Når myndighederne skal finde ud af, om kemiske stoffer er farlige for mennesker, dyr eller miljø, undersøger forskere typisk stofferne ét ad gangen i et laboratorie. Men ude i virkeligheden møder du og jeg hver dag mange slags kemiske stoffer mange forskellige steder.
Det kan være i alt fra tøj, sko, creme, make-up og computere til møbler, byggematerialer, fødevarer og mademballage. Du kan optage stofferne gennem huden, når du trækker vejret, og når du spiser eller drikker.
Sådan virker cocktaileffekten
Den samlede virkning af alle de stoffer, vi udsættes for, kalder vi for cocktaileffekt. Cocktaileffekter kaldes også kombinationseffekter, fordi de betyder, at vi kan lægge effekterne af de forskellige stoffer sammen ud fra den effekt, stofferne har hver for sig. På den måde giver blandingen af tre stoffer den samme effekt som de tre stoffer hver for sig lagt sammen – altså 1+1+1=3 (additiv effekt)
Vi udsættes hele tiden for små mængder af stoffer, som ikke giver effekter – hver for sig. Det kan dog betyde noget, hvis vi på samme tid udsættes for andre stoffer med lignende effekter. Udsættes vi for eksempel for tre stoffer, som har lignende effekter men hver især ikke fører til en effekt, kan den samlede mængde af stofferne alligevel føre til effekter – altså 0+0+0=3.
Cocktaileffekter er mest undersøgt i forhold til hormonforstyrrende, allergi- og kræftfremkaldende stoffer.
Sådan tackler man cocktaileffekterne
Vi mangler stadig viden om mulige kombinationseffekter af de kemikalier, vi møder til daglig. Med de mange kemiske stoffer, der er på markedet, og som kan blandes på utallige måder, er det svært at lave regler, der indregner alle kombinationer og mulige miljø- og sundhedseffekter. Eksperter på området siger, at den viden, vi har fået de seneste år, både gør det muligt og nødvendigt at indregne risikoen for kombinationseffekter, når vi vurderer risikoen af kemiske stoffer.
Den nuværende kemikalielovgivning tager udgangspunkt i den viden vi har både om de enkelte stoffers effekter og eventuelle cocktaileffekter. I de tilfælde, hvor vi har sikker viden om cocktaileffekter, tager man det så vidt muligt i betragtning ved vurdering af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Når man risikovurderer kemiske stoffer tager vi hensyn til de usikkerheder, vi kender, ved at medtage usikkerhedsfaktorer i beregningerne, for at sikre et højt beskyttelsesniveau.
Med den viden man har i dag, er det vanskeligt at inddrage cocktaileffekter helt generelt i lovgivningen både nationalt, i EU og internationalt, ligesom det er vanskeligt at opstille krav i lovgivningen om en så kompleks problemstilling. Derfor er en stor del af blandt andet Miljøstyrelsens indsats rettet mod at øge vores viden.
Håndtering af cocktaileffekter er ikke en del af den europæiske kemikalielov, REACH, og kun få steder er det omfattet af fødevarelovgivningen. Udfordringen er derfor, at grænsen for, hvor meget af et stof der må være i eksempelvis et produkt, kan være sat for højt i forhold til, hvornår vi ser uønskede effekter hos mennesker, dyr eller miljø.