Kontrol af biocidprodukter, der markedsføres af supermarkeder og byggemarkeder
Kemikalieinspektionen kontrollerer biocidprodukter, der markedsføres af supermarkeder og byggemarkeder.
I foråret og sommeren 2011 gennemfører Kemikalieinspektionen en kontrolkampagne om biocidprodukter. Formålet er at kontrollere om de biocidprodukter som sælges i supermarkeder og byggemarkeder, markedsføres i overensstemmelse med reglerne.
Inspektionen planlægger at besøge seks til otte større supermarkeder og byggemarkeder og vil udtage mellem 40 og 50 produkter til kontrol.
Kontrollen vil omfatte:
- Alle produkttyper, som der findes national godkendelse på ( PT 2, 10, 14, 18 og 19).
- Et udvalg af produkter indenfor de 23 produkttyper kontrolleres for aktivstoffer.
- Der vil være fokus på poolkemikalier, som opfølgning på det nordiske projekt i 2009-2010.
- Fokus på repellanter/afskrækningsmidler (med fokus på myggemidlerne).
- Fokus på insektmidler generelt - både produkttype 18 (insekticider) og produkttype 19 (afskrækningsmidler).