Forebyggelse af ukrudt
Ukrudt defineres i denne sammenhæng som en plante, der er uønsket på dette voksested, fordi det konkurrerer med køkkenhaveplanterne om vand, næring og lys og derved forringer vores udbytte.
I en usprøjtet have er det særligt vigtigt at kende lidt til de mest gængse ukrudtsplanter og vide, om de er flerårige og breder sig gennem jord med rodskud, selvsåning eller om de er enårige, frøsåede planter. Der skal nemlig forskellig strategi og metode til at forebygge og bekæmpe dem.
Da mange ukrudtsplanter er nært beslægtede med vores kulturplanter, kan de opformere eller vedligeholde skadedyr og sygdomme – særligt i køkkenhaven. Som eksempel kan Agerkål vedligeholde ”kålbrok” i bedene ligesom den er værtsplante for kållus. Planter af natskyggefamilien kan vedligeholde sygdomme i kartoffelbedet.
De bedst kendte flerårige ukrudtsplanter er kvikgræs, agertidsel, mælkebøtte, brændenælde, padderokke og skvalderkål. Har flerårigt ukrudt taget over i et bed, og der er behov for en fuldstændig rensning, vil det mest effektive være at overdække jorden helt med et materiale, som lys ikke trænger igennem. Tyk sort plast eller varianter af tykke papir/pap materialer er brugbare. Overdækningen skal ligge minimum ½ år og nogle gange helt op til 2 år, før man kan regne med, at alt ukrudt er dødt. Tæt plast må dog tages af i perioder med nogle måneders mellemrum, idet jorden har brug for luft og vand, for at bevare mikroliv under jordoverfladen. Derefter renses bedet for planterester og rødder, før det er klar til brug igen. Padderokke er særligt vanskelig og kræver altid flere års afdækning.
Etårigt ukrudt formerer sig udelukkende med frø og vil altid kunne finde et sted at spire men er relativt nem at holde nede. De bedst kendte former er hanekro, sort natskygge, liden nælde, fuglegræs, enårig rapgræs.
Tænk ukrudtsbekæmpelse ind fra begyndelsen, når du anlægger eller omlægger dine bede. Det betyder f.eks. at sørge for at jorden er godt renset for ukrudt og dets rødder før såning/udplantning i bed.
Lad ikke græs gro lige op ad køkkenhaven. Lav en bræmme på ca. ½ m. udenom køkkenhaven, hvor der dækkes af med træflis, kakaoskaller eller lign. (tykt lag på min. 10-15 cm.) og sæt f.eks. lavendler som hæk i bræmmen. Det gavner både æstetikken og insektlivet.
Lav smalle gange mellem bedene og læg stenmel, barkflis eller halm på gangene for at minimere lugetid i gangarealer. Denne form for dækning af jorden vil forhindre det meste flerårige ukrudt i at komme igennem og de ukrudtsfrø, som spirer vil løbende være nemme at fjerne.
Hold jorden i bedene dækket med planter, der kan skygge for ukrudtet. Plant spidskål og salat som ”bunddække” under grønkål, og lad majs, gulerødder og salat dele et bed. Der kan med fordel også sås sommerblomster, tagetes eller jorddækkende grøngødning som for eksempel jordkløver, blodkløver eller honningurt mellem grønsagerne. Også halvt-omsat kompost eller halm fungerer fint som jorddække – og gøder samtidig.
Brug kun organisk gødning som kompost i køkkenhaven. Det kræver naturligvis en rimelig ukrudtsfri kompost men bidrager til at minimere både ukrudt og skadedyr i køkkenhaven.
Efterhånden som bedene høstes af bør de straks jorddækkes med enten halvt-omsat kompost, halm, blade eller tilsået med grøngødningsplanter. Bar jord er en åben invitation til ukrudt og er skadelig for jordens kvalitet mht. udtørring, struktur samt mikroliv under jordoverfladen.
Et bed med kruspersille og appelsin-tagetes er meget smukt. Persillen stortrives, og efter sommeren overtager persillen helt bedet. Det er meget passende efter at appelsintagetesblomsterne er afblomstret og visnet ned, og frøene er høstet. Planterne dækker hele bedet, så ukrudt ikke kan trænge op, og jorden er godt beskyttet mod vind og vejr.