Projekter og forskning

Miljøstyrelsen har i 2019 udbudt et flerårigt projekt om etablering af et antal IPM innovationsbrug. SEGES bød på opgaven og Miljøstyrelsen indgik en kontrakt for et større projekt, der strækker sig over de tre år 2020-2022. Du kan læse om dette projekt her. 

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Poul Henning Petersen, Obfuscated Email

Formål: At etablere tre innovationsbrug, dokumentere og formidle effekten af at basere beslutningerne vedr. planteproduktionen med udgangspunkt i integreret plantebeskyttelse (IPM tiltag).

I regi af Pesticidstrategi 2017-2021 blev der nedsat en IPM taskforce med det overordnede formål at bidrage til et beslutningsgrundlag for det videre arbejde med udmøntning af IPM-principperne. IPM taskforcen pegede i sine anbefalinger på, at der var behov for at validere IPM strategier under praksisnære forhold, både med hensyn til strategiernes effekt på afhængighed af pesticider og konsekvenser for økonomien. Anbefalingen gik på at etablere et eller flere innovationsbrug, for at kunne vurdere en længerevarende effekt af at implementere de 8 IPM principper. På baggrund af denne anbefaling blev innovationsbrug indarbejdet i den politiske aftale.

Resultat: igangværende.

Læs mere på SEGES hjemmeside om IPM.

Læs artikel fra bladet ”Mark” om de tre innovationsbrug.

Leverandør: Foreningen Reduceret Jordbehandling Danmark (FRDK)

Kontaktperson: Hans Henrik Pedersen, Obfuscated Email

Formål: Gennem et demonstrationsforsøg at opbygge og formidle viden om, hvordan ukrudtsbekæmpelse med lavt pesticidforbrug kan optimeres i dyrkningssystemer, hvor der ikke pløjes. Pløjefri dyrkning omfatter både dyrkning med harvninger og dyrkning helt uden jordbearbejdning. Demonstrationsforsøget etableres for at belyse effekten af forskellige forebyggende metoder til at bekæmpe ukrudt (efterafgrøder, såtidspunkt og direkte såning i forhold til harvning). Udover indhentede erfaringer fra dette forsøg vil der i projektet blive indsamlet viden om bekæmpelse af specielt græsukrudt i pløjefri dyrkningssystemer.

Resultat: Projektet er gennemført via samarbejde med andre organisationer (SEGES, Agrovi og Økologisk Landsforening) og relaterede projekter (CarbonFarm, GUDP), Grønne Marker Stærke Rødder (Velux Fonde m.fl) og Sund Jord (Promilleafgiftsfonden). Disse samarbejder om indbydelser til arrangementer har betydet en pæn tilslutning til de afholdte arrangementer. Der har ved alle arrangementer været gode diskussioner både med landmænd og med konsulenter.

Flere af de valgte efterafgrødearter og blandinger i forsøget udviklede sig ikke så kraftigt, som forventet. Dermed fremstod forsøget ikke så imponerende. Der er dog arter (fx blodkløver, perserkløver og sandhavre), som vurderes kunne have en effekt i en strategi mod græsukrudt. Effekten af udsåede blandinger og af såtidspunkt vil i forsøget først blive belyst efter høst 2020, hvor græsukrudt bedømmes og der udtages nye jordprøver til test af spiredygtige frø.

Se rapporten.

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Lars Bødker, Obfuscated Email

Formål: Formålet med projektet er i et demonstrationsprojekt at afprøve forskellige metoder og strategier til at standse væksten af kartoffeltoppen uden brug af Reglone.

Demonstrationsforsøget lægges på to forsøgsstationer, der i forvejen har mange kartoffelforsøg. Der afprøves og demonstreres i alt 6 forskellige strategier.

Resultat: Forsøgsresultater der præsenteres i en rapport og demonstration af afprøvningerne.

Se rapporten

Leverandør: AgroVi

Kontaktperson: Anne Darre-Østergaard, Obfuscated Email

Formål: Formålet med projektet er, at undersøge randafgrøders effekt på skadedyrstrykket i raps.

