprøvningsinstituttets akkreditering til gennemførelse af målingerne.
  4. Anvendt måleprincip og prøvningsmetode.
  5. Målt emissionsniveau for fyringsanlægget eller anlægstypen.
  6. Udstedelsessted og -dato for erklæringen samt navn og stilling på den person, der har underskrevet denne.


\r\nMiljøstyrelsen anbefaler at ovnens ydelse også skrives på prøvningsattesten.

Nej, det er kun prøvningslaboratorier der kan udstede prøvningsattester.

Et prøvningslaboratorium kan dog udstede en attest på baggrund af en rapport fra et andet laboratorium, når begge laboratorier opfylder bekendtgørelsens akkrediteringskrav.

Ja, producenter og importører af fyringsanlæg kan frit vælge at stille prøvningsattester til rådighed for tidligere kunder, f.eks. til download via hjemmesiden eller udlevering via forhandlere.

Dette gælder, så længe det tydeligt angives, hvilken anlægstype, der er omfattet, f.eks. ved angivelse af det relevante serienummerinterval. Prøvningsattester omfatter ikke tidligere modeller af samme handelsnavn, som ikke er i overensstemmelse med det eksemplar, der er afprøvet.

Ja, hvis afprøvningen er sket i henhold til de krav der opstilles i bekendtgørelsen kan prøvningslaboratoriet på baggrund af allerede gennemført afprøvninger udarbejde prøvningsattesten.

Bekendtgørelsen omfatter blandt andet krav til prøvningsmetode og akkreditering af prøvningslaboratoriet.

For mere information kan du læse bekendtgørelse nr. 1432 af den 11. december 2007

Nej. For anlægstyper, der tilhører en serie af anlægstyper med samme konstruktion, men varierende størrelse, vil det være tilstrækkeligt at foretage afprøvning af en enhed fra den mindste og største anlægstype, såfremt forholdet mellem den nominelle varmeydelse for de pågældende enheder ikke overstiger 1:1,6 (rumopvarmere) eller 1:2 (centralvarmekedler).

Hvis forholde overstiges, afprøves yderligere en eller flere enheder fra anlægstyper af mellemliggende størrelse, således, at forholdet mellem den mindste og største enhed i hvert størrelsestrin ikke overskrides.

Miljøstyrelsen henviser til praksis for tests jf. de europæiske standarder på området ( EN 13240/A2:2004 Afsnit 9.2.1EN 303-5:1999 Afsnit 5.1.3 ).

Miljøstyrelsen kan i nogle tilfælde give dispensation fra kravet om partikelfilter. Det gælder for køretøjer, der kun anvendes i begrænset omfang i miljøzonerne, og som opfylder en af de følgende betingelser:

  • Sikkerhedsmæssige hensyn gør det uforsvarligt at montere et filter.
  • Prisen for at montere et filter er væsentligt højere end den gennemsnitlige filterpris på ca. 50.000 kr.
  • Konstruktion eller anvendelse af køretøjet gør det tekniske umuligt at montere et filter.


\r\nMiljøstyrelsen skal give dispensation, hvis partikelfilterkravet fører til ekspropriation. Det kan f.eks. være tilfældet for virksomheder i områder, der er blevet til miljøzoner, og hvor partikelfilterkravet derfor vil få store økonomiske konsekvenser.

Du skal sende en kopi af virksomhedens seneste 5 årsregnskaber sammen med ansøgningen om dispensation.

Partikelfilter-tilskudsordningens midler er brugt, og du kan ikke længere søge om tilskud.

Besøg trafikstyrelsen.dk for en oversigt over godkendte partikelfiltre

Reglerne om partikelfiltre og miljømærker omfatter alle lastbiler og busser, der vejer 3,5 ton eller derover og er drevet af en dieselmotor.

Motoren, der anvendes til fremdrift af selve køretøjet, er afgørende for, om køretøjet er omfattet af reglerne. Andre typer af motorer på køretøjet eller anhænger, f.eks. til pumper eller kran har altså ikke betydning for, om køretøjet er omfattet.

Du søger om dispensation fra partikelfilterkravet i miljøzonerne ved at sende en ansøgning til Miljøstyrelsen.

