Køkkenhaven - tips til at forebygge og bekæmpe skadedyr og ukrudt

Forebyggelse af skadedyr

Den bedste forebyggelse af sygdoms- og skadedyrsangreb er en levende have med en mangfoldighed af planter og levesteder for masser af smådyr, insekter og fugle. Også kaldet blandingskultur.

Det handler om balance mellem de nyttige og de skadelige dyr, så én enkelt ”fjende” ikke opformeres for voldsomt og tager hele magten.

Blandingskultur er her en blanding af flere grønsager dyrket ret tæt sammen og grøntsager blandet med blomstrende planter som sommerblomster og krydderurter. Man kan have flere grøntsager på det samme areal og gøre det vanskeligere for de enkelte fjender at finde deres favorit-plante. Dette skyldes, at lugten fra den enkelte afgrøde bliver mindre gennemtrængende. Vær dog opmærksom på, at visse plantesygdomme kan brede sig hurtigere, når planter står tæt.  Eksempler på tætte ”nabo-grønsager” er gulerødder og løg. Gulerødder har pæleformede rødder og et dybt rodnet, mens løgenes rødder ikke går særlig dybt. Kombinationen mindsker angreb fra gulrods- og løgfluens larver. Hvis man helt vil undgå gulerodsfluens angreb, må man dog dække med fiberdug. Andre planter kan vokse sammen, fordi de ikke konkurrerer om næringsstofferne, for eksempel kartofler og valske bønner. Man kan også blande en hurtigt voksende kultur med en langsomt voksende, for eksempeltidlige ærter og vinterkål.

At blande grønsager med sommerblomster er et andet godt eksempel. Her drager man nytte af blomsternes evne til enten at tiltrække insekter, som gør nytte ved at æde de skadelige angribere eller ved med deres duft og farver at forvirre angribere, således de ikke lægger deres æg i afgrøderne. Dette gælder for eksempel kålsommerfugle, hvor afgrøder som ærter og kartofler mellem rækkerne med kål vil virke forvirrende, så sommerfuglene ikke så let finder kålplanterne. Ærterne kan høstes før kålene bliver store.

Er man hårdt plaget af angreb fra sommerfuglelarver kan tidlig overdækning med insektnet være bedste mulighed.

Det er naturligvis vigtigt at overdækning sker FØR det er lagt æg i planterne. Effektive insektnet skal have en maskestørrelse på max. 1,5 mm.

Spiselige sommerblomster og krydderurter i køkkenhaven tiltrækker nyttige insekter.

Hvis blomsterne tiltrækker bier og sommerfugle tiltrækker de også andre insekter, som er gode til at holde skadedyr nede. Blandt andet tagetes, morgenfrue, hjulkrone, tallerkensmækker og afskæringsblomster som for eksempel asters giver flottere urter uden angreb af skadedyr, og samtidig gør de køkkenhaven til en langt smukkere del af parcellen.

Brugen af pesticider kan skade havens nyttige insekter. Færre insekter i haven betyder mindre føde til fuglene og påvirker således bestanden. Med fuglene forsvinder skadedyrenes naturlige fjender og derfor er forebyggelse alfa og omega i en ikke-sprøjtet have.

Bekæmpelse af skadedyr

Snegle

Det er ikke kun Ibirisk skovsnegl der spiser planter, Agersneglen er mindst lige så slem. Det er en god strategi at bekæmpe på flere fronter. En alliance med naboen om fælles strategi er også en god ide, da sneglene hurtigt kan brede sig fra have til have. Der er flere måder at bekæmpe snegle på:

• Naturlige fjender. Sørg for at pindsvin, padder, skolopendre, løbebiller, m.v. har gode fødemuligheder og gemmesteder. Dvs. ingen bar jord, gerne jorddække i form af blade og findelt planteafklip, kvashegn eller større grenbunker. Helst et vandhul til padderne. Er det ikke muligt så i det mindste adgang til vand i form af lavvandede fuglebade, der giver drikkemuligheder for mange dyr. Undgå at efterårsgrave haven, da det forstyrrer balancen.

• Indsamling har vist sig at være mest effektiv, hvis den foregår i det tidlige forår. Fra marts lægges f.eks. brædder ud på jorden, herunder vil sneglene gemme sig. På dette tidspunkt er det ”babysneglene” vi finder. Røgt fælderne mindst en gang om dagen (bedst om morgenen). Er der ikke nogen fangst så prøv andre steder i haven. Jo flere steder, des flere snegle går i fælden, jo bedre bekæmpelse. Inden såning og lige efter, hvor man har en bar jord i det tidlige forår, kan man også bruge halve grape skaller og appelsinskaller. Sneglene tiltrækkes af dem, og gemmer sig under dem. Det kan især betale sig at røgte skaller på fugtige dage. Der kan ligge 10-20 små snegle under hver.

• Aflivning bør ske med det samme, når man finder sneglene, da een snegle hurtigt bliver til rigtig mange. De aflives ved at samle dem i en spand og overhælde dem med kogende vand (sørg for at der er rigeligt med vand, der dækker alle snegle) eller ved at skære/klippe dem over med en kniv, saks eller en spade. Snittet bør ligge lige ved åndehullet for at sikre, at sneglen dør hurtigst muligt. Bruges en saks eller kniv bør denne kun bruges til dette, da slim fra sneglene kan være vanskeligt at vaske af. Æggene aflives ved at man knuser dem eller hælder kogende vand over.

• Høns vil gerne spise de små snegle. Overvej et hønsehold i haven, hvis der er plads og forhold til det.

• Sneglehegn kan være en god løsning, hvis det handler om et begrænset område, eller hvis haven ligger ud til et naturområde. De kan købes færdige eller man kan lave dem selv. Anvisninger findes på nettet. 

Lus

• En hård vandstråle er ret effektiv mod lus, men dur kun til større, kraftige planter, som for eksempel opvokset majs. Lus kan også fjernes manuelt ved at skrabe dem af med negl eller en lille pind.

• Nyttedyr som æder lusene såsom mariehøns, svirreflue, guldøje, snyltehvepse kan ofte købes som nyttedyr og sættes ud på planterne.

• Godkendt insektsæbe er bredspektret (vær opmærksom på, at det også kan dræbe nyttedyrene). Her er det vigtigt, at det ikke bør bruges i fuld sol og skal skylles af med vand efter få minutter. Kan med fordel påføres i regnvejr.

• Er køkkenhaven meget generet af skadedyr er eneste effektive måde at overdække planterne med insektnet.

Forebyggelse af ukrudt

Ukrudt defineres i denne sammenhæng som en plante, der er uønsket på dette voksested, fordi det konkurrerer med køkkenhaveplanterne om vand, næring og lys og derved forringer vores udbytte.

I en usprøjtet have er det særligt vigtigt at kende lidt til de mest gængse ukrudtsplanter og vide, om de er flerårige og breder sig gennem jord med rodskud, selvsåning eller om de er enårige, frøsåede planter. Der skal nemlig forskellig strategi og metode til at forebygge og bekæmpe dem.

Da mange ukrudtsplanter er nært beslægtede med vores kulturplanter, kan de opformere eller vedligeholde skadedyr og sygdomme – særligt i køkkenhaven. Som eksempel kan Agerkål vedligeholde ”kålbrok” i bedene ligesom den er værtsplante for kållus. Planter af natskyggefamilien kan vedligeholde sygdomme i kartoffelbedet.

De bedst kendte flerårige ukrudtsplanter er kvikgræs, agertidsel, mælkebøtte, brændenælde, padderokke og skvalderkål.  Har flerårigt ukrudt taget over i et bed, og der er behov for en fuldstændig rensning, vil det mest effektive være at overdække jorden helt med et materiale, som lys ikke trænger igennem. Tyk sort plast eller varianter af tykke papir/pap materialer er brugbare. Overdækningen skal ligge minimum ½ år og nogle gange helt op til 2 år, før man kan regne med, at alt ukrudt er dødt. Tæt plast må dog tages af i perioder med nogle måneders mellemrum, idet jorden har brug for luft og vand, for at bevare mikroliv under jordoverfladen. Derefter renses bedet for planterester og rødder, før det er klar til brug igen. Padderokke er særligt vanskelig og kræver altid flere års afdækning.

