Forslag til aktiviteter og projekter

Miljøstyrelsen har modtaget en række forslag til aktiviteter/projekter fra partnerskabets medlemmer. Projekter som ønskes gennemført sammen med andre parter. Nedenfor oplistes de modtagne forslag efterhånden som de modtages af Miljøstyrelsen. Kontakt den anførte projektleder, hvis du ønsker at vide mere om projektet, og/eller ønsker at bidrage/deltage i projektet.

 

Tværgående projekter på tværs af de fire fokusgrupper

1: Case-videoer med jordbrugere og gartnere, der har taget præcisionsteknologier i brug

Projektleder: Nina Hermansen, Kommunikationskonsulent. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. Mail:

Formål: At inspirere jordbrugere, gartnere, medarbejdere på maskinstationer m.fl. til at tage allerede eksisterende præcisionsteknologier i brug ved at illustrere, hvordan andre kolleger gør, og øge opmærksomheden på den eksisterende teknologi og udnyttelsesmulighederne

Aktivitet: Der optages 5-10 videoer i efteråret 2018/foråret 2019, hvor en række jordbrugere og gartnere illustrerer, hvordan de bruger eksisterende og velimplementerede præcisionsteknologier med succes. Videoerne skal også bruges til at skabe opmærksomhed omkring aktuelle demonstrationsarrangementer.

Baggrund: Der eksisterer en lang række sprøjte- og præcisionsteknologier, som kan reducere anvendelsen af pesticider i landbrug, havebrug og gartnerier. Flere af teknologierne har været på markedet i en del år, men anvendelsen af dem er ikke udbredte. Projektet her har til formål at medvirke til at inspirere og øge kendskabet til eksisterende og velimplementerede præcisionsteknologier gennem korte og lavpraktiske videoer med jordbrugere og gartnere. 

Relevante parter: Det er en forudsætning for dette projekt, at fokusgruppedeltagerne bidrager med inputs til eksempler på ”rollemodeller”. Meld derfor ind via mail til , hvis du selv har lyst til at deltage og/eller har kendskab til personer, der har taget præcisionsteknologier i brug, og som andre kan lære noget af.

 

Fokusgruppe 1: Øget anvendelse af sprøjteteknologier i praksis

1-1: Hvor præcist afsættes plantebeskyttelse med forskellige sprøjte teknologier

Projektleder: Martin Dyhrman Sørensen, Danfoil A/S,

Formål: Afholdelse af demonstrationsarrangementer og udarbejde undervisningsfilm for i øget omfang at opnå korrekt indstilling af marksprøjter med forskellige applikations teknologier. For at opnå bedre dækning af bladmassen, og mindre spild af plantebeskyttelse på jordoverfladen. Der bruges flere sprøjtesystemer (luft drevet, luft assisteret og hy.sprøjter). Der prøves flere indstillinger for hver sprøjtetyper. Herefter kan man ved selvsyn og praktik se det optimale. Der skal bruges UV lys så man kan se afsætninger på de forskellige steder på planten, og ligeledes spild på jorden.

Aktivitet: UV lys kræver aftensprøjtning. Det skal fordeles på 6 lokaliteter i Danmark. 3 i jylland,1 på Fyn og 2 på Sjælland/Falster. Vi finder lokale  landmænd der vil stille marker /afgrøder til rådighed. Det er nødvendigt med ca. 50 cm plantemasse så maj/juni og Juli er velegnet. På et af lokaliteterne skal der optages film.

Baggrund: Der mangler forståelse for hvor plantebeskyttelsen rammer, samt hvorfor det kan betale sig at være lidt mere præcis og nøjagtig med sin sprøjtning.

Relevante parter: Der er behov for deltagelse af sprøjteleverandører, landmænd, konsulenter, undervisere og andre der har lyst til at indgå i projektet.

 

1-2: Efteruddannelse af medarbejdere i synsvirksomheder i korrekt dyse valg.

Projektleder: Bo Grubov, SKL, 

Formål: At sikre at virksomheder, der syner sprøjter, har det rette grundlag for en simpel men korrekt rådgivning af sprøjteejere vedr. valg af dyser til sprøjten for løsning af forskellige sprøjteopgaver.

Aktivitet:  På baggrund af skriftligt forslag fra Seges omkring hvad der kunne være et godt dyse valg, udvikles der nogle simple piktogrammer, som beskriver det samme på en mere enkelt måde, og der udarbejdes evt. et tekstbilag som understøtter piktogrammer til bruger som ønsker bredere information. Desuden udvikling og tilbud om kurser i korrekt dyse valg til interesserede medarbejdere hos synsvirksomheder.

Baggrund: Flere virksomheder der syner sprøjter udfører i dag en beskeden rådgivning i forbindelse med sprøjteejernes valg af dyser, da de har kompetence (medarbejder med sprøjtecertifikat) til at udføre denne opgave.De mindre værksteder har ikke nødvendigvis personale med sprøjtecertifikat, og er heller ikke indstillet på at påtage sig det ansvar en rådgivning indebærer, hvorfor de henviser til en konsulent. Disse virksomheder vil gerne sælge og udlevere dyser på baggrund af udleveret materiale (piktogrammer) fra Seges eller anden rådgiver.

Relevante parter: Der er mulighed for deltagelse af konsulenter, synsmedarbejdere og evt. lagermedarbejdere hos servicevirksomhederne m.fl.

 

1-3: GPS-challenge

Projektleder: Hans Thostrup, Teknisk rådgiver LMO, e-mail:

Formål: Målet med dette projekt er at belyse status for valg af autostyringssystemer. Det undersøges hvornår det kan betale sig at sætte Real Time Kinematic (RTK) på en traktor? Danmark er godt med når det gælder brugen af GPS og autostyring. Især i de seneste år er systemerne mere blevet reglen end undtagelsen. Men, hvor stor præcision kan den enkelte landmand egentlig opnå og hvor er balancepunktet i forhold til at investeringen skal være økonomisk holdbar på den lange bane.

Aktivitet: Før man investerer i et autostyringssystem, anbefales det, at den enkelte bruger afdækker sit behov for præcision. Vigtige parametre er størrelsen på ejers arealer og/eller typen af afgrøder der dyrkes. Derfor udarbejdes der en rapport, som gennemregner hvad det betyder at vælge et af to autostyringssystemer. Regneeksemplet skal følge en hel dyrkningssæson, gennemgå to bedriftsstørrelser og to forskellige afgrødevalg.

Autostyring kan reducere overlap i marken. Det samlede overlap i en mark er typisk 5-10 % (Farmtest, 2012). Det vurderes generelt, at det samlede overlap kan sænkes til 1 %. Hvad koster det, at en GPS er unøjagtig og hvornår kan det betale sig at sætte RTK på traktoren? Endelig skal der laves en beregning der viser, hvor små aflukke sektioner der skal til for at øge præcisionen. Det kan være med overlap på hh. 4, 3, 2 og 1 meter.

Relevante parter: Der er behov for deltagelse af sprøjteleverandører, landmænd, konsulenter og andre der har lyst til at indgå i projektet.

 

1-4: Et demonstrationsarrangement vedrørende præcisions-sprøjtning i kartofler med herbicider, fungicider og insekticider 

Projektleder: Hans Thostrup, LMO, e-mail:

Formål: Øget brug af mere præcis udbringning og bedre virkning af pesticider i kartofler ved udnyttelse af eksisterende teknologier i form af korrekt valg af dyser og udbringnings-redskaber. Teknologier der sikrer optimalt sprøjtearbejde i kartofler, så afdrift, overlap og fordampning minimeres og ikke mindst, at hele arealet bliver behandlet.

Aktivitet: Der gennemføres et demonstrationsarrangement i Midtjylland i sensommeren/efteråret 2018 om følgende emner: korrekt dysevalg til svampesprøjtning og ukrudtssprøjtning. Ved skimmelsprøjtning er det især vigtig at få nedtrængning og at hele arealet er blevet behandlet. Et lille ubehandlet areal kan hurtig smitte marken igen. Der er fokus på vigtigheden af at man har stor nøjagtighed med GPS og at bommen kan styres i rette højde. Med UV lys og vandfølsomt papir skal deltagere kunne se forskel på forskellige dyser og teknikker.

Baggrund: Der dyrkes godt 40.000 ha med kartofler og med høj sprøjteintensitet, for at holde planten fri for især kartoffelskimmel.