I projektet undersøges effekten af kommen (Carum carvi), blodkløver (Trifolium incarnatum) og rybs’ (Brassica rapa subsp. oleifera) effekt på indflyvningen af skadedyr i rapsmarker. Vi har valgt disse arter, fordi litteraturen beskriver, at kommen og blodkløver kan afskrække skadedyr i raps (Wang et al. 2008) og rybs kan ”trække” skadedyr ud fra rapsmarken (push-pull strategi) (Barari et al. 2005). Samtidig kan rybs tiltrække nyttedyr og fungere som ”nyttedyrsbank” (Cook 2015).

Afhængig af skadedyrsart vil randafgrøden formodentlig have forskellig effekt. Rybs mener man fx tiltrækker rapsjordlopper, glimmerbøsser og snudebiller, om de har en gavnlig effekt på galmyg er uklart. Der vil blive afprøvet tre forskellige bredder af randafgrøder for at undersøge hvilken bredde er optimal, for hindring af indflyvning.

Resultat: På baggrund af dette, vil der blive lavet en forsøgsrapport, en faglig artikel til konsulenter og landbrugere og artikel til landbrugsmedierne.

Resultaterne vil kunne findes her, når projektet er afsluttet og afrapporteret til Miljøstyrelsen.

Leverandør: SEGES

Kontaktperson:  Carsen Fabricius, Obfuscated Email

Formål: Projektets formål er at belyse muligheder, effekt og perspektiver i sprøjtefri ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøden majs med præcisionsudstyr. Der fokuseres primært på ukrudtsbekæmpelse i afgrøderækken med alternativer, men også en kombination med mekanisk bekæmpelse mellem rækkerne. Der afprøves specifikt brænding af ukrudtet i afgrøderækken, hvor der ses på effekten på ukrudt og mulige skader på afgrøden.

Resultat: Der udarbejdes en artikel til landbrugsmedierne og der fremvises udførsel og resultater på facebooksiden: Seges i marken. Der udføres en afsluttende redegørelse for projektets forløb og resultater.

Se statusrapport og samlet rapport

Leverandør: *velas

Kontaktperson: Peter Porse Wett, Obfuscated Email

Formål: Formålet med projektet er at give konventionelle landmænd en indsigt i alternative metoder til at mekanisk at renholde afgrøder dyrket på dobbeltrækkeafstand og hvilken betydning det har for udbyttet og kvalitet.

Der skal belyses metoder til at nedbringe brugen af herbicider i proteinafgrøder dyrket på dobbelt rækkeafstand. Det ønskes derudover, at belyse hvilke effekter og eventuelle skader mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan påføre afgrøden og om udbyttet påvirkes af dette. Det ønskes ligeledes at finde frem til hvor lidt mekanisk renholdelse der er nødvendigt, for at det ikke går ude over udbyttet.

Resultat: Der vil efter høst og revision af forsøgsresultaterne blive skrevet en artikel om projektet og en konklusion på det ud fra den viden der er opnået.

Se rapport

Leverandør: HortiAdvice A/S

Kontaktperson: Thomas Skovgaard Lund, Obfuscated Email

Formål : Målet er udførelse af undersøgelser og dokumentation af sprøjteteknik i åbne væksthuse, der kan hindre afsætning af pesticider på væksthusets inderside, og dernæst afprøve alternative retarderingsmidler til produktion af prydplanter i de åbne væksthuse. Der vil også være afprøvning af afdriftsreducerende teknik i praksis.

Projektperiode 2020-2021

Resultat: Rapporter over sprøjteforsøgene, resultaterne herfra formidles i form af artikler, nyhedsbreve og direkte rådgivning.

Resultaterne vil kunne findes her, når projektet er afsluttet og afrapporteret til Miljøstyrelsen.

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Marian Damsgaard Thorsted, Obfuscated Email

Formål: At gennemføre rådgivning og formidlingsaktiviteter vedr. brugen af sortsblandinger. Der bygges videre på en analyse af brug af sortsblandinger 2008-14. Projektet inkluderer også workshop med branche og forædlere om valg af sorter.

Resultat: Resultaterne af analysen viser et merudbytte på 0,5 hkg/ha i vårbyg og 2,1 hkg/ha i vinterhvede ved at anvende sortsblandingerne i landsforsøgene frem for de fire mest dyrkede sorter. Resultaterne er et gennemsnit af 12 års forsøg fra 2008 til og med 2019. Projektet pegede på yderlige aktiviteter, der med fordel kan gennemføres for at fremme brugen af sortsblandinger:

1. Interessenter inden for sædekornsområdet foreslås at mødes, både private aktører og myndigheder, for at komme med forslag til hvordan regler og praksis kan smidiggøres for at der kan ske en produktion af Kalitetsblandinger, der er så fagligt ajourførte som muligt

2. Der foretages afklaring af behov, og igangsætning af dyrkningsforsøg til belysning af spørgsmål omhandlende sortsblandinger. Evt. mulighed for at grovvarefirmaernes forslag til sortsblandinger kan

indgå i sortsafprøvning

3. Informationsindsatsen om sortsblandinger rettet mod landmænd og konsulenter forstærkes.

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Marian Damsgaard Thorsted, Obfuscated Email

Formål: Opfølgning på arbejdet i 2019 med at opdatere viden om brug af sortsblandinger for at nedbringe behovet for svampebekæmpelse. En workshop i oktober 2019 pegede på forskellige muligheder og barrierer for øget brug af sortsblandinger. Dette projekt skal fokusere på at få én til to sortsblandinger i vinterhvede på markedet til efteråret 2020 og inddrage disse sortblandinger i afprøvningen 2021. Desuden skal der følges op på forslag til at kunne lave egne sortsblandinger på bedriften.

Leverance: Arrangere et møde med forhandlere om at få en til to sortblandinger af vinterhvede udbudt på markedet til udsåning i efteråret 2020 og en informationsindsats om brugen af sortsblandinger, der skal køre sommeren 2020.

Se leverancen her.

Leverandør:  SEGES

Kontaktperson:  Marian Damsgard Thorsted Obfuscated Email

Formål: 2020: Der indledes dialog med sædekornsfirmaerne om muligheden for i Landsforsøgene at medtage sortsblandinger i sortsforsøg i vinterhvede med svampebekæmpelse. På baggrund af indkomne forslag og nærmere vurderinger udvælger SEGES efter aftale med Tystoftefonden, de blandinger, som kommer til at indgå i afprøvningen. Der er indgår fire sortsblandinger i afprøvningen, i serier med ca. 10 forsøg i hver. Forsøgene etableres i Landsforsøgsenhederne i efteråret 2020.

Resultat: Resultaterne afrapporteres i oversigten over Landsforsøg 2021. Der skrives 1 artikel på LandbrugsInfo, og resultaterne viderebringes på møder (f.eks. seminar om planteværn 2022). Det søges at lave video om resultaterne, ligesom det søges omtalt i landbrugsmedierne. Evt. indlæg på Plantekongres 2022. Der afholdes et møde/workshop (3 timer) i efteråret 2021 med deltagelse af sædekornsbranchen, hvor forsøgene evalueres.

Leverandør: SEGES

Formål: At udvikle et IPM-modul til sortinfo.dk for vinterhvede. Modulet vil på en pædagogisk måde formidle sortens udbytte, modtagelighed over for sygdomme og merudbyttet for svampebekæmpelse og sortens ”IPM-point”. Dette kan bidrage til, at flere jordbrugere vælger at bruge mere resistente sorter og evt. sortsblandinger af disse.

Projekter om kulturtekniske tiltag og modstandsdygtige sorter

IPM-modul til sortinfo.dk

Gå til www.sortinfo.dk for at se IPM-modulet for valg vinterhvede sort.

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Ghita Cordsen Nielsen, Obfuscated Email

Formål: Projektet vil i Landsforsøgene og på Tystofte registrere vinterrapssorters modtagelighed over for Lysbladplet. Denne viden findes ikke i øjeblikket. Oplysningerne skal danne baggrund for at landbrugerne kan vælge vinterrapssort på et bedre grundlag. Data fra projektet offentliggøres på www.sortinfo.dk. Hvis projektet viser, at der er stor forskel på sorternes modtagelighed for Lysbladplet, er det forventningen, at kunderne vil efterspørge disse informationer hos sortsejeren, så denne begynder at registrere sorternes modtagelighed som en del af den almindelige værdiafprøvning.

