Kemikaliepolitik

Som du måske allerede har læst under emnet særligt farlige stoffer, kommer de fleste danske love om kemiske stoffer fra EU. Og udover love og regler, der gælder i dag, sætter EU også mål for fremtidens miljøpolitik. Det sker i det såkaldte miljøhandlingsprogram.

Siden 1973 har EU vedtaget syv miljøhandlingsprogrammer med forskellige temaer og mål, som EU har bestemt sig for at have særligt fokus på. I 2013 blev det syvende og seneste miljøhandlingsprogram vedtaget af Europa Parlamentet. Programmet gælder frem til 2020, men det har samtidig også nogle visioner for Europas miljø frem mod 2050. Lad os kigge nærmere på, hvad programmet indeholder.

Et godt liv i en ressourcebegrænset verden

Sådan lyder overskriften på EU’s vision for fremtidens miljøpolitik, og her spiller kemiske stoffer en vigtig rolle. De er nemlig – sammen med forurening og klimaændringer – et af de tre centrale områder for EU-medlemslandene i de kommende år.

Inden for de tre områder har EU's syvende miljøhandlingsprogram en målsætning om

• at beskytte, bevare og forbedre naturen i EU
• at udnytte ressourcerne bedre i EU – eksempelvis via genbrug
• at beskytte EU’s borgeres sundhed mod belastninger fra miljøet.

Særligt det sidste mål om borgernes sundhed og trivsel er vigtigt, når det gælder kemiske stoffer. Og i miljøhandlingsprogrammet foreslår EU at gøre en særlig indsats i forhold til kemiske stoffer i produkter, som du og jeg køber i butikkerne. Og den langsigtede vision for EU er, at vi får et miljø helt uden giftige stoffer.

Den danske kemiindsats 2018-21: En samlet strategi på tværs

Også i Danmark er der et stort politisk fokus på borgernes sundhed og tryghed, når det gælder kemi. Traditionelt har de politiske partier lavet brede aftaler om kemiske stoffer for flere år ad gangen. Senest med den danske Kemikalieindsats (2014-17), der blandt andet har fokus på kemiske stoffer i forbrugerprodukter – mens Fødevareforlig 3 (2015-18) handler om kemi i fødevarer, og aftale om pesticidstrategi 2017-2021 handler om brugen af pesticider i blandt andet landbruget. 

Alle Folketingets partier er i december 2017 blevet enige om en ny kemiindsats 2018-2021, der særligt har fokus på at beskytte sårbare grupper såsom ufødte, børn og unge mod skadelig kemi i både produkter og fødevarer. Sigtelinjen for den fælles kemiindsats er den langsigtede vision i EU’s 7. Miljøhandlingsprogram om et ikke-giftigt miljø, hvor borgerne beskyttes mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel, som forudsætter en særlig indsats i forbindelse med kemikalier i produkter og fødevarer. 

Den nye fælles aftale kan omfatte både industrikemikalier, forbruger- og biocidprodukter, fødevarer og fødevarekontaktmaterialer. Indsatsen favner også forskning og videnopbygning, EU regulering, information og vejledning, samt tilsyn og kontrolopgaver.