Relevante parter: Der er mulighed for deltagelse af sprøjteleverandører, konsulenter, landmænd, og andre der har lyst til at indgå i projektet.

 

1-5: Dysevalg og bomhøjde

Projektleder: Hans Thostrup, Teknisk rådgiver LMO, e-mail: 

Formål: På Miljøstyrelsens hjemmeside findes en komplet liste over godkendte dyser til 50, 75 og 90 % afdriftsreduktion. Alligevel er der for få der bruger dem. Der ønskes gennemført et demonstrationsprojekt, som kan vise kompaktinjektordysernes virkningsgrad i forhold til at reducere fra 50 cm til 30 cm i bomhøjde samtidig med at afdriften er reduceret.

Aktivitet: Der afholdes 3-4 demonstrationsarrangementer efter høst i oktober 2018. Demonstrationen vil vise virkningsgrad og afdrift i valget af dyser, betydning af bomhøjde og sprøjteteknologi. Til formålet anlægges en efterafgrøde som nedvisnes. Virkningsgrad vil fremstå af nedvisningen. Afdriften vises tydelig ved brug af Reglone og vandfølsomt papir.

Baggrund: Udviklingen af dyser er gået stærkt de senere år. Ikke mindst giver udbuddet af kompakte injektionsdyser gode muligheder for at reducere afdriften betydeligt. Valg af dyser, bomhøjde og kørehastighed indgår i dokumentationen af sprøjtejournalen og vigtig for f.eks. at reducere afstandskrav. Den præcise placering af sprøjtevæsken giver en høj virkningsgrad. Det betyder også, at valget af dyser kan medvirke til at reducere mængden af sprøjtemiddel. 

Relevante parter: Der er mulighed for deltagelse af sprøjteleverandører, landmænd, rådgivere og andre der har lyst til at indgå i projektet.

 

1-6: Demonstrationsarrangementer vedrørende præcisions-sprøjtning i juletræer med herbicider og insekticider ved anvendelse af eksisterende teknologi med udarbejdelse af anbefalinger og resultater til web-deling.

Projektleder: Kenneth Klausen, Danske Juletræer, Mail:

Formål: Øget brug af mere præcis udbringning af herbicider og insekticider i juletræer ved udnyttelse af eksisterende teknologier i form af korrekt valg af dyser og udbringnings-redskaber. Teknologier der sikrer optimalt sprøjtearbejde i juletræerne, så afdrift, overlab og fordampning minimeres. 

Aktivitet: Der gennemføres 3 demonstrationsarrangementer rundt i Danmark i sensommeren/efter-året 2018 om følgende emner: korrekt dysevalg til bomsprøjtning og tågesprøjtning, korrekt valg af sprøjteredskab til bekæmpelse af lus o.lign. i juletræer herunder demonstration af dækning af sprøjtevæske på træer og illustration af minimering af afdrift ved brug af UV-lys samt udarbejdelse af illustrationer af effekten ved korrekt valg og udarbejdelse anbefalinger til brug i juletræsbranchen.

Baggrund: Producenter af juletræer har en lang række forskelligartede redskaber til udbringning af pesticider. Der kan høstes en stor gevinst ved øget præcisionssprøjtning ved at udvide og udvikle kendskabet til allerede eksisterende teknologier i form at dyser og udbringnings-metoder samt kendskabet til betydning af sprøjtetidspunkt og vandmængde. Branchen har allerede investeret i det meste udstyr, så det er et mål at dette bruges mere optimalt. Der ønskes desuden øget fokus på brug af rækkegående udstyr og bomsprøjtning i stedet for tågesprøjtning ved udbringning af insekticider. Der er 23.000 ha juletræer i DK fordelt på 2.000 producenter, og der er en stor anvendelse af tågesprøjter med meget lille grad af præcisionssprøjtning.

Relevante parter: Deltagere og parter i projektet kan være producenter af juletræer og klippegrønt, rådgivere indenfor dette felt, maskinstationer og skoventreprenører m.fl.

 

 1-7 Information og demonstration i brug af præcisionssprøjtningsteknologi

Projektleder: Mette Børsen, Datalogisk, .

Formål: Det er målet med projektet at give den almindelige planteavler, sprøjtefører og konsulent et indblik i de tilgængelige teknologier som partnerne i PPS tilbyder, som kan øge præcisionen ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Der vil blive gennemført 4 demonstrationsdage og et pressearrangement. Hertil fire case historier fra målgruppen som har deltaget på en demonstrationsdagene.

Aktivitet: Der vil blive gennemført fire demonstrationsdage (to i Jylland, et på Fyn, et på Sjælland), hvor partnerne i PPS vil kunne præsentere de metoder og teknologier som allerede er på markedet som vil kunne bidrage til at brugere af plantebeskyttelsesmidler kan øge deres præcision ved anvendelse. Målgruppen inviteres gennem annoncer, mødekalendere og teaser artikler. I tilknytning til en af demonstrationsdagene vil der også blive gennemført et pressearrangement, hvor pressen eksklusivt bliver præsenteret for teknologierne. Dette skal medvirke til at øge omtalen af PPS-initiativet. 

Baggrund: Der er de seneste år udviklet mange forskellige teknologier som kan benyttes til at øge præcisionen ved sprøjtning af kulturarealer. Imidlertid har der mange i landbrugserhvervet (landmænd, sprøjtefører, konsulenter), som kun har sporadisk kendskab til teknologiernes og deres potentialer. Ofte som en følge af, at mange producenter individuelt lancerer deres teknologier uden at give brugerne mulighed for at danne sig et overblik.

Relevante parter: Der er behov for deltagelse af rådgivere, sprøjteleverandører, landmænd, og andre der har lyst til at indgå i projektet.

 

1-8 Undervisning med Farming Simulator, Landbrugsskolerne

Projektleder: Birger Hartmann, Datalogisk,

Formål: At udvikle tillægsprogram (Mods) til Farming Simulator, som kan anvendes i undervisning på landbrugsskolerne, når der undervises i præcisionssprøjtning. Det udviklede tillægsprogram skal gøre det muligt i Farming Simulator at simulere fordele og gevinster for landmanden ved at anvende præcisionsteknologi.

Aktivitet: I samarbejde med udvalgte undervisere på landbrugsskolerne skal der beskrives et tillægsprogram til Farming Simulator, som elever og lærer kan anvende i undervisningen. Projektet vil udover udvikling af mods, som fokusere på præcisionsspøjtning, også indeholde en vejledning til undervidere på landbrugsskoler i hvordan spillet kan inddrages i undervisningen.

Baggrund: Mange landbrugsskoleelever spiller i deres fritid Farming Simulator. Farming Simulator er et computer/tablet baseret spil, hvor der simuleres driften af en landbrugsejendom. Spillet gennemføres ved, at den som spiller har/køber sig adgang til ressourcer og aktiviteter på et landbrug, og derved simulere at være rigtig driftsleder. Spillet er meget populært, bl.a. fordi der virtuelt er adgang til teknik, maskiner, og traktorer, som findes i den virkelige verden. Adgangen til denne teknik følger både med når man køber spillet og med tilhørende udviddelsespakker, men og også gennem egenudviklede tillægsprogrammer (mods) som udvikles af spillere selv.

Relevante parter: Der er behov for deltagere fra landbrugsskolelærere, programmører, rådgivere, testskoler og andre der har lyst til at indgå i projektet.

 

1-9 Online erfagruppe for præcisionssprøjtning

Projektleder: Christina Yding Hahn Elgaard, FieldSense A/S,

Formål: Formålet med projektet er at understøtte brugen og udbredelsen af præcisionssprøjtning i landbruget. I projektet opbygges en landsdækkende erfagruppe for præcisionslandmænd på Facebook med henblik på aktiv vidensdeling og sparring på tværs af Danmark.

Aktivitet: En online erfagruppe skal samle kræfterne inden for præcisionssprøjtningen i Danmark og understøtte vidensformidlingen og implementeringen af teknologier til præsicionssprøjtning. Gruppen vil blive faciliteret af en erfaren community manager fra FieldSense A/S.  

AP1: Den første arbejdspakke dækker oprettelse og facilitering af den online erfagruppe for præcisionssprøjtning på Facebook. I gruppen vil landmændene f.eks. blive præsenteret for faglig viden, undervisningsmateriale og blive inviteret til markdemonstrationer. Derudover kan landmænd dele erfaringer og vidensdele med andre landmænd. Den online erfagruppe vil blive åbnet for rådgivere, landmænd og øvrige aktører umiddelbart efter høsten 2018.

AP2: Arbejdspakke 2 skal understøtte den online erfagruppe med fysiske arrangementer, hvor landmændene mødes i virkeligheden. Det er målet at landmændene løbende kan melde sig til arrangementer rundt om i landet, hvor den nyeste viden fra partnerskabet formidles som faglige indlæg og debatter under markdemonstrationer. Dette koncept kaldes "PræcisionsTouren" og har til formål at danne nye erfagrupper både online og offline.

Baggrund: Erfaringerne viser, at danske landmænd bruger Facebook aktivt som sparringsredskab. Et eksempel er gruppen "Vinterraps - mod højere udbytter", hvor mere end 1.000 landmænd vidensdeler og sparrer med hinanden ift. dyrkning af vinterraps. De sociale fællesskaber på Facebook rummer både yngre og etablerede landmænd, hvorfor dette sociale medie er et godt sted at facilitere fællesskaber omkring et fagligt emne. Ved at facilitere online erfagrupper vil der på kort sigt ske en øget vidensdeling omkring præcisionssprøjtning, der vil øge udbredelsen og brugen af præsicionsteknologier.

"PræcisionsTouren" er tilrettelagt som fysiske arrangementer for at understøtte den online erfagruppe, da der erfaringsmæssigt er stor værdi i at kunne mødes både virtuelt og i virkeligheden med ligesindede.

Relevante parter: Der er sammensat en gruppe bestående af FieldSense A/S, Danish Agro A.M.B.A og flere rådgivningscentre. Alle virksomheder med interesse for præsicionssprøjtning har mulighed for at deltage i projektet.

 

Fokusgruppe 2: Udvikling og validering af teknologier til behovsbestemt sprøjtning

2-1: Gradueret svampebekæmpelse

Projektleder: Ghita C. Nielsen, SEGES, mail:

FormålMålet er på kort sigt at få stor udbredelse af gradueret svampebekæmpelse (gradueret efter biomasse)

Aktivitet: Projektet bør gennemføres i vækstsæsonnen og derfor først relevant i foråret 2019. 

AP1. Konceptudvikling og efteruddannelse: Lokale rådgivere efteruddannes på en workshop med nyeste teoretiske viden om graduering i forhold til biomasse samt fastlæggelse af dosis i praksis.

AP 2. Afprøvning hos 25 landmænd (3-5 centre) i OnFarm Plus forsøg: Gradueret tildeling af svampemidler gennemføres hos omkring 25 bedrifter fordelt på 3-5 rådgivningsvirksomheder. Der etableres hvert sted (rådgivningsenhed) mindst et OnFarm Plus forsøg, hvor der behandles striber med hhv. konstant og gradueret dosering. Der vælges så vidt muligt bedrifter med udbyttemåler på mejetærsker, alternativt bedrifter med brovægt.

Baggrund: Forsøgsgrundlaget for at anbefale graduering af svampemidler efter biomasse er ikke stort, men flere forsøg peger i retning af et merudbytte. Teknologien til at graduere er til rådighed og der er mulighed for at bestemme afgrødens biomasse med CropSat eller afgrødesensorer. Det er pt en barrierer at landmændene ikke føler sig trygge ved konceptet for graduering og efterlyser derfor dokumentation af fordele ved graduering. SEGES har udarbejdet IPM inspirationsark om gradueret tildeling af svampemidler i korn.

Relevante parter: Der er behov for samarbejde mellem en række lokale rådgivningsvirksomheder, landmænd, Sprøjteleverandører og Teknologisk Institut (OnFarm Plus forsøg)

 

2-2: Kamerastyret ukrudtsbekæmpelse

Projektleder: Jens Erik Jensen, SEGES. 

Formål: Målet er på kort sigt at få gang i anvendelse af kamerastyret ukrudtsbekæmpelse

Aktivitet: I projektet kortlægges ukrudt efter to metoder og efterfølgende afprøves hvordan processen fra kortlægning til tildeling af herbicider kan håndteres og operationaliseres i praksis. 

AP 1. Brug af WeedMAPS i rækkeafgrøder :I rækkeafgrøder majs, vinterraps, kartofler og/eller roer kortlægges ukrudtsintensiteten med WeedMAPS-kameraet. Ukrudtskortet omsættes til et tildelingskort med gradueret dosering af relevante ukrudtsmidler. Landmand behandler mark efter tildelingskort og afsætter 3 sprøjtespor med konstant dosis, således at der kan foretages en evaluering af resultatet.

AP 2. Brug af dronefoto til kortlægning af tidsler:Arbejdspakken skal kortlægge hvordan vi i praksis kan implementere pletsprøjtning mod tidsler. På en bedrift med en marksprøjte, der kan styre lukning og åbning af dyser/bomsektioner med GPS overflyver en lokal rådgivningsvirksomhed før høst en mark med tidsler med en drone. Billederne uploades til SEGES, som med applikationen Solvi.nu samler fotos til et orthofoto, som kan billedbehandles med Thistle tool fra KU. Resultatet er en tildelingsfil, som landmanden anvender til at bekæmpe tidsler i stub om efteråret eller i den følgende afgrøde om foråret.

Resultaterne fra AP 1 og AP 2 anvendes til at specificere kravene til de koncepter og strømlining af arbejdsgange, der efterfølgende skal til for at der kan udvikle iværksættes en kommerciel anvendelse.

Baggrund: WeedMAPS er et ukrudtskamera, som leveres af Datalogisk i samarbejde med Agro Intelli. Kameraet kan registrere ukrudtstæthed og levere data til et ukrudtskort. WeedMAPS bliver demonstreret i 2018, men SEGES har endnu ikke kendskab til udnyttelse af ukrudtskortlægningen i praksis.  

Der er udviklet værktøjer, der i de enkelte trin i kæden fra dronefoto til pletsprøjtning kan håndtere fotos og data. Tidsler kan med Thistle tool kortlægges ud fra dronefoto og mindst to sprøjtefabrikater har vist, at det er muligt med høj præcision at pletsprøjte. Der har endnu ikke været udnyttelse af teknologien ud over afprøvning i projekter.

Mange lokale rådgivningsvirksomheder har købt droner og en del medarbejdere har erhvervet dronecertifikat. Der er derfor potentiale for at droneoptagelser kan blive et forretningsområde for de lokale rådgivningscentre.

First movers blandt landmænd har længe efterspurgt at kunne udnytte deres investering i marksprøjter, som kan graduere tildelingen og styre åbning og lukning med GPS.

Relevante parter: Der er behov for deltagelse af sprøjteleverandører, landmænd, og andre der har lyst til at indgå i projektet.

 

2-3 ZedX og Nemaslug synergi

Projektleder: Anders Fjendbo, BASF,

Formål: Behovtilpasse biologisk og kemisk begrænsning af Agersnegle med ZedX langtids vejrprognose

Aktivitet: Sammenlige anvendelse af Nemaslug(nematoder) og IronMax(Jernfosfat) effekt ved alimindelig anvendelse og ved styring af anvendelse med ZedX. Motivet er at masser af planer og implementering af dem ikke normalt tager højde for vejret kommede 4- 8 uger efter implementering. Havde landbruget primo maj 2018 vidst at vi ville få 6-7 uger med langtmindre nedbør nd gennemsnitligt, ville landbruget have anvendt mindre mængder af vækstreguleringsmidler. Der udarbejdes en rapport og afholdes demo-arrangement.

Baggrund: De seneste 2 år har Agersnegle været en extraordinær stor ufordring med en tilsvarende opformering. Snegleæg kan overleve flere år i jorden og vente på at vejret er ”sneglevenligt”. Det betyder at selv om vi har haft en lang tør periode, ligger millioner af æg klar til at klækkes.

Indsatsen med sneglegift kommer ofte for sent, fordi vinterraps skal såes midt i den travle høstperiode. Det betyder at en del af arealet er ødelagt, før man opdager angrebet, måske er angrebet ved at ebbe ud inden sneglegiften bliver spredt. Eller det fugtige vejr fortsætter og sneglegiften opløses af regn, så en genbehandling er nødvendig.

Målgruppen er landmænd der gennem pløjefri dyrkning og minimal jordbehandling, kan drive planteavl med et lavere CO2 udslip. Mange af disse landmænd er organiserede i FRDK. Projektresultatet skal også deles med planteavslkonsulenter, der måske kan tilpasse erfaringer til landbrug, der pløjer.

Relevante parter: Der er nedsat en projektgruppe men andre med interesse i emnet kan kontakte projektlederen.

 

2-4: Bom-stabilitetens betydning for præcision

Projektleder: Torben Nørremark,Teknologisk insitut, mail:

Formål: Formålet er at belyse hvilken betydning sprøjtebommens stabilitet har for præcision af tildeling at plantebeskyttelsesmidler

Aktivitet: Der udføres tests med det formål at måle sprøjtebommes bevægelser både vertikalt og horisontalt samt roll. Endvidere to demonstrationsarrangementer. Testen kan bruges til at måle bombevægelsernes betydning for fordeling af plantebeskyttelse på afgrøder. Der kan måles enten under markforhold eller på bane efter ISO standard. Testen skal udarbejdes med input fra sprøjteproducenter, rådgivere og jordbrugere, således at testen og resultaterne skaber mest mulig værdi. For at få international opmærksomhed omkring testen, søges samarbejde med europæiske testorganisationer.

Baggrund: Bommens stabilitet er en afgørende parameter for at sikre maksimal virkning med minimal forbrug af plantebeskyttelse. I takt med at bommene bliver bredere bliver teknologoen bag bomstyring vigtigere. Studier og demonstrationer viser at sprøjtebomme kan forårsage under og overdosering grundet horisontale og vertikale svingninger. Formålet med denne aktivitet er at påvise bomstabilitetens indvirkning på fordeling af plantebeskyttelse på marken.

Relevante parter: Der er behov for deltagelse af sprøjteproducenter/leverandører, jordbrugere, rådgivere og andre, der har lyst til at indgå i projektet.

 

2-5: Anvendelse af præcisionsteknologi på golfbaner til behandling af ukrudt

Projektleder: Torben Kastrup Petersen, Dansk Golf Union,

Formål: Afprøvning af præcisionssprøjtning på golfbaner via anvendelse af billedgenkendelse. Viden fra projektet kan bidrage til videreudvikling af teknologien samt efteruddannelse af lærerne, konsulenter og greenkeepere. Formålet er at fremme en teknologi, der kan være med til at nedbringe pesticidforbruget på de danske golfbaner i henhold til golfbekendtgørelsen.

Aktivitet: Afprøvning af præcisionsteknologi på golfbaner. Billedgenkendelses-teknologien sættes på en sprøjte, der kan anvendes til at behandle ukrudt på fairway, semirough og rough. Herefter testes præcisionen i praksis på en golfbane og dette dokumenteres i form af videofilm samt en artikel til brug for undervisningsmateriale. Det undersøges hvordan teknologien virker i praksis på en golfbane, hvor veletableret ukrudt befinder sig i græs. Der ses på det praktiske potentiale for anvendelsen på en golfbane og for den mulige pesticidnedsættelsen. Der redegøres desuden for de fremtidige udviklingsmuligheder indenfor golfbranchen.

Baggrund: Der findes i dag ikke nogen praktiske forsøg med præcisionsteknologi på sprøjter anvendt til golfbaner. Desuden er der intet undervisningsmateriale til brug for uddannelser og efteruddannelser indenfor området. Projektet udnytter nyeste viden og udvikling indenfor præcisionsteknologi til ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder. Kamerateknologien er udviklet med støtte fra Innovationsfonden til landbrug, men igennem dette projekt belyses endvidere det kommercielle potentiale og synergien for anvendelse på golfbaner.

Relevante parter: Der er sammensat en projektgruppe, men der kan i projektet evt. i tillæg indgå greenkeepere, groundsmen, konsulenter, maskin- og sprøjteproducenter, softwareudviklere, forskere m.fl

 

2-6: Validering af omkostningen ved præcisionssprøjtning.

Projektleder: Henning Sjørslev Lyngvig, DM&E Agro, Dansker Maskinstationer & Entreprenører, Mail:

Formål: Ved besøg med branchen og indhentning af priser på sprøjter, sektionskontrol, GPS-udstyr mv. samt ved vurdering af den ekstra omkostning til efteruddannelse, filhåndtering og andet ekstra timeforbrug, skal meromkostningen der muliggør præcisionssprøjtning fastlægges. Denne omkostning er essentiel, for at det økonomiske udbytte af graduering kan beregnes. Andre PPS-deltagere skal tage hånd om valide data for det agronomiske merudbytte og for det miljømæssige udbytte.

Aktivitet: Der hentes priser hjem på nødvendigt udstyr ved en række leverandører, omkostningen til uddannelse, ekstra tidsforbrug til filhåndtering etc. vurderes, den samlede økonomiske omkostning beregnes af DM&E og på den baggrund udarbejdes der i projektet en kort rapport, hvor der redegøres for forudsætninger og nøgletal.

Relevante parter: I projektet kan der være deltagere fra sprøjteleverandører, maskinstationer, jordbrugere, konsulenter og andre der har lyst til at indgå i projektet. 

 

2-7: Vurdering af gradueret dosering

Projektleder: Martin Dyhrman Sørensen, Danfoil A/S, 

Formål: At få større indsigt i hvor gode forskellige dyse teknologier er til at graduere tildelingen, i samme omgang kan dosis/responsen undersøges for de forskellige teknologier.

Aktivitet: Etablering af forsøgsstriber hvor væskemængden gradueres fra minimum til maksimum over en given strækning. Forsøgene udføres ved at nedvisne en efterafgrøde med reglone eller glyfosat. Herefter tages billeder med en drone for at vurdere dosis/respons. Dette kan evt. sammenlignes med et logkort fra sprøjten.

Baggrund: Det er vigtigt at vi får overblik over hvor gode sprøjterne er til at lave gradueret tildeling, i forhold til at understøtte brugen af markkort til gradueret tildeling.

Relevante parter: Der er mulighed for deltagelse af forskere, dysefabrikanter, landmænd, konsulenter m.fl.

 

2-8 Driftsøkonomisk analyse ved graduering af svampe- og vækstreguleringsmidler

Projektleder: Søren Marcus Pedersen, IFRO Købehavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi .dk

Formål: I projektet udarbejdes en analyse af den driftsøkonomiske betydning ved indførelse af gradueret svampe- og vækstreguleringsmidler på baggrund af udvalgte bedrifters data, satellitdata, forsøgsdata og litteratur. Analysen vil resultere i en samlet vurdering af det driftsøkonomiske potentiale og miljøeffekt ved implementering af gradueret svampe- og vækstreguleringsmidler.

Aktivitet: Udvælgelse af bedrifter sker ud fra tilgængelige udbyttekort. På baggrund heraf udarbejdes tildelingskort ud fra satellitdata og kendskab til markerne. Der gennemføres driftsøkonomisk analyse på 20-25 marker fordelt på 3-4 bedrifter samt effekt på forbruget af svampe- og vækstreguleringsmidler med fokus på kornafgrøder.

Baggrund: Der er indtil videre foretaget nationale såvel som internationale forsøg med graduering af svampe- og vækstreguleringsmidler. Ingen kan dog svare konkret på betydningen for den dobbelte bundlinje (dvs. økonomi- og miljø-effekt) . Projektet vil samle viden og implementere viden i en praksisnær undersøgelse og fokusere resultatet i relation til den dobbelte bundlinje.

Relevante parter: Der er sammensat en projektgruppe men der er mulighed for deltagelse af rådgivere, forskere, agrokemiske virksomheder, sprøjteleverandører m.fl.

 

2-9 Brug af ny kamerateknologi til ukrudts monitorering, WeedMaps

Projektleder: Birger Hartmann, Datalogisk,

Formål: Det er projektets formål at udvide kendskab og anvendelse af kamerateknologi til at identificere, kortlægge, og behandle ukrudt i primært rækkesåede afgrøder. Med anvendelse af teknologien, skal planteavlere mere målrettet og med større præcision kunne foretage ukrudtsbekæmpelse. Der vil blive gennemført 8 træningsforløb på fire forskellige lokationer i Danmark annoncekampagner, og produceret fire case historier, heraf to som videodokumentation og to som trykte annoncer.

