CLP kontrol af byggemarkeder og webshops - "gør det selv i hjemmet" byggevareprodukter

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har tidligere kontrolleret klassificeringen, mærkningen og emballeringen af byggevareprodukter i forbindelse med et Nordisk kontrolprojekt i 2016. Ved kontrollen konstaterede Kemikalieinspektionen manglende viden vedrørende krav til klassificering og mærkning af farlige kemiske blandinger og især mærkning af flere-komponenter.

Kemikalieinspektionen vil i 2019 kontrollere klassificering, mærkning og emballering af ”gør det selv i hjemmet” byggevareprodukter (til indendørs anvendelse). CLP kontrollen er en del af et screeningsprojekt i samarbejde Miljøstyrelsens Kemikalieenhed. Screeningsprojektet vil give mere viden om produkter der i for-projektet vurderes til at udgøre en risiko i forbindelse med afgasning (inden for produktkategorierne; epoxymaling, kemisk træ, syrehærdende lak, opløsningsbaseret gulvmaling, fugeskum, gulvvoks, lim).

I den forbindelse vil Kemikalieinspektionen føre kontrol med ”Gør Det Selv” butikkerne, og udtage i alt 20 byggevareprodukter til analyse for produkternes eksponeringsrisiko i forbindelse med anvendelse i hjemmet. Endvidere vil Kemikalieinspektionen kontrollere, at blandingerne markedsføres i overensstemmelse med CLP forordningens regler for klassificering, mærkning og emballering, herunder også CLP vejledning, vedrørende mærkning af 2-komponenter og Coaxial Catridge emballager jf. kommissionens anvisning 2017/2019.

Kemikalieinspektionen fører tilsyn med ”Gør Det Selv” butikkerne i andet kvartal 2019.

Hvad siger reglerne:

Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside om reglerne for CLP; https://mst.dk/kemi/kemikalier/reach-og-clp/faa-overblik-over-clp/ 

-          CLP forordningen - https://echa.europa.eu/da/regulations/clp/legislation

-          CLP vejledningen – Vejledning om mærkning og emballering i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008, version 4.0, March 2019; https://echa.europa.eu/da/guidance-documents/guidance-on-clp

 Faktaark:

-          Klassificering, mærkning og emballering(CLP); https://mst.dk/kemi/kemikalier/regulering-og-regler/faktaark-om-kemikaliereglerne/klassificering-maerkning-og-emballering-clp/

-          Flere-komponenter; https://mst.dk/kemi/kemikalier/regulering-og-regler/faktaark-om-kemikaliereglerne/maerkning-af-flerkomponent-produkter/