Læs mere om ansøgning

Adressen er:
Miljøstyrelsen
Miljøteknologi
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C

E-mail:
Tlf.nr.: 7254 4000

Vi behandler din ansøgning hurtigst muligt.

Husk at sende os den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

Miljøstyrelsen vil gerne give alle en grundig sagsbehandling og der kan gå op til tre måneder, fra vi har modtaget ansøgningen om dispensation, til du får svar.

Ja. Det er ikke tilladt at køre i miljøzonerne, medmindre køretøjet opfylder miljøzonekravene eller der er givet dispensation fra partikelfilterkravet. I begge tilfælde skal der være påsat et godkendt miljøzonemærke på køretøjet.

Det er ikke nok at søge – du skal også have fået dispensation fra Miljøstyrelsen, før du kan køre i en zone.

I en miljøzone skal lastbiler og busser overholde særligt skrappe krav til udslippet af sodpartikler eller have et partikelfilter sat på.

Filteret fjerner mindst 80% af de skadelige stoffer fra de store bilers udstødning. Partikler i alle størrelser fanges i filteret, også de ultrafine.

Køretøjerne skal være forsynet med et synligt miljøzonemærke, når de kører i en miljøzone. Du skal bruge følgende dokumentation:

  • en elektronisk kopi af køretøjets registreringsattest,
  • evt. elektronisk kopi af dokumentation for eftermontering af partikelfilter,
  • generel information om køretøjet.

I så fald kan du risikere en bødestraf på op til i alt 20.000 danske kroner til chauffør og vognmand.

Køretøjet kan blive tilbageholdt indtil en eventuel bøde er betalt.

Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde undtage lastbiler og busser fra kravet om partikelfilter. Dispensationer gives kun for en afgrænset periode.

Læs mere om dispensation fra partikelfilterkravet

Du kan få miljømærket på en dansk synsvirksomhed.

Se listen over godkendte synsvirksomheder

Du kan også  bestille miljømærket online . Det koster et administrationsgebyr på 89 kroner.

Miljøzonemærket bliver udstedt på baggrund af oplysninger om køretøjets Euronorm, eller hvorvidt der er eftermonteret partikelfilter på køretøjet.

Nej. Kontrollen med partikelfiltrene varetages af synsvirksomhederne. Når der er sat et nyt partikelfilter på, skal bilen altid kontrolleres af en synsvirksomhed.

Se listen over godkendte synsvirksomheder

Ja, dit miljøzonemærke gælder for alle danske miljøzoner.

Det gælder ikke i udenlandske miljøzoner, som eksempelvis Tyskland.

Der findes kun to gyldige miljømærker:

Grønt : Det grønne mærke gives til biler, der opfylder de nyeste udstødningsnormerne efter 1. juli 2010 (euro norm 4 eller højere).

Rødt : Det røde mærke gives til biler, der har fået meddelt dispensation af Miljøstyrelsen til at køre i miljøzonerne uden et partikelfilter.

Stribet : Tidligere var der også et stribet mærke, der blev givet til biler, som opfyldte udstødningsnormerne indtil den 1. juli 2010 (euro norm 3). Dette mærke blev afskaffet den 1. juli 2010, da de nye krav om euro norm 4 trådte i kraft.

De stribede mærker, der tidligere er blevet udstedt, er ikke gyldige længere og skal fjernes fra bilens forrude.

København og Frederiksberg kommuner indførte en miljøzone den 1. september 2008.

Aalborg kommune indførte en miljøzone den 1. februar 2009.
Læs mere om kommunens miljøzone

Odense kommune indførte en miljøzone den 1. juli 2010.
Læs mere om kommunes miljøzone

Århus kommune indførte en miljøzone den 1. september 2010.
Læs mere om kommunes miljøzone

I København kan man køre til og fra Nordhavnen gennem den særlige transitrute med køretøjer, der ikke opfylder kravene om partikelfilter og miljøzonemærke.
Se kort over transitrutens præcise placering

I Aalborg er Vesterbro og Strandvejen fra vestbyen til Limfjordsbroen transitruter. På disse veje kan alle køre. Transitruten er udpeget for at sikre mulighed for gennemkørsel via Limfjordsbroen, hvis der er spærret gennem Limfjordstunnelen. Særtransporter, der ikke må køre gennem Limfjordstunnelen, kan også bruge transitruten.
Se kort over transitrutens præcise placering

