Bier og neonikotinoider

Billede af bi på blomst

Der findes mere end 200 arter af bier i Danmark, hvor honningbien blot er én af dem. Der har i gennem længere tid været debat om brugen af insektmidler med neonikotinoiderne imidacloprid, clothianidin og thiamethoxam til bejdsning af vinterraps- og roefrø i Danmark. Det er Miljøstyrelsens faglige vurdering, at den begrænsede danske anvendelse af midlerne ikke udgør en risiko for bier. Der gives i Danmark kun dispensationer til brug af midler, hvor der kan vises, at den påtænkte anvendelse er sikker ift. sundhed og miljø, herunder grundvand. Det er desuden en forudsætning, at der ikke findes alternative måder at bekæmpe skadevolderen på.

I 2019 er der ikke givet dispensation til bejdsning af raps, da Aarhus Universitet har vurderet, at der findes alternativer. Der er til gengæld i foråret 2019 givet dispensation til bejdsning og såning af roefrø med imidacloprid. Denne anvendelse vurderes ikke at udgøre nogen risiko for bier. -Det skyldes, at roer ikke er en blomstrende afgrøde, og der stilles i dispensationen krav om, at der ikke må dyrkes afgrøder efterfølgende, som er attraktive for bier. På denne måde minimeres risikoen for, at bier udsættes for stoffet. Ligeledes er der givet dispensation til en meget begrænset anvendelse af imidacloprid på golfbaner. Dispensationen tillader at imidacloprid anvendes specifikt mod gåsebillelarver og kun på golfbanernes greens. For begge dispensationer er der i tillæg krav om, at  anvendelsen skal ske i en vis afstand til blomstrende afgrøder for at begrænse risikoen for bier yderligere.

Hvorfor betegner Miljøstyrelsen nogle former for brug af neonikotinoider som ”sikker anvendelse”?

Mange anvendelser af neonikotinoider kan udgøre en risiko for bier. Den faglige vurdering viser dog også, at nogle anvendelser med lave doseringer i fx. roer og kål, der høstes før blomstring, ikke udgør en reel risiko, hvis der anvendes risikobegrænsende foranstaltninger. Bejdsning af roefrø og nogle mindre afgrøder, som høstes før blomstring, betragter Miljøstyrelsen derfor som sikker anvendelse, såfremt der anvendes lave doseringer, og der efterfølgende dyrkes afgrøder, som ikke er attraktive for bier. Miljøstyrelsen godkender ikke anvendelser af neonikotinoider, hvis der ikke er et fagligt grundlag for, at vurdere at anvendelsen er sikker efter danske forhold.

Hvorfor er der givet dispensation til anvendelse på greens på golfbaner

For anvendelse på græsarealer som golfbaner fremgår det af EFSAs vurdering fra 2018, at hvis anvendelsen indskrænkes til kun at omfatte de mest plejede områder f.eks. greens, er der lav risiko for bier, såfremt der ikke spredes granulat på tilstødende områder og der ikke efterfølgende plantes bi-attraktive afgrøder (hvilket ikke er relevant for golfbaner).

Miljøstyrelsen vurderer på den baggrund at anvendelserne på golfbaner skal begrænses til kun at omfatte greens jf. EFSAs konklusion. Det vurderes, at det vil være realistisk at sikre, at der ikke forekommer blomstrende ukrudt på greens. Der gives ikke dispensation til anvendelse på de øvrige områder på golfbanerne som fairways og semi-rough.

Blomstrende ukrudt i og omkring golfbaner vurderes ikke at ville udgøre en reel risiko for bier, ved anvendelse af granulatet på greens, hvis der kræves en bufferzone på 20 meter til blomstrende afgrøder på tilstødende marker.

Der er fastsat følgende krav om risikobegrænsende foranstaltninger:

Farligt for bier. For at beskytte bier og andre bestøvende insekter må dette produkt ikke anvendes nærmere end 20 m fra blomstrende afgrøder.

Fjern ukrudt inden blomstring på behandlede greens.

Hvorfor mener Miljøstyrelsen, at bierne ikke tager skade ved brugen af neonikotinoider, når EU har forbudt anvendelsen i raps?

