Samarbejdet mellem DTU Fødevareinstituttet og Miljøstyrelsen har bl.a. resulteret i udviklingen af den danske (Q)SAR database samt Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af kemiske stoffer. Dette er eksempler på konkrete redskaber, der kan anvendes af industrien i forbindelse med selvklassificering af stoffer, substitutionsovervejelser og prioritering i relation til testning. Redskaberne anvendes desuden af myndigheder til prioritering af stoffer og identificering af potentielle problemstoffer.
Se og søg i (Q)SAR database
Se Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af kemiske stoffer.
Miljøstyrelsen anvender (Q)SAR som et redskab i sagsbehandling
Miljøstyrelsens anvender (Q)SAR i det daglige arbejde med en lang række forskellige opgaver. Herunder kan nævnes:
- Prioritering af stoffer til yderligere vurdering i forbindelse med kemikalievurderinger under bl.a. REACH og OECD
- Identificering af problematiske egenskaber for stoffer, hvor der mangler testdata
- Hjælp til udredning af kemikaliers farlighed i tilfælde af modstridende oplysninger fra testdata
- Anvendelse til specifikke vurderinger herunder
- ved vurdering af forbrugerprodukter
- som støtte i arbejdet med harmoniseret klassificering af stoffer
- ved udarbejdelse af reguleringsindspil under REACH
- ved fastsættelse af grænseværdier
- hjælp til virksomheder i forbindelse med selvklassificering af kemikalier
Miljøstyrelsen arbejder desuden på at udbrede og ensarte myndigheders anvendelse af (Q)SAR i Danmark og i udlandet. Det sker bl.a. igennem deltagelse i internationale arbejdsgrupper, der udarbejder og/eller kommenterer vejledninger til REACH og OECD. Endvidere bidrager Danmark ofte med (Q)SAR forudsigelser ved stofvurderinger i det internationale kemikalievurderingssamarbejde (primært i EU og OECD).
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at (Q)SAR forudsigelser har mange gode anvendelsesmuligheder, men også, at det er vigtigt at være bevidst om begrænsningerne ved disse informationer.
Den danske (Q)SAR database
Miljøstyrelsen har opbygget en (Q)SAR database, der indeholder forudsigelser fra mere end 70 modeller for omkring 650.000 organiske kemiske stoffer i EU.
For mange af de anvendte (Q)SAR-modeller gælder, at omkring 50 % af databasens stoffer er inden for modellernes applikabilitetsdomæne. For de modeller som har det største applikabilitetsdomæne, gælder dette for 80-90 % af stofferne.
Den danske (Q)SAR database blev offentliggjort i 2004 og er frit tilgængelig. I databasen kan man søge efter et konkret stofs modellerede effekter/egenskaber eller foretage såkaldte ”komplekse søgninger”. Ved komplekse søgninger sammenfatter man selv kombinationer af forskellige søgekriterier, der i så fald vil finde alle de stoffer, som opfylder de valgte søgekriterier. Komplekse søgninger er særligt anvendelige i forbindelse med screeninger.
Se og søg i den danske QSAR database (På DTU Fødevareinstituttets hjemmeside)
Databasen giver ved opslag en "(Q)SAR-profil" for det givne stof – altså en samlet oversigt over forudsigelser fra modellerne. ”(Q)SAR-Profilen” dækker bl.a. fysisk-kemiske egenskaber, nedbrydning, effekter på miljøet (økotoksicitet) og forskellige sundhedsskadelige effekter/virkningsmekanismer.
Selve arbejdet med opdatering af databasen og udvikling af nye modeller varetages af QSAR gruppen på DTU Fødevareinstituttet.
Selvklassificeringslisten
Miljøstyrelsens "Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer" fra 2018 bygger på (Q)SAR- forudsigelser af en række forskellige farlige egenskaber. Listen indeholder nu vejledende klassificeringer for mere end 54.000 stoffer. Information om listen, hvordan listen kan anvendes samt baggrundsinformation er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Den vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer