Projekter om overvågning og varsling og monitering

Leverandør: The AI Lab

Kontaktperson: Mads Dyrmann,  

Formål: At verificere og demonstrere ukrudtsgenkendelse med en mobilapp, hvor der integreres billeder af ukrudtsarterne. Dette vil være en hjælp for sprøjteførerne at kunne tage et billede og få bekræftet, hvilken ukrudtsart det drejer sig om og på den måde skabe det korrekte grundlag for valg af herbicid.

Resultat: Projektet demonstrerer en implementering af automatisk ukrudtsidentifikation i en mobilapplikation, som er trænet på danske ukrudtsarter. For at demonstrere evnen til at genkende ukrudt er algoritmen testet på 35 forskellige ukrudtsarter. Testen viste, at algoritmen har lettest ved at identificere ukrudt, der er observeret ofte eller som har et meget unikt udseende. Ved disse 35 forskellige ukrudtsarter opnås en gennemsnitlig, uvægtet nøjagtighed på 78,2%. Nøjagtigheden er dog markant højere for hyppige arter.

Link til rapport.

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Marian Damsgaard Thorsted,

Formål: Målet med pilotprojektet er at undersøge, om der er potentiale i at fremme behovsbestemt anvendelse af pesticider ved at bygge en enkel og simpel forsikringsordning ind i de varslingsmodeller, der kommer i f.eks. CropManager. I dette pilotprojekt anvendes en helt ny tilgang til ”forsikringsbegrebet”, hvor jordbrugere afprøver en behovsbestemt anvendelse af vækstreguleringsmidler, som tilskynder til at undlade sprøjtning, hvis risikoen for lejesæd vurderes at være lav. Jordbrugerne indbetaler en lille forsikringspræmie tidligt i sæsonnen. Forsikringspræmien skal dække udbetaling af tab, hvis der mod forventning alligevel bliver lejesæd i marken. Efter høst evalueres forsikringsmodellen på baggrund af faktisk forekomst af lejesæd, og udbetaling vil ske til de jordbrugerne som er berørt at lejesæd.

Resultat: CropManager forudsagde hvilke marker, der skulle vækstreguleres og der var kun få forsikringsudbetalinger.

En vækstregulering koster mellem 150-225 kr. pr. ha inklusive omkostninger til sprøjtning. Midlerne alene koster fra 80 til 150 kr. pr. ha., så vurderingen er, at prisen for forsikringen skal være billigere per hektar end prisen på vækstreguleringsmidlet, da mange tager vækstreguleringsmidlet med, når de udfører en svampe-sprøjtning. Ved en pris på forsikringen på 50 kr. per hektar efterlader det landmanden med en nettogevinst på 30-100 kr. pr. hektar, hvis han tegner forsikringen, og ikke får lejesæd. Hvis han får lejesæd, gives der 2500 kr./ha i erstatning. Det skal erstatte det tab, der måtte være ved tab af udbytte, øgede høstomkostninger, øget tørringsbehov og evt. kvalitetstab. Forsikringen tilbydes på de marker, der ligger i den halvdel af risikomodellen, hvor der forventes mindst lejesæd, derfor er det fortrinsvis øgede høstomkostninger landmanden forventes at få ved opstået lejesæd. Forventningen er, at hvis der kommer lejesæd på disse arealer, så vil det opstå sent i sæsonen, hvor det ikke får stor effekt på udbyttet, men primært giver høstbesvær.

Link til rapport.

 

Leverandør:  SEGES

Kontaktperson: Marian Damsgaard Thorsted,

Formål: Indkøbe satellitbilleder fra 2019 af udvalgte områder i Danmark. Billeder i forskellige opløsninger købes, for at undersøge hvilken billedkvalitet der er nødvendig for at dokumentere kornmarker med og uden lejesæd, da der i 2019 var en del marker med lejesæd. Billedmaterialet vil også indgå i det videre udviklingsarbejde, f.eks. med machinelearning, for at forbedre de digitale muligheder for beslutningsstøtte til vurdering af lejesædsrisiko.

Resultat: Billederne indgår i det forsatte arbejde med machinelearning og kobling til marker med lejesæd. I 2020 er der set på hvilken opløsning der var nødvendig for at se lejesæd fra satellit, og det har vi konkluderet på. Desuden arbejdes der med marker med lejesæd fra disse billeder, og sammenholder dem med dyrkningsjournal, NDVI data m.m. for at se om SEGES kan finde nogle sammenhænge den vej.

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Ghita Cordsen Nielsen,

Formål: Målet er at gennemføre forsøg, der viser effekten af at graduere svampemiddel efter biomasse, således at at gradueret dosis af svampemiddel efter biomasse kan få større udbredelse.

