Pesticider på golfbaner
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har siden 2009 ført kontrol med pesticider på golfbaner.
Under de første kontroller i 2009 fandt Miljøstyrelsens inspektører forbudte produkter i tre ud af fire kontrollerede golfklubber. Kontrollen i 2013 viser, at det nu er én ud af syv klubber, der ikke følger reglerne
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har siden 2009 ført kontrol med pesticider på golfbaner.
Under de første kontroller i 2009 fandt Miljøstyrelsens inspektører forbudte produkter i tre ud af fire kontrollerede golfklubber. Kontrollen i 2013 viser, at det nu er én ud af syv klubber, der ikke følger reglerne. Overtrædelsesprocenten er derfor faldet fra 70 procent i 2009 til 14 procent i 2013.
I 2013 har Miljøstyrelsen besøgt 29 golfklubber og givet påbud i fire tilfælde. De golfklubber, som ved kontrollen havde forbudte produkter stående, har fået påbud om at bortskaffe dem på lovlig vis.
Kampagnen er et led i Regeringens sprøjtemiddelstrategi, hvor det overordnede mål er at reducere sprøjtemidlernes belastning af sundhed, natur og miljø.
Læs pressemeddelelsen fra miljøministeren (linket er ikke længere aktivt)