Etårigt ukrudt formerer sig udelukkende med frø og vil altid kunne finde et sted at spire men er relativt nem at holde nede. De bedst kendte former er hanekro, sort natskygge, liden nælde, fuglegræs, enårig rapgræs.

Tænk ukrudtsbekæmpelse ind fra begyndelsen, når du anlægger eller omlægger dine bede. Det betyder f.eks. at sørge for at jorden er godt renset for ukrudt og dets rødder før såning/udplantning i bed.

Lad ikke græs gro lige op ad køkkenhaven. Lav en bræmme på ca. ½ m. udenom køkkenhaven, hvor der dækkes af med træflis, kakaoskaller eller lign. (tykt lag på min. 10-15 cm.)  og sæt f.eks. lavendler som hæk i bræmmen. Det gavner både æstetikken og insektlivet.

Lav smalle gange mellem bedene og læg stenmel, barkflis eller halm på gangene for at minimere lugetid i gangarealer. Denne form for dækning af jorden vil forhindre det meste flerårige ukrudt i at komme igennem og de ukrudtsfrø, som spirer vil løbende være nemme at fjerne.

Hold jorden i bedene dækket med planter, der kan skygge for ukrudtet. Plant spidskål og salat som ”bunddække” under grønkål, og lad majs, gulerødder og salat dele et bed. Der kan med fordel også sås sommerblomster, tagetes eller jorddækkende grøngødning som for eksempel jordkløver, blodkløver eller honningurt mellem grønsagerne. Også halvt-omsat kompost eller halm fungerer fint som jorddække – og gøder samtidig.

Brug kun organisk gødning som kompost i køkkenhaven. Det kræver naturligvis en rimelig ukrudtsfri kompost men bidrager til at minimere både ukrudt og skadedyr i køkkenhaven.

Efterhånden som bedene høstes af bør de straks jorddækkes med enten halvt-omsat kompost, halm, blade eller tilsået med grøngødningsplanter. Bar jord er en åben invitation til ukrudt og er skadelig for jordens kvalitet mht. udtørring, struktur samt mikroliv under jordoverfladen.

Et bed med kruspersille og appelsin-tagetes er meget smukt. Persillen stortrives, og efter sommeren overtager persillen helt bedet. Det er meget passende efter at appelsintagetesblomsterne er afblomstret og visnet ned, og frøene er høstet. Planterne dækker hele bedet, så ukrudt ikke kan trænge op, og jorden er godt beskyttet mod vind og vejr.

Bekæmpelse af ukrudt

Hvis vejret tillader det kan ukrudt bekæmpes hele året. Mange af de etårige ukrudtsplanter trives fint i milde vintre, og det er meget nemmere at trække ukrudt op om vinteren, hvor rodnettet er svækket.

Der er hovedsagelig 3 måder at bekæmpe ukrudt på:

1. Mekanisk med lugejern (bedst i tør jord), kultivator, rive og håndlugning (bedst efter regn).  Et lugejern af typen cirkelhakke kan være til stor gavn, når det handler om selektiv lugning mellem køkkenhaveplanter, idet man nemmere kommer ind på snævre steder uden at skade planterne ved siden af.

2. Skyggemetoden med at holde jorden dækket med bunddækkeplanter, grov kompost, flis mm. Det er ret effektivt overfor et-årigt ukrudt. Til fler-årigt vil plast eller anden total afdækning, som ukrudtet ikke kan vokse op igennem være nødvendigt. Man kan stadig skære huller til plantning af for eksempel græskar eller kål.

3. Varmebehandling med gasbrænder eller damp. Dette vil sjældent være optimalt i en tilplantet køkkenhave.

Lige meget hvilken metode man anvender, skal ukrudtet bekæmpes så hurtigt som muligt. Altså mens det er nyfremspiret.

Må man opgive helt at fjerne rødder fra noget af det mest genstridige ukrudt som f.eks. skvalderkål eller padderok, der begge har enorme og dybe rødder, kan de med vedholdende indsats ”stresses” væk. Det foregår ved løbende at fjerne alt over jordoverfladen (på større arealer kan en plæneklipper eller trimmer bruges). Efter nogle år vil forekomsten være svundet betydeligt.