Resultat: Resultaterne er offentliggjort i Oversigt over Landsforsøgene 2019. Resultaterne er også publiceret på Landbrugsinfo.

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Ghita Cordsen Nielsen,

Formål: Rødsvingel er den næst største markfrøart. Der er en stigende tendens til at afgrøden angribes af svampesygdomme, og der er merudbytte for svampebekæmpelse. Projektet skal klarlægge hvilke svampesygdomme, der er tale om, hvilke rødsvingel typer, der angribes og betydning af afgrødens alder. Det er vigtigt at have mere konkret viden, så der ikke udvikler sig en tendens til at bekæmpe svampesygdomme uden forudgående vurdering af konkret behov.

Registreringer foretages af planteavlskonsulenter i 15 marker og data indberettes til registreringsnettet. Relevante frøfirmaer bidrager også med registreringer. SEGES identificerer sygdomme og offentliggør prognose for behov for sprøjtninger på RegNet.dk

Resultat: Der vil blive fremskaffet viden om hvilke svampesygdomme, der angriber rødsvingel via konkrete indsamlinger af plantemateriale og diagnose af eventuelle svampesygdomme. Resultaterne af de diagnosticerede planteprøver udstilles på www.RegNet.dk

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Ghita Cordsen Nielsen,

Formål: Der synes at være en tendens til forsikringssprøjtninger i vinterraps mod bl.a. storknoldet knoldbægersvamp. Sygdommen afhænger af vejrforholdene i blomstringsperioden. En tysk beslutningsstøttemodel for storknoldet knoldbægersvamp skal tilpasses danske forhold for at kunne anvendes til en varsling for sygdommen. Modellen tilpasses og dens grundlag som beslutningsstøtteværktøj afprøves hos 15 landbrugere med egen vejrstation. Modellen afprøves og der efterlades et ubehandlet areal i marken. Efter høst optælles angrebsgrad i den behandlede og den ubehandlede del af marken.

Resultat: Forsøg udføres og forsøgsresultater fremlægges som et notat, der gør det muligt for SEGES og andre at indbygge erfaringen i en beslutningsstøttemodel. Dette med henblik på, at der i mindre grad udføres forsikringssprøjtninger og kun sprøjtes når der er dokumenteret behov på baggrund af lokale varslinger.  

Resultaterne vil kunne findes her, når projektet er afsluttet og afrapporteret til Miljøstyrelsen.

Leverandør: SEGES

Kontaktperson:  Carsten Fabricius,

Formål: At afprøve og beskrive, hvordan anvendelse af lokale vejrstationer vil give et bedre beslutningsgrundlag for at bekæmpe septoria i forskellige hvedesorter efter behov. Hermed vil rådgivning blive endnu mere specifik på markniveau ud fra lettilgængelige it-værktøjer.

Resultat: Der udarbejdes en redegørelse for årets Onfarm forsøg med udbytteopgørelse, databehandling og forbrug af svampemidler. Denne redegørelse vil også perspektivere på, om en lokal vejrstation vil påvirke og ændre den specifikke rådgivning hos landmænd. Der udføres interview med de lokale rådgivere involveret i projektet. Redegørelse offentliggøres på landbrugsinfo.dk. Der udarbejdes artikel til landbrugsmedierne. Resultaterne vil omtales på Seminar om planteværn for konsulenter afholdt af SEGES januar 2021.

Resultaterne vil kunne findes her, når projektet er afsluttet og afrapporteret til Miljøstyrelsen.

Leverandør: HortiAdvice A/S

Kontaktperson: Thomas Skovgaard Lund, 

Formål: Videreudvikle en ældre men solid varslingsmodel for to skadedyr i grønsager, agerugler og gulerodsfluer, til en digital og app baseret løsning, som både vil fremtidssikre varslingsmodellen og gøre overvågningen mere brugervenlig og mindre arbejdstung.  Projektet har også til formål at brede løsningen ud til både nu og fremadrettet at kunne integrere registrering af overvågning af andre relevante skadevoldere i gartnerierhvervet, som et systematisk værktøj til konsulenter og/eller gartnere.

Projektperiode: 2020-2021

Resultat: En forbedret og mere brugervenlig varslingsmodel for agerugler og gulerodsfluer i en app baseret løsning. Projektet vil også munde ud i et nemt og fleksibelt registreringsværktøj til skadevoldere til brug i erhvervet og med potentiale til at integrere flere skadevoldere løbende og avle data til analyse af angrebsgrad lokalt som nationalt, vurdering af behandlinger og på sigt udvikling af varslingsmodeller.