Resultat: Data lægges ind i databasen om vinterrapssorter.

Link til regNet hvor registeringen fra forår 2020 kan ses.

Link til rapport

Leverandør: The AI Lab

Kontaktperson: Mads Dyrmann, Obfuscated Email  

Formål: At verificere og demonstrere ukrudtsgenkendelse med en mobilapp, hvor der integreres billeder af ukrudtsarterne. Dette vil være en hjælp for sprøjteførerne at kunne tage et billede og få bekræftet, hvilken ukrudtsart det drejer sig om og på den måde skabe det korrekte grundlag for valg af herbicid.

Resultat: Projektet demonstrerer en implementering af automatisk ukrudtsidentifikation i en mobilapplikation, som er trænet på danske ukrudtsarter. For at demonstrere evnen til at genkende ukrudt er algoritmen testet på 35 forskellige ukrudtsarter. Testen viste, at algoritmen har lettest ved at identificere ukrudt, der er observeret ofte eller som har et meget unikt udseende. Ved disse 35 forskellige ukrudtsarter opnås en gennemsnitlig, uvægtet nøjagtighed på 78,2%. Nøjagtigheden er dog markant højere for hyppige arter.

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Marian Damsgaard Thorsted, Obfuscated Email

Formål: Målet med pilotprojektet er at undersøge, om der er potentiale i at fremme behovsbestemt anvendelse af pesticider ved at bygge en enkel og simpel forsikringsordning ind i de varslingsmodeller, der kommer i f.eks. CropManager. I dette pilotprojekt anvendes en helt ny tilgang til ”forsikringsbegrebet”, hvor jordbrugere afprøver en behovsbestemt anvendelse af vækstreguleringsmidler, som tilskynder til at undlade sprøjtning, hvis risikoen for lejesæd vurderes at være lav. Jordbrugerne indbetaler en lille forsikringspræmie tidligt i sæsonnen. Forsikringspræmien skal dække udbetaling af tab, hvis der mod forventning alligevel bliver lejesæd i marken. Efter høst evalueres forsikringsmodellen på baggrund af faktisk forekomst af lejesæd, og udbetaling vil ske til de jordbrugerne som er berørt at lejesæd.

Resultat: CropManager forudsagde hvilke marker, der skulle vækstreguleres og der var kun få forsikringsudbetalinger.

En vækstregulering koster mellem 150-225 kr. pr. ha inklusive omkostninger til sprøjtning. Midlerne alene koster fra 80 til 150 kr. pr. ha., så vurderingen er, at prisen for forsikringen skal være billigere per hektar end prisen på vækstreguleringsmidlet, da mange tager vækstreguleringsmidlet med, når de udfører en svampe-sprøjtning. Ved en pris på forsikringen på 50 kr. per hektar efterlader det landmanden med en nettogevinst på 30-100 kr. pr. hektar, hvis han tegner forsikringen, og ikke får lejesæd. Hvis han får lejesæd, gives der 2500 kr./ha i erstatning. Det skal erstatte det tab, der måtte være ved tab af udbytte, øgede høstomkostninger, øget tørringsbehov og evt. kvalitetstab. Forsikringen tilbydes på de marker, der ligger i den halvdel af risikomodellen, hvor der forventes mindst lejesæd, derfor er det fortrinsvis øgede høstomkostninger landmanden forventes at få ved opstået lejesæd. Forventningen er, at hvis der kommer lejesæd på disse arealer, så vil det opstå sent i sæsonen, hvor det ikke får stor effekt på udbyttet, men primært giver høstbesvær.

Link til rapport.

