Alle mennesker i alle aldre udsættes hver dag for kemiske stoffer fra fødevarer, luften omkring os, make-up, tøj, møbler og andre produkter. Men der er stor forskel på, hvordan din krop reagerer på stofferne på forskellige tidspunkter i dit liv. Særligt børn og ufødte børn kan være ekstra følsomme over for kemiske stoffer.
Det følsomme foster
Flere steder her på Kemi, fordi? kan du støde på kemiske stoffer, der er mistænkte for at påvirke og forstyrre vores hormonsystem. Hormonsystemet er vigtigt, fordi det styrer mange forskellige processer i vores krop – blandt andet vores stofskifte, vores evne til at få børn og udviklingen af hjernen. Derfor kan det have problematiske følger, når kemiske stoffer ændrer på vores hormonbalance.
Og følgerne kan være endnu mere problematiske for fostre i gravide kvinder. For selvom fosteret beskyttes af moderkagen, er det alligevel meget følsomt over for forstyrrelser i hormonbalancen. Eksperter har mistanke om, at påvirkning af hormonsystemet i fosterstadiet kan give barnet skader senere i livet. For eksempel at drenge får misdannede kønsorganer, at piger går tidligere i puberteten, og at hjernens udvikling forstyrres.
Du har nok hørt om, at gravide kvinder bliver rådet til ikke at ryge eller drikke under graviditeten, men det er ikke helt så let at undgå forskellige kemiske stoffer i hverdagen. Gravide kan dog få rådgivning til, hvilke kemiske stoffer, de skal være opmærksomme på, og hvilke fødevarer de bør holde øje med
Udsatte småbørn
Babyer og små børn kan være særlig sårbare over for kemiske stoffer, fordi deres krop er mere følsom. Nogle organer er ikke færdigudviklede, og meget tyder på, at deres biologiske forsvarsmekanismer endnu ikke er helt udviklede.
Børns adfærd er en årsag til, at de er mere udsatte end voksne. De rører ved mange ting, slikker på dem og bider i dem. Og når de ligger, går eller kravler, indånder de mere støv, fordi de er tættere på gulvet. Samtidig spiser og drikker børn omkring fire gange så meget per kg kropsvægt sammenlignet med voksne. Det betyder, at de har et langt større indtag af kemiske stoffer fra fx fødevarer, legetøj og indeklinaet.
En undersøgelse fra 2009 viste, at 2-årige børn i Danmark indtager en så stor mængde af blandt andet ftalater og parabener, at det kan medføre en risiko for forstyrrelser af deres hormonsystem. Derfor blev propylparaben og butylparaben i 2011 gjort forbudt i plejeprodukter til børn under tre år, mens de er tilladt i andre plejeprodukter i mindre mængder.
Rapporten ”Børn og ufødte børns samlede udsættelse for udvalgte kemiske stoffer” fra 2017 har undersøgt børns og gravides udsættelse for hormonforstyrrende og neurotoksiske stoffer fra fødevarer, drikkevand, indeklima (støv, dampe), udemiljø (jord) og forbrugerprodukter (kosmetiske produkter, legetøj og andre forbrugerprodukter). Undersøgelsen viser blandt andet at ftalater, PCB og dioxiner, bisphenol A og et enkelt UV-filter(OMC) bidrager mest til risikoen for hormonforstyrrende effekter. Vi udsættes også for andre hormonforstyrrende stoffer, så den samlede risiko vurderes at kunne være problematisk. Stofferne kommer bl.a. fra fødevarer, indeklima og forbrugerprodukter. Resultaterne viser også at bly medfører den største risiko for neurotoksiske effekter. Bly kan komme fra fødevarer, drikkevand, jord og støv.