Kontrol af bly og nikkel i fidget spinnere
Kampagnens formål var at kontrollere fidget spinnere af metal.
Miljøstyrelsen udtog 33 fidget spinnere til kontrol af bly og frigivelse af nikkel i oktober og november 2017.
Formålet med projektet var at kontrollere, om fidget spinnere overholdt kravene om indhold af bly og frigivelse af nikkel, og Kemikalieinspektionen besøgte i den forbindelse seks større butikskæder, en legetøjsforhandler og en webbutik.
To ud af de 33 fidget spinnere overholdt ikke forbuddet mod indhold af bly. Begge spinnere havde en koncentration af bly på ca. tre procent.
Der blev indskærpet salgsstop overfor 2 forhandlere.