Leverandør:  SEGES

Kontaktperson: Marian Damsgaard Thorsted, Obfuscated Email

Formål: Indkøbe satellitbilleder fra 2019 af udvalgte områder i Danmark. Billeder i forskellige opløsninger købes, for at undersøge hvilken billedkvalitet der er nødvendig for at dokumentere kornmarker med og uden lejesæd, da der i 2019 var en del marker med lejesæd. Billedmaterialet vil også indgå i det videre udviklingsarbejde, f.eks. med machinelearning, for at forbedre de digitale muligheder for beslutningsstøtte til vurdering af lejesædsrisiko.

Resultat: Billederne indgår i det forsatte arbejde med machinelearning og kobling til marker med lejesæd. I 2020 er der set på hvilken opløsning der var nødvendig for at se lejesæd fra satellit, og det har vi konkluderet på. Desuden arbejdes der med marker med lejesæd fra disse billeder, og sammenholder dem med dyrkningsjournal, NDVI data m.m. for at se om SEGES kan finde nogle sammenhænge den vej.

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Ghita Cordsen Nielsen, Obfuscated Email

Formål: Målet er at gennemføre forsøg, der viser effekten af at graduere svampemiddel efter biomasse, således at gradueret dosis af svampemiddel efter biomasse kan få større udbredelse.

Resultat: Resultaterne er offentliggjort i Oversigt over Landsforsøgene 2019. 

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Ghita Cordsen Nielsen, Obfuscated Email

Formål: Rødsvingel er den næst største markfrøart. Der er en stigende tendens til at afgrøden angribes af svampesygdomme, og der er merudbytte for svampebekæmpelse. Projektet skal klarlægge hvilke svampesygdomme, der er tale om, hvilke rødsvingel typer, der angribes og betydning af afgrødens alder. Det er vigtigt at have mere konkret viden, så der ikke udvikler sig en tendens til at bekæmpe svampesygdomme uden forudgående vurdering af konkret behov.

Registreringer foretages af planteavlskonsulenter i 15 marker og data indberettes til registreringsnettet. Relevante frøfirmaer bidrager også med registreringer. SEGES identificerer sygdomme og offentliggør prognose for behov for sprøjtninger på RegNet.dk

Resultat: Der vil blive fremskaffet viden om hvilke svampesygdomme, der angriber rødsvingel via konkrete indsamlinger af plantemateriale og diagnose af eventuelle svampesygdomme.

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Ghita Cordsen Nielsen, Obfuscated Email

Formål: Der synes at være en tendens til forsikringssprøjtninger i vinterraps mod bl.a. storknoldet knoldbægersvamp. Sygdommen afhænger af vejrforholdene i blomstringsperioden. En tysk beslutningsstøttemodel for storknoldet knoldbægersvamp skal tilpasses danske forhold for at kunne anvendes til en varsling for sygdommen. Modellen tilpasses og dens grundlag som beslutningsstøtteværktøj afprøves hos 15 landbrugere med egen vejrstation. Modellen afprøves og der efterlades et ubehandlet areal i marken. Efter høst optælles angrebsgrad i den behandlede og den ubehandlede del af marken.

Resultat: Forsøg udføres og forsøgsresultater fremlægges som et notat, der gør det muligt for SEGES og andre at indbygge erfaringen i en beslutningsstøttemodel. Dette med henblik på, at der i mindre grad udføres forsikringssprøjtninger og kun sprøjtes når der er dokumenteret behov på baggrund af lokale varslinger.  

Link til rapport og link til statusnotat

Leverandør: SEGES og Landbrug Syd

Formål: At afprøve og beskrive, hvordan anvendelse af lokale vejrstationer vil give et bedre beslutningsgrundlag for at bekæmpe septoria i forskellige hvedesorter efter behov. Hermed vil rådgivning blive endnu mere specifik på markniveau ud fra lettilgængelige it-værktøjer.

Resultat: Der udarbejdes en redegørelse for årets Onfarm forsøg med udbytteopgørelse, databehandling og forbrug af svampemidler. Denne redegørelse vil også perspektivere på, om en lokal vejrstation vil påvirke og ændre den specifikke rådgivning hos landmænd. Der udføres interview med de lokale rådgivere involveret i projektet. Redegørelse offentliggøres på landbrugsinfo.dk. Der udarbejdes artikel til landbrugsmedierne. Resultaterne vil omtales på Seminar om planteværn for konsulenter afholdt af SEGES januar 2021.