EU-forbuddet fra 2013 gælder bl.a. for bejdsning af blomstrende afgrøder og er baseret på anvendelse af en højere dosis. I Danmark har vi givet dispensation fra forbuddet til bejdsning, fordi neonikotinoider bruges anderledes. Der er tale om en lavere dosis, end man har brugt i andre lande og dispensationerne er kun givet til bejdsning af vinterraps.  Når man sår afgrøden om efteråret, går der lang tid, før bierne trækker på afgrøden om foråret, hvor rapsen blomstrer. Når bejdsningen sker om vinteren, vil en del af stofferne være nedbrudt til foråret.  EU-Kommissionen har accepteret den danske dispensation.

Hvorfor har landbruget behov for at bruge pesticider i rapsmarker?

Det er for at beskytte planterne mod ødelæggende angreb af rapsjordlopper.

Hvad er alternativerne til at bruge neonikotinoider til bejdsning af vinterraps?

Alternativet er at sprøjte hele marken. Det indgår i Miljøstyrelsens vurdering, at alternativet for landmændene er at sprøjte 1-2 gange med insektmidler i rapsmarken – og det vil udgøre en større belastning for miljø og bier. Det skyldes, at midlerne sprøjtes ud over hele marken i stedet for, at der sidder noget bejdsemiddel på selve frøet, når det sås i jorden. Det vurderes, at sprøjtning af raps i stedet for bejdsning vil øge den samlede pesticidbelastning i Danmark. 

I Sverige har man valgt at bruge forsigtighedsprincippet og forbudt anvendelsen af neonikotinoider. Hvordan kan det være, at svenskerne har en anden holdning?

Det er fordi, de svenske landmænd har anvendt midlet på en anden måde, end man gør i Danmark. De har brugt højere dosis – på rapsfrø, der er sået om foråret. Altså kort tid før bierne flyver ud på marken. Miljøstyrelsen foretager en faglig vurdering ud fra den dokumentation og den viden, vi har om den konkrete anvendelse under danske forhold. Og herhjemme gælder dispensationen til en meget begrænset anvendelse med lav dosis og kun til vinterraps – som, Miljøstyrelsen ikke vurderer, udgør en risiko for bier.

Hvordan kan man være sikker på, at bierne ikke lider skade i Danmark, når de flyver ud på de blomstrende rapsmarker om foråret?

Miljøstyrelsen baserer vurderinger på den dokumentation og viden, der findes om emnet. Der findes ikke dokumentation for, at den danske anvendelse af neonikotinoider til bejdsning af vinterraps udgør en risiko for bier. Tværtimod er der fx nye tyske undersøgelser, der ikke kan vise en sammenhæng mellem en anvendelse som den danske og effekter på bier.

På verdensplan er der konstateret massedød af bier. Hvis det ikke skyldes brugen af neonikotinoider – hvad skyldes det så?

Eksperter mener, at det skyldes et sammenfald af forskellige faktorer – herunder særligt den lille parasit varroamiden og mangel på føde og i mindre omfang sprøjtning med pesticider.

Der ses også vinterdødelighed blandt danske honningbier – hvordan hænger det sammen?

I forhold til vinterbidød i Danmark viser Danmarks Biavlerforenings opgørelser, at vinterdødelighed blandt danske honningbier i flere år var større, før det første af de tre neonikotinoider blev godkendt til anvendelse i Danmark i 1998.

Der er ikke vist nogen sammenhæng mellem anvendelsen af neonikotinoider og vinterdødelighed herhjemme. Danmarks Biavlerforening konkluderer i deres blad fra juli 2017 at ”varroamider og dårligt fodrede vinterbier spiller en væsentlig rolle i dette års vintertab”.

Vi har ikke i Danmark set eksempler på, at bierne er blevet påvirket efter brug af neonikotinoider. Men det er et område, som Miljøstyrelsen følger tæt, og hvis der komme nye undersøgelser, som viser, at der er en reel risiko ved nogle af de anvendelser, som er godkendt i Danmark, vil Miljøstyrelsen tage godkendelserne op til fornyet vurdering og om nødvendigt indføre yderligere begrænsninger.