I Århus er trafik til og fra Molslinien undtaget fra miljøzonens krav. Det gælder ruten ad Nørrebrogade og Nørreport.
Se kort over transitrutens præcise placering

§ 14. Hvis et bestående anlæg ændres væsentligt, eller efter væsentlige ændringer falder ind under denne bekendtgørelse for første gang, skal den del af anlægget, som ændres væsentligt, betragtes som et nyt anlæg i relation til fastsættelse af grænseværdier, medmindre de samlede emissioner fra hele anlægget ikke overskrider de emissioner, der ville være forekommet, hvis den del, der er blevet væsentligt ændret, var blevet betragtet som et nyt anlæg. I så fald betragtes det som et bestående anlæg.

Definitionen af væsentlige ændringer fremgår § 2, nr. 24, i VOC-bekendtgørelsen.
Definitionen af bestående anlæg fremgår af § 2, nr. 2, i VOC-bekendtgørelsen.
Væsentlig ændring af bestående anlæg, som er omfattet af VOC-bekendtgørelsen
Hovedreglen:
”Hvis et bestående anlæg ændres væsentligt, …, skal den del af anlægget, som ændres væsentligt, betragtes som et nyt anlæg i relation til fastsættelse af grænseværdier, ….”
Den væsentligt ændrede del af anlægget skal altså overholde emissionsgrænseværdierne for nye anlæg, mens den ikke-ændrede del af anlægget skal overholde emissionsgrænseværdierne for bestående anlæg. Der bør fastsættes en ny, samlet grænseværdi for at lette virksomhedens overholdelse af grænseværdien og for at forenkle tilsynet.
Undtagelsen:
” …, medmindre de samlede emissioner fra hele anlægget ikke overskrider de emissioner, der ville være forekommet, hvis den del, der er blevet væsentligt ændret, var blevet betragtet som et nyt anlæg. I så fald betragtes det som et bestående anlæg.”
Godkendelses- eller tilsynsmyndigheden kan altså i disse situationer stille vilkår om eller påbyde, at det samlede anlæg skal overholde emissionsgrænseværdierne for bestående anlæg.
Betingelsen er, at summen af den faktiske samlede emission fra den ændrede del og den ikke-æn¬dre¬de del af anlægget er mindre end den maksimale tilladte emission fra den ikke-ændrede del af anlægget.
Eksempel:
Grænseværdi for bestående anlæg: 100 mg/m3
Faktisk emission fra den ikke ændrede del af anlægget: 60 mg/m3
Grænseværdi for nyt anlæg: 30 mg/m3
Faktisk emission fra ændret del af anlæg: 35 mg/m3
I eksemplet overholder den væsentligt ændrede del af anlægget ikke emissionsgrænseværdien for nye anlæg.
Summen af den faktiske emission fra det samlede anlæg er på 95 mg/m3 er imidlertid mindre end emissionsgrænseværdien for bestående anlæg. Det samlede anlæg opfylder således betingelsen for, at anlægget kan blive omfattet af undtagelsen. Godkendelses- eller tilsynsmyndigheden kan derfor fastholde vilkåret eller bestemmelsen i påbuddet om, at summen af de samlede emissioner fra den ikke-ændrede del af an¬læg¬get og fra den ændrede del af anlægget skal overholde emissionsgræn¬se¬værdien på 100 mg/m3, som allerede gælder for det bestående anlæg.

Væsentlige ændringer på bestående anlæg, hvor ændringen betyder, at anlægget vokser ind i VOC-bekendtgørelsen
”Hvis et bestående anlæg …, efter væsentlige ændringer falder ind under denne bekendtgørelse for første gang, skal den del af anlægget, som ændres væsentligt, betragtes som et nyt anlæg i relation til fastsættelse af grænseværdier, …”.
Den væsentligt ændrede del af anlægget skal overholde emissionsgrænseværdierne for nye anlæg, mens der fortsat ikke er fastsat en grænseværdi for den ikke-ændrede del af anlægget