Link til statusnotat SEGES og link til statusnotat Landbrug Syd.

Leverandør: HortiAdvice A/S

Kontaktperson: Thomas Skovgaard Lund, Obfuscated Email

Formål: Videreudvikle en ældre men solid varslingsmodel for to skadedyr i grønsager, agerugler og gulerodsfluer, til en digital og app baseret løsning, som både vil fremtidssikre varslingsmodellen og gøre overvågningen mere brugervenlig og mindre arbejdstung.  Projektet har også til formål at brede løsningen ud til både nu og fremadrettet at kunne integrere registrering af overvågning af andre relevante skadevoldere i gartnerierhvervet, som et systematisk værktøj til konsulenter og/eller gartnere.

Projektperiode: 2020-2021

Resultat: En forbedret og mere brugervenlig varslingsmodel for agerugler og gulerodsfluer i en app baseret løsning. Projektet vil også munde ud i et nemt og fleksibelt registreringsværktøj til skadevoldere til brug i erhvervet og med potentiale til at integrere flere skadevoldere løbende og avle data til analyse af angrebsgrad lokalt som nationalt, vurdering af behandlinger og på sigt udvikling af varslingsmodeller. 

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Jens Erik Jensen, Obfuscated Email

Formål: Formålet med pesticidbelastningsberegner er at stille et værktøj til rådighed for brugere af pesticider, så det er muligt at beregne pesticidbelastningen af de pesticider, der indgår i en jordbrugers sprøjteplan, og på baggrund af pesticidbelastningsberegneren have et grundlag for at vælge de mindst belastende pesticider.

Resultat: Data, der indgår i pesticbelastningsberegneren.

Link: Her ses link til pesticidbelastningsberegner: Pesticidbelastningsberegner

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Lars Bødker, Obfuscated Email

Formål: At kortlægge fund af pesticidrester i kartofler som modelafgrøde samt finde frem til en bedste praksis for behandling af afgrøderne, så risikoen for fund af pesticidrester mindskes mest muligt.

Resultat: Det er ikke muligt på baggrund af nærværende analyse at angive præcise metoder til at undgå pesticidrester i kartofler i Danmark. Men undersøgelsen indikerer, at hvis man undlader at bejdse med pulverbejdsemidler indeholdende pencycuron i spirekasser, kartoffellægger og tilkørselsvogne, og der undlades at behandle med midler indeholdende propamocarb eller der fastsættes en dato for senest anvendelse af propamocarb, må det forventes, at antallet af kartofler med restkoncentrationer af plantebeskyttelsesmidler vil kunne reduceres til et minimum.

Link til rapport.

Leverandør: SEGES

Kontaktperson: Poul Henning Pedersen, Obfuscated Email

Formål:  Informations- og rådgivningsindsats i forbindelse med implementering af IPM fra 2010-2018 har genereret et stort antal artikler, videoer, podcasts, fakta ark, webinarer mv. Adgangen til denne viden sker primært gennem hjemmesiden Dansk-IPM.dk, som er et ’sub-site’ på Landbrugs Info. Landbrugs Info omlægges i 2019 til en helt ny platform med nyeste teknologi og principper for formidling på elektroniske medier – PC, tablets og smartphones.

Formålet med projektet er at  holde information om IPM på Landbrugs Info levende og aktuel ved at udvikle og fastholde den ovennævnte information og viden, samt at opdatere hjemmesiden www.ipm.dk, så materiale på siden revideres og så sidens indhold fortsat kan tilgås fra Landbrugs-Info.

Resultat: Kan ses på hjemmesiden: www.dansk-ipm.dk eller https://www.landbrugsinfo.dk/public/9/b/3/ipm_integreret_plantebeskyttelse hvortil der er fri adgang.

Pjece om de 8 IPM-principper 

Pjece om afdriftsreducerende dyser

Læs rapporten om 'Best Practice (IPM) Forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere på golfbaner i Danmark', som er udarbejdet for Miljøstyrelsen i 2020.