HCB i fyrværkeri

Kemikalieinspektionen kontrollerer HCB i fyrværkeri i 2011

I 2011 kontrollerede Kemikalieinspektionen indhold af HCB (Hexachlorbenzen) i fyrværkeri.

HCB er giftigt, ophobes i miljøet, i dyr og i mennesker og nedbrydes meget langsomt. Der er et globalt forbud mod at anvende HCB i fyrværkeri.

I 2011 blev 29 fyrværkeriartikler (batterier, raketter og romerlys) kontrolleret for indhold af HCB. 2 batterier, 1 romerlys og 1 raket viste sig at indeholde høje koncentrationer af HCB. Importørerne har fået forbud mod at sælge dette fyrværkeri.

Siden 2008 har Kemikalieinspektionen kontrolleret indholdet af HCB i fyrværkeri. Ved alle kontroller er der fundet fyrværkeri med højt indhold af HCB.

Kemikalieinspektionen vil også i 2012 kontrollere fyrværkeri for indhold af HCB.