Aktivitet: Projektet indeholder både aktiviteter til forbedring af teknologien, træning i anvendelse og formidling af potentialet. Forbedring af teknologien vil være udvikling af en IOS-baseret app som muliggøre brug af teknologien på I-phone og I-pads. Træning i anvendelse vil være gennemførelse i brug af teknologien, herunder anvendelse af kamera, behandling af data, udarbejdelse af tildelingsfiler, og brug i sprøjten. Formidling af potentialet vil være medieaktiviteter før og efter gennemførelse af træning. Medieaktiviteterne vil bestå af annoncekampagner og casehistorier som fortæller om fordelene ved at kende til sin ukrudts population inde der foretages bekæmpelse, og derigennem både kunne optimere anvendelse af midler og samtidig alene anvende midler hvor der er et behov.

Baggrund: Der er de seneste år udviklet kamera teknologier, som automatisk kan detektere ukrudtsforekomster. Et af disse produkter WeedCam blev lanceret i 2017 til jordbruger som gerne vil øge viden om udbredelsen af ukrudt på deres bedrift. Datalogisk har siden foråret 2017 forhandlet og distribueret ukrudtskameraet ”WeedMaps” i samarbejde med AgroIntelli. Distributionen er gennemført ved, at distribuere knap 100 kameraer til landmænd. Imidlertid har kun få landmænd valgt at benytte kameraet aktivt. Ofte begrundet med at der ikke er tid til det i sprøjtesæsonen.

Relevante parter: Der er sammensat en projektgruppe men der er mulighed for deltagelse af landmænd, undervisere, rådgivere, forskere, sprøjteleverandører m.fl.

 

2-10:  Kortlægning af ukrudtsintensitet

Projektleder:  SEGES. Jens Erik Jensen,

Formål: Test af WeedMaps fra Datalogisk/Agrointelli til kortlægning af ukrudtsintensitet i vinterraps etableret på rækker. Det er et pilotprojekt, som kan danne basis for egentlig afprøvning med sprøjtning og evaluering af resultatet i 2019, hvis testen viser, at der er god overensstemmelse mellem faktisk ukrudtsbestand og det, som kameraet ser.

Aktivitet: Med bistand fra lokale planteavlskonsulenter identificeres 2-3 marker med vinterraps etableret på rækker. Markerne køres igennem i kørespor med to WeedMaps kameraer og der genereres ukrudtskort. Kørslen gentages flere gange med det formål at belyse betydningen af ukrudtets størrelse. Et udprintet ukrudtskort sammenlignes i marken med den aktuelle ukrudtsbestand, som registreres med artsnavne og verbal beskrivelse af antal planter i forskellige områder. Der optages geopositionerede fotos, som sammenlignes med opsamlede data på ukrudtskort. For hver mark gives ud fra markbedømmelser og foto/kort-sammenligningen en faglig vurdering af WeedMaps evne til at give et billede af ukrudtsintensiteten.

Baggrund: AgroIntelli har udviklet et prisbilligt kamera til registrering af ukrudtsintensitet i rækkeafgrøder. Logningen sker på en tablet og leverer et ukrudtskort. I forbindelse med IPM-projekt (formidling) er WeedMaps demonstreret i majs. Kameraet har været istand til at kortlægge isåning af vårbyg til dæmpning af sandflugt, mens kortlægningen af ukrudtsbestanden har været vanskelig at tolke. Der er brug for i marken at finde ud af hvor småt ukrudt WeedMaps kan registrere og hvor godt ukrudtskortet afspejler den observerede ukrudtsbestand i marken.

Relevante parter: Der er behov for deltagelse af rådgivere, virksomheder, landmænd, og andre der har lyst til at indgå i projektet.


2-11: Monitering af rapsjordlopper med FaunaPhotonics

Projektleder: Ghita C. Nielsen, SEGES. ,

Formål: At gennemføre et pilotprojekt, som kan vise potentialet for at anvende FaunaPhotonics til monitering af rapsjordlopper i vinterraps om efteråret.

Aktivitet: I vinterraps indsamler en DLBR-virksomhed i august ca. 1000 rapsjordlopper, som FaunaPhotonics anvender til at kalibrere instrumentet til tælling og bestemmelse af insekter. FaunaPhotonics foretager sammen med en planteavlskonsulent registreringer i 3-5 marker med forekomst af rapsjordlopper. Det skal ske fra medio august til medio september. SEGES indsamler og bearbejder resultaterne. Erfaringer med målingerne i marken og resultaterne skal anvendes til at udarbejde et kvalificeret projektforslag, der kan videreudvikle moniteringen til et anvendeligt værktøj for danske landmænd og/eller deres rådgivere.

Baggrund: FaunaPhotonics er et instrument til optisk bestemmelse af antal og arter af insekter udviklet af FaunaPhotonics. I dag anvendes gule fangbakker til monitering af rapsjordlopper om efteråret. Det er en tidskrævende metode, som derfor ikke har tilstrækkelig udbredelse til at kunne give præcise svar om behov for bekæmpelse af rapsjordlopper. Der er derfor behov for at finde metoder der kan automatiseres og give en bedre dækning både inden for den enkelte mark og regionalt.

Relevante parter: Der er etableret en projektgruppe, men det kan være relevant med deltagelse af landmænd, konsulenter og andre der har lyst til at indgå i projektet.

 

2-12 Kombinerede ”on/off” og graduerede tildelingskort for positionsbestemt plantebeskyttelse

Projektleder: Rita Hørfarter, SEGES 

Formål: Formålet med projektet er at få fuld miljøgevinst ved gradueret sprøjtning med bekæmpelsesmidler. Det kræver, at marksprøjten kan lukke helt for ned for sprøjtevæsken i de områder af marken, der ikke har noget behov samtidigt med, at den øvrige del af marken får en gradueret tildeling. I dag kan hovedparten af marksprøjterne kun graduere væskemængden plus/minus 25 pct., men de kan ikke lukke helt. Så det fulde potentiale i gradueret sprøjtning kan pt. Ikke opnås. 

Aktivitet: Langt fra alle traktorterminaler kan i dag håndtere den nævnte udfordring. Det er et åbent spørgsmål, om problemet bedst løses ved to tildelingskort, der skal sikre, at sprøjten i områder lukker helt for tilførslen (gradueret tildelingskort og et on/off kort), eller om det kan implementeres i én tildelingsfil, hvor nul-tildeling vil betyde, at sprøjten lukker helt. Det er desuden vigtigt at få afklaret, hvilke begrænsninger, der ligger i terminalen, og hvilke begrænsninger, der skyldes sprøjtens konstruktion.  

SEGES vil sammen med Thorsen Teknik og traktorterminalen fra TopCon teste ovenstående på 4 marker. På baggrund af erfaringerne herfra, vil SEGES søge at implementere kombineret on/off og gradueret tildeling i værktøjet CropManager, som vil tillade udlæsning af de relevante tildelingsfiler. Derudover vil vi i projektet udfordre maskinbranchen og bede dem ud fra tildelingskort produceret af SEGES vise, om deres traktorterminaler kan håndtere denne opgave. Så projektet indeholder både en testdel og et dialog med maskinbranchen for at kunne lukke sprøjten helt ned: 

AP 1. På 4 marker testes at sprøjten styret af en TopCon terminal samtidigt kan læse og reagere på et gradueret tildelingskort og et on/off kort. Erfaringer herfra vil blive udnyttet i CropManager som ovenfor beskrevet. 

AP 2. I alt 6 af de førende firmaer inden for traktorterminaler og sprøjter vil få tilsendt et gradueret kort og et on/off kort, som de skal kunne dokumentere fungerer på deres terminaler. Resultaterne vil blive offentliggjort i fagpressen. Det vil være en udfordring til maskinbranchen og sætte fokus på de nuværende og fremtidige krav inden for præcisionsjordbrug. I den forbindelse forventes det, at der også vil komme fokus på problemer vedrørende filformater – shape og ISO-XML.

Der er stort behov for at få en tættere kontakt til maskinbranchen, for at de kan opfylde landmændenes behov på sigt indenfor præcisionsjordbrug. Vi har alle et behov for at blive skarpere på området.

Baggrund: Siden 2016 har danske landmænd haft adgang til det gratis program CropSAT, hvor landmanden selv kan lave et gradueret tildelingskort til f.eks. vækstregulering eller svampebekæmpelse ud fra satellitbilleder. Det betyder et øget fokus på præcisionsjordbrug og dermed et øget pres på maskinbranchen for kunne yde den nye service, der nu er brug for. Samtidig oplever planteavlskonsulenter en øget efterspørgsel fra landmænd for at få tingene til at fungere i praksis. Der er behov for at øge samarbejdet mellem alle aktører for at finde de faglige og tekniske løsninger, til gavn for landmanden.  

