Udbud af midler til forskning i IPM

18-04-2016

Danske offentlige og private forskningsinstitutioner kan søge tilskud til tværnationale forskningsprojekter inden for Integrated Pest Management (IPM). Den første fase har frist 1. juni, mens frist for endelige ansøgninger er den 30. september.

Miljøstyrelsen bidrager med 400.000 € ud af det samlede budget på 7.257.000 €, som involverer adskillige europæiske lande.

C-IPM står for ”Coordinated Integrated Pest Management in Europe” og er et europæisk netværk, også kaldet ERA-Nettet. Det overordnede mål med ERA-Nettet er at styrke og koordinere forskning og udvikling inden for IPM i de europæiske lande og derigennem opnå synergieffekter og merværdi.

IPM bygger på implementering af principper om bæredygtig anvendelse af pesticider, som er beskrevet i EU-direktiv 2009/128/EU. IPM går kort fortalt ud på, at jordbrugeren skal gøre så meget som muligt for at forebygge angreb af skadevoldere og dermed reducere behovet for sprøjtemidler. NaturErhvervstyrelsen har afsat samme beløb som Miljøstyrelsen til IPM ERA-nettet.

Du kan læse mere om indkaldelsen på IPM ERA-Nettets hjemmeside http://ict-agri.eu/ og på Miljøstyrelsens hjemmeside ( www.mst.dk ). Af oplysningerne fremgår de overordnede forskningsemner, betingelser for at opnå midler, ansøgningsprocedure mm.

Frist for fase 1 ansøgning: 1. juni 2016 kl. 15.00 CET

Frist for den endelig ansøgning: 30. september 2016 kl. 15:00 CET

Kontakt

Har du spørgsmål til indkaldelsen, er du velkommen til at kontakte Helga Hjort, e-mail: tlf.: + 45 7254 4538 eller den europæiske projektleder Pablo Gómez Grande, e-mail: