Kræmmermarkeder og festivaler
Kemikalieinspektionen kontrollerer kræmmermarkeder og festivaler i 2011
Kemikalieinspektionen har i 2011 været på kontrol på kræmmermarkeder og festivaler. Formålet med kontrollen var at kontrollere steder der ikke typisk bliver kontrolleret og hvor indsatsen har været at sikre overholdelse af reglerne, samt informere om reglerne. Desuden blev der givet starthjælp i kemikalieloven via hjemmesiden
Kemikalieinspektionen besøgte Korskro Hestemarked, Roskilde Festivalen, Skanderborg Festivalen og Mørkøv Heste- og Kræmmermarked. Der var særlig fokus på boder der solgte smykker og air brush tatoveringer. Der er i alt besøgt 51 boder. 233 smykker er kontrolleret for frigivelse af nikkel og indhold af bly og 7 air brush farver er kontrolleret for ulovlige indholdsstoffer.
På Korskro Hestemarked blev 8 boder med smykker kontrolleret. Der blev kontrolleret 53 smykker. Af dem viste det sig at 9 smykker indeholdt bly og 3 smykker afgav for meget nikkel.
På Roskilde Festivalen blev 19 boder med smykker og 3 boder med air brush tatoveringer kontrolleret. Der blev kontrolleret 95 smykker og 3 air brush farver. Af dem viste det sig at 16 smykker indeholdt bly, 3 smykker afgav for meget nikkel og 1 air brush farve manglede indholdsdeklaration.
På Skanderborg Festivalen blev 11 boder med smykker og 4 boder med air brush tatoveringer kontrolleret. Der blev kontrolleret 55 smykker og 4 air brush farver. Af dem viste det sig at 3 smykker indeholdt bly og 1 smykke afgav for meget nikkel.
På Mørkøv Heste- og Kræmmermarked blev 6 boder med smykker kontrolleret. Der blev kontrolleret 30 smykker. Af dem viste det sig at et smykke indeholdt bly.
Samlet set indeholdt 12% af smykkerne for meget bly og 3% af smykkerne frigav for meget nikkel. Kemikalieinspektionen besøgte også i 2010 kræmmermarkeder og festivaler og her indeholdt 24% af smykkerne for meget bly og 4% af smykkerne frigav for meget nikkel.
Kemikalieinspektionen har meddelt salgsforbud til de bodejere og importører, hvor der blev fundet ulovlige smykker.
Kræmmermarked kampagnen fra 2010 (Link ikke længere aktivt)