Så godt som alle terminaler med GPS kan læse et gradueret tildelingskort. Hvor mange der kan læse et on/off kort er uvist og vil blive synliggjort i dette projekt. Hvor mange terminaler, der kan læse et kombineret on/off og gradueret tildelingskort eller to separate tildelingskort samtidigt bliver spændende at se. Strukturen i de to kort er ens, så det er i terminalen, at brugeren skal fortælle, at det ene er et on/off kort og det andet er et gradueret tildelingskort.

Relevante parter: Der er etableret en projektgruppe, men SEGES er interesseret, at andre relevante parter bidrage med deres know-how til dette projekt, herunder landmænd, maskinbranchen, konsulenter mv.

 

2-13 Sensorer til nedvisning i stub

Projektleder: Birgitte Mikkelsen, Teknologisk Institut,

Formål: Nedvisning med Roundup i stub er en alm praksis efter høst. Ved at anvende sensorer til registrering af grøn biomasse, forventes det at kunne reducere den udbragte mængde pesticid markant. Der gennemføres en test i marken, som evt kan kombineres med et demonstrationsarrangement. Testen afsluttes med et notat der sammenligner resultaterne. 

Aktivitet: For at belyse relevante sensorers effekt til at detektere grøn biomasse ønskes det at teste relevante sensorer (weedseeker, Greenseeker, Weedmapper, etc) på 3 forskellige marker i samme overkørsler. Sensorerne anvendes ifbm udsprøjtning med vand og vandmængden måles som parameter for reduktion i forhold til alm praksis. Ønskes der mere præcis dokumentation af hvor nøjagtigt der rammes, kan der anvendes rød pølsefarve og dronefoto som dokumentation.

Baggrund: Det er særlig relevant at nedsætte forbruget af Roundup i sædskifte med reduceret jordbearbejdning.

Relevante parter: Der er etableret en projektgruppe, men det kan være relevant med deltagelse af landmænd, konsulenter og andre der har lyst til at indgå i projektet.

 

2-14  Behovsbestemt og positionstildelt vækstregulering i vinterraps

Projektleder: Marian D. Thorsted, SEGES, mail: 

Formål:Målet er på kort sigt at få stor udbredelse af behovsbestemt og gradueret vækstregulering

Aktivitet: I vinterraps gennemføres der i efteråret 2018 gradueret tildeling af vækstreguleringsmiddel på ca. 10 bedrifter fordelt på 2-4 rådgivningsvirksomheder. Der søges blandt bedrifter, som er kommet i gang med præcisionslandbrug. Der etableres hvert sted et On-Farm forsøg, hvor der behandles striber med hhv. konstant og gradueret dosering. Effekten af vækstregulering på planternes strækningsvækst vurderes i efteråret ved parvise observationer af strækningsvækst. Der vælges så vidt muligt bedrifter med udbyttemåler på mejetærsker, eller alternativt bedrifter med brovægt. Hvis der kan skaffes finansiering i 2019 vil der blive høstet udbytter i On-Farm forsøgene. Formidling af resultater via demonstrationer, landbrugsinfo og sociale medier.

Baggrund: Teknologien til at graduere tildeling af vækstreguleringsmidler er til rådighed, og der er mulighed for at bestemme afgrødens biomasse med CropSat eller afgrødesensorer. Det er pt. en barriere at landmændene ikke føler sig trygge ved konceptet for graduering og efterlyser derfor dokumentation af fordele ved graduering. SEGES har udarbejdet IPM inspirationsark om gradueret tildeling af vækstreguleringsmidler. I vinterraps anvendes vækstregulering i efteråret for at begrænse strækningsvæksten, så risikoen for udvintring reduceres. Der er ikke tidligere udført forsøg i efteråret med gradueret vækstregulering efter biomasse.

Relevante parter: Der er etableret en projektgruppe, men det kan være relevant med deltagelse af landmænd, konsulenter, sprøjteleverandører og andre der har lyst til at indgå i projektet.

 

2-15 Behovsbestemt og positionstildelt vækstregulering i korn

Projekleder: Marian D. Thorsted, SEGES, mail: 

Formål: Målet er på kort sigt at få stor udbredelse af behovsbestemt og gerne gradueret vækstregulering

Aktivitet: Projektet opdaterer beslutningsstøtteværktøjet til bestemmelse af behov for vækstregulering til version 2.0 samt understøtter implementering af gradueret tildeling af vækstreguleringsmidler vha. af starthjælp til gradueret sprøjtning og gennemførelse af OnFarm-forsøg, og en workshop. Beslutningsstøtteværktøjet formidles i det kommercielle produkt CropManager fra SEGES.

AP 1. Hvad mangler vi til ver. 2.0? I forhold til nuværende version 1.0 vil der ske en række forbedringer, bl.a.

  • Visning af positionsbestemt risiko for lejesæd (2018)
  • Algoritme for gradueret dosering af vækstregulering indenfor marken – inkl. middelspecifik doseringsvejledning (2019)

AP 2.  2018: Der udvælges 20 bedrifter med sprøjter der har mulighed for at udføre gradueret tildeling af planteværnsmidler. Bedrifterne aflægges besøg i efteråret 2018 for at sikre at teknikken til graduering virker, så alt er klar til sæson 2019. Der laves afprøvninger af udstyret med vand, på baggrund af tildelingskort fra CropSAT eller sensorer. Sprøjteleverandører bedes om hjælp, hvis der viser sig at være behov for det. De opdaterede og kalibrerede sprøjter anvendes til afprøvning af gradueret tildeling i striber og OnFarm forsøg i 2019.

 AP 3.  2019: Gradueret tildeling af vækstreguleringsmidler gennemføres hos omkring 20 bedrifter fordelt på 3-5 rådgivningsvirksomheder. Der vælges så vidt muligt bedrifter med udbyttemåler på mejetærsker, eller bedrifter med brovægt. På 10 ud af de 20 bedrifter etableres der OnFarm Plus forsøg, hvor der behandles striber med hhv. konstant og gradueret dosering. Ud fra georeferering og logning af udbytte i punkter med høj, mellem eller lav biomasse undersøges sammenhængen til markens udbytte.

Efter gennemførelse af ovenstående aktiviteter inviteres lokale rådgivere og landmænd på en workshop med nyeste teoretiske viden om behovsbestemt vækstregulering og graduering i forhold til biomasse samt fastlæggelse af dosis i praksis.

Baggrund: Selv om der er stor viden om risikofaktorerne for lejesæd, er det en vanskelig opgave at bestemme behov for vækstregulering. SEGES har udviklet et beslutningsstøtteværktøj i CropManager, som på basis af bl.a. CropSAT data beregner risiko for lejesæd. I det nuværende værktøj beregnes lejesædsrisikoen som gennemsnit af marken, men der er behov for at give en positionsbestemt vurdering af lejesædsrisikoen, for at kunne foretage en forbedret graduering af vækstregulering.

Forsøgsgrundlaget for at anbefale graduering af vækstregulering efter biomasse er ikke stort, men peger entydigt i retning af et merudbytte samtidig med en reduceret anvendelse af vækstreguleringsmidler. Teknologien til at graduere er til rådighed og der er mulighed for at bestemme afgrødens biomasse med CropSat eller afgrødesensorer. Det er pt en barriere at landmændene ikke føler sig trygge ved konceptet for graduering og efterlyser derfor dokumentation af fordele ved graduering. Derfor planlægges der demokørsler, OnFarm forsøg, og en workshop. SEGES har udarbejdet IPM inspirationsark om gradueret tildeling af vækstreguleringsmidler. Da det har vist sig, at landmænd ikke altid når at få anvendt muligheden for graduering i forårsperioden, hvor der er travlt i marken, er det vigtigt at denne udstyrstest og opdatering foregår i efteråret, og testen kan med fordel ske med vand

Relevante parter: Der er etableret en projektgruppe, men det kan være relevant med deltagelse af landmænd, konsulenter, sprøjteleverandører og andre der har lyst til at indgå i projektet.

 

2-16 Optimal ukrudtsbekæmpelse ved reduceret jordbearbejdning og præcisionssprøjtning

Projektleder:  Hans Henrik Pedersen, FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark,  

Formål: Projektet vil opbygge og formidle viden om, hvordan ukrudtsbekæmpelse med lavt kemi-forbrug kan optimeres ved en kombination af dyrkning med minimal jordbearbejdning og ved brug af præcisionsteknologi til at monitere ukrudt og til at foretage varierede doseringer. Der arrengeres temadag, markvandring, udarbejdes video, rapport mv.

Aktivitet: I oktober vil vi i en demonstrationsmark med storparceller etablere vinterhvede med tre forskellige pløjefri metoder (efter harvning, ved StripTillage og ved direkte såning med skiveskær). Der vil desuden være en storparcel, der pløjes. Forbrug af ukrudtsmidler vil blive optimeret (minimeret) for hver af de fire metoder og forbruget vil blive opgjort både økonomisk og i form af midlernes samlede miljøbelastning (belastningsindex B/ha).

Brug af satellitdata til monitering af ukrudt og afgrødevækst vil blive sammenlignet med manuel monitering foretaget i parcellerne. Den positionsbestemte indsats målrettes specielt mod græsukrudt, der er en stigende udfordring i landbruget.

Baggrund: En stadig stigende andel af landbrugsarealet dyrkes uden pløjning (12-15% ifølge Danmarks Statistik). Landmænd, der ikke pløjer, erfarer, at ukrudtsfremspring og genvækst af ukrudt er væsentlig forskellig i forhold til dyrkning i pløjede systemer. Specielt, når bearbejdning af jorden helt udelades, og når der indføres et sundt sædskifte, erfares mindre problemer med ukrudt. For et at opnå et lavt kemiforbrug, er det dog fortsat vigtigt at observere ukrudtsproblemer (med position) og at iværksætte en målrettet bekæmpelse og desuden forebygge, at ukrudtsfrø spredes. Lerchenborg Gods har mange års erfaring med pløjefri dyrkning, hvor dyrkningen optimeres løbende gennem deltagelse i FRDK netværket. Lerchenborg har mulighed for at pletsprøjte med flere midler ved brug af deres Danfoil sprøjte med injektionssystem. Lerchenborg har desuden siden 2017 optimeret driften ved brug af satellitdata i FieldSense programmet.

Relevante parter: Der er mulighed for deltagelse af rådgivere, landmænd, virksomheder og andre der har lyst til at indgå i projektet.

 

2-17 Demonstration af FieldSense til præcisionssprøjtning

Projektleder: Christina Yding Hahn Elgaard, FieldSense A/S,

Formål: Formålet med projektet er at udbrede brugen af FieldSense til præcisionssprøjtning. Dette via en demonstration af FieldSense på markniveau samt beregning af det økonomiske potentiale ved brug af præcisionsteknolgien.

Aktivitet: I projektet kortlægges ukrudtsintensiteten ud fra FieldSenses varianskort og efterfølgende afprøves graduerede sprøjtekort på udvalgte forsøgsmarker. Demonstrationen udføres som OnFarm Forsøg i samarbejde med Teknologisk Institut.

AP1: I den første arbejdspakke demonstreres FieldSense til præcisionssprøjtning ud fra varianskort til bekæmpelse af ukrudt. Via varianskortene kortlægges ukrudtsintensiteten på marken og omsættes til sprøjtekort, som landmændene behandler markerne ud fra. Projektet gennemføres som et demonstrationsprojekt i efteråret 2018, hvor FieldSense og Danish Agro udvælger et større antal marker, hvorpå demonstrationen gennemføres.

AP2: Arbejdspakke 2 skal dokumentere den økonomiske gevinst ved brug af FieldSenses sprøjtekort ud fra varianskort til bekæmpelse af ukrudt. Derudover skal  potentialet for at reducere forbruget af pesticider på markniveau beskrives og den økonomiske besparelse ved præcisionssprøjtning beregnes. Særligt med fokus på, hvor meget den enkelte bedrift kan tjene i kr. og øre ved at implementere præcisionsteknologien.

Baggrund: En stor del af de danske landmænd har allerede udstyret til at præcisionssprøjte, men mangler evidens for at teknologien øger bundlinjen. Dette merudbytte eller reduktion af omkostninger til planteværn søges afdækket i projektet. Ved at kunne dokumentere den økonomiske gevinst ved brug af præcisionsteknologi vil der på kort sigt ske en udbredelse af brugen af FieldSense såvel som andre præcisionsteknologier til præcisionssprøjtning.

Demonstrationen er tilrettelagt som et Onfarm Forsøg ude hos landmændene, da der erfaringsmæssigt sker større vidensdeling og udbredelse af nye teknologier ved at arbejde med aktivering af centrale frontløbere, der kan give egne erfaringer videre og inspirere kollegaer til at komme igang som præsicionslandmænd.

Relevante parter: Der er sammensat en gruppe bestående af FieldSense A/S, Danish Agro A.M.B.A, Teknologisk Institut og udvalgte landmænd.  Der er mulighed for deltagelse af flere deltagere i projektet.

 

 

Fokusgruppe 3: Teknologier i landbrugets og gartneriers rækkeafgrøder

3-1: Båndsprøjtning og radrensning i specialafgrøder

Projektleder: Peter Kryger Jensen, AU, Agroøkologi,

Formål: Formålet med projektet er at teste og optimere udstyr til båndsprøjtning og radrensning i specialafgrøder, herunder dobbelte båndsprøjter, der anvender selektive midler over afgrøderækken og evt. ikke selektive midler i rækkemellemrummet. Der leveres forsøgsdokumentation og afholdes demo-/besøgsdage.

Aktivitet: Der er udviklet dobbelte båndsprøjter, som muliggør anvendelse af et selektivt middel over afgrøderækken og anvendelse af et andet (evt. ikke selektivt middel) i rækkemellemrummet. Denne teknologi vil kunne reducere nogle af de problemer der er med svært bekæmpeligt ukrudt i en række specialafgrøder, eksempelvis bekæmpelse af ukrudtsgræsser i frøgræs. Metoden skønnes ikke at påvirke herbicid forbruget væsentligt, men metoden vil kunne bidrage til at opretholde produktion af højkvalitetsafgrøder. Bekæmpelse af ukrudt i rækkemellemrum kan alternativt gennemføres med radrensning.

Relevante parter: Der er behov for deltagelse af frøavlere, producenter af båndsprøjteudstyr og styringselektronik samt rådgivere andre der har lyst til at indgå i projektet.

 

3-2: Operationel anvendelse af konventionel sprøjte til båndsprøjtning i rækkeafgrøder

Projektleder: Bo JM Secher, Nordic Sugar,

Formål: At opbygge programmer som kan styre en marksprøjte således at sprøjtens bom følger en given GPS linie.

Aktivitet: Opgaven går ud på, at få programmeret og omprogrammeret en sprøjtecomputer, således at sprøjtens styring med hjul benyttes til at fastholde bommens position over en given GPS linie.

Baggrund: Traditionelle rækkesprøjter har utilfredsstillende kapacitet i forhold til nutidige markstørrelse. Hvorimod nyere sprøjter har en bomstyring og præcision, som gør det muligt at benytte konventionelle bomtyper til rækkesprøjtning. Dette ar dokumenteret i forsøg, og i praktisk afprøvning i 2017 og 2018. I 2018 er en 80 ha mark behandlet tilfredsstillende, men ved hjælp af en manuel styring af bommens position. Hvis systemet skal opnå udbredelse, er det nødvendigt at bomstyringen sker automatisk, f.eks. styret i forhold til bommens position. Det er projektets formål at indlede arbejdet med, og eventuelt at få opbygget en automatisk styring af sprøjtebommen.

Relevante parter: Der er sammensat en projektgruppe fra forskningsinstitutioner, sprøjteleverandører og landmænd. Men andre der har lyst til at indgå i projektet kan tage kontakt. Målgruppen er landmænd med rækkeafgrøder som f.eks. sukkerroer, majs, spinat etc.

 

3-3 Marksprøjte som båndsprøjte

Projektleder: Bo JM Secher, Nordic Sugar, 

Formål: Undersøge om en almindelig marksprøjte kan anvendes til at udføre båndsprøjtning i rækkeafgrøder som roer, majs mm. Båndsprøjtning og radrensning i rækkeafgrøder vil være mere rentabelt hvis investering i egentligt båndsprøjteudstyr kan undgås.

Aktivitet: Formålet er at undersøge om en almindelig marksprøjte kan anvendes med tilstrækkelig præcision til båndsprøjtning i rækkeafgrøder. Det kræver at marksprøjten kan anvendes til at behandle et smalt bånd omkring afgrøderækken og med en så stor præcision at ukrudtsbekæmpelsen i det resterende række mellemrum kan bekæmpes ved radrensning. I projektet undersøges om det er nødvendigt at montere specielt udstyr på marksprøjten i form af GPS, hjul eller andet for at opnå den ønskede præcision. 

Baggrund: Båndsprøjtning og radrensning har været et alternativ til bredsprøjtning ved ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder i mange år. Med fremkomst af GPS/autostyring er metoden blevet mere realistisk og konkurrencedygtig. Dels sikrer teknikken at der kan behandles i smalle bånd og den elektroniske styring aflaster traktorføreren og gør at metoden er realistisk på større arealer. Investering i radrenser og båndsprøjte udgør dog en barriere og mindsker rentabiliteten i metoden. Såfremt marksprøjten kan anvendes som båndsprøjte vil anvendelse af metoden kræve mindre investering i nyt udstyr

Relevante parter: Der er sammensat en projektgruppe fra forskningsinstitutioner og sprøjteleverandører.  Men andre der har lyst til at indgå i projektet kan tage kontakt til projektlederen.

 

3-4 Sammenlignende test af robotter og sprøjter til præcisionsbekæmpelse af ukrudt

Projektleder: Mads Dyrmann, Aarhus Universitet,

Formål: Sammenlignende test af eksisterende lugerobotter og microsprayers, dels for at vise deres effekt, dels for at vise om der er indbyrdes styrker og svagheder.

Aktivitet: I projektet skal forskellige maskiner testes under sammenlignelige forhold, så det kan klarlægges hvilke afgrøder de virker i; hvor stort et ukrudtstryk, de kan klare; hvor store og små afgrøder, de kan håndtere; samt hvor ofte de skader afgrøderne. Dvs. både en test af sensor samt aktuator.  

Udover udførslen af selve testene, ligger der en væsentlig opgave i at skaffe de forskellige robotter og sprøjter, da kun få har danske importører.

Relevante parter: Der er til gennemførelsen af projektet sammensat en mindre gruppe af forskere ved Aarhus Universitet. Men der er behov for deltagelse af bl.a. producenter og importører af lugerobotter, microsprøjter og pletsprøjter samt evt. avlere.

 

Fokusgruppe 4: Pesticidbesparende tiltag i frugtavl og væksthus

4-1. Sprøjteteknik i jordbær, bedste teknik til dækning af basis af planterne.

Projektleder: Niels Enggaard Klausen, GartneriRådgivningen A/S, 

Formål: Det ønskes at finde den bedste sprøjteteknik til angreb af eks. dværgmider og spindemider nede ved basis på jordbærplanter, herunder er afprøvning af forskellige væskemængder vigtig.

Aktivitet: Ved hjælp af sporstof og ultraviolet lys vil det undersøges hvordan man bedst afsætter sprøjtevæske helt nede i bunden af tætte jordbærplanter, der skal arbejdes med væskemængder, afgrødeåbnere og andre mulige teknikker.

Baggrund: Det er vanskeligt at bekæmpe skadevoldere ved basis af planterne, da den store bladmasse skærmer for sprøjtevæsken. Der bruges derfor ofte meget store væskemængder, hvor en del løber af planterne. Ikke mange bruger en afgrødeåbner.

Relevante parter: Der er sammensat en gruppe af rådgivere og jordbæravlere, men andre kan tilbyde at bidrage.

 

4-2. Afprøvning og evaluering af luftassisteret væksthussprøjte med potentiale for forbedret afsætning af sprøjtevæske.

Projektleder: Niels Enggaard Klausen, GartneriRådgivningen A/S, 

Formål: Det ønskes undersøgt om luftassisterede sprøjtebomme i væksthuse kan øge nedtrængningen i bladmassen og give en bedre dækning af sprøjtevæsken, især på undersiden af bladene. Barrierer for hvorfor disse sprøjter ikke er mere udbredt undersøges.

Aktivitet: Det ønskes gennemført en evaluering af afsætningen af sprøjtevæske nede i planterne og især på undersiden af bladene, dette gøres ved forskningsinstitutionen ILVO i Belgien. Barrierer for udbredelse af teknikken undersøges, samt en simpel prototype afprøves hos en potteroseproducent.

Baggrund:  I landbruget kan man med luftassisterede sprøjter opnå bedre nedtrængning af sprøjtevæsken i en tæt plantemasse, under forudsætning af at luftassistancen er indstillet korrekt. Denne teknik er stort set ikke udbredt i væksthusproduktion af potteplanter (færre end 10 i Europa). Der er et potentiale for pesticidbesparelse ved at overføre teknikken til væksthus.

Relevante parter: Der er sammensat en gruppe bestående af gartnerirådgivere, Belgisk forskningsinstitution og en roseproducent. Men flere parter kan evt. deltage.

 

4-3 Anvendelse af præcisions varmtvands-behandling af ukrudt i bærbusk produktion

Projektleder: Niels Enggaard Klausen, GartneriRådgivningen A/S, 

Formål: Varmtvandsbehandling af ukrudt er i test i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse ved både bynær belægning, såvel som i økologisk grøntsagsproduktion. I nærværende projekt ønskes potentialet for anvendelsen af præcisionssprøjtning med varmt vand i bærbusk produktion demonstreret.

Aktivitet: Projektet gennemføres som et fokuseret demonstrationsprojekt i efteråret 2018, hvor Gartnerirådgivningen (hos en af deres kunder) vil gennemføre en demonstration og validering af brugen af præcisionssprøjtning med varmtvand til bekæmpelse af ukrudt som fx i blåbær kommer op imellem buskens grene. I disse kulturer er det meget vanskeligt at anvende alternativer som brænding eller mekanisk rensning, idet det beskadiger rødderne, som er ligger meget højt i jordoverfladen. Projektet gennemføres med en demonstration af teknologien hvor effekten af varmtvandsbehandlingen analyseres ift. bekæmpelseseffekt på ukrudt samt evt. udbyttetab på kulturen.

Baggrund: Varmt vand kræver meget energi ifm. opvarmning og det er derfor absolut nødvendigt at anvende denne teknologi i kombination med kamera og styringsteknologi for at sikre en energieffektiv bekæmpelse af ukrudt. Forsøg med bekæmpelse på belægningsarealer og i gartnerier har vist stort potentiale.

Relevante parter: Der er sammensat en gruppe bestående af gartnerirådgiver og et firma. Men flere parter kan evt. deltage.

 

4-4 Udveksling af løsninger til væksthussprøjter, som forbedre afsætningen af sprøjtevæske.

Projektleder: Bo Grubov, SKL,  

Formål Formålet med projektet er, at synsinspektører der syner sprøjter i væksthuse og dem der servicerer væksthussprøjter får samme og forøget kendskab til løsninger, som giver mere ensartet afsætning af sprøjtevæsken, og løsninger som giver mulighed for at nedsætte forbruget af sprøjtemiddel. Der udarbejdes et katalog og afholdes workshops.

Aktivitet: Der skal udveksles procedurer og erfaringer fra klargøring og syn af væksthussprøjter, dette vil fremadrettet sikre mere ensartet syn. Ved at dele de løsninger, som medfører en mere præcis og ensartet tildeling af sprøjtevæsken, sikres en større udbredelse af de bedste løsninger. Ved at supplere erfaringsudvekslingerne med undervisning i resultater fra sprøjtetekniske undersøgelser, bliver både synsinspektører og servicemontører bedre klædt på til at bygge og servicere væksthussprøjter, samt rådgive gartneriejerne i de bedste løsninger.

Baggrund: Erfaringerne fra syn af væksthussprøjter viser, at en del sprøjteudstyr i væksthuse har gennemgået store reparationer, for at opfylde krav til ensartet fordeling samt tæthed. Sprøjtetekniske undersøgelser har i mange tilfælde også vist uens fordeling samt store afløb af sprøjtevæske fra planterne.

Relevante parter: Synsvirksomheder, der er godkendt til syn af væksthussprøjter, Virksomheder, der bygger og servicerer væksthussprøjter, gartnerirådgivere m.fl.