Bag om mærkerne

Det er ikke altid nemt at gennemskue, hvilke ingredienser eller kemiske stoffer, der er i de produkter, vi køber i butikkerne. Derfor findes der forskellige mærkninger, som skal lette besværet for os som forbrugere, når vi gerne vil vælge eksempelvis miljøvenlige eller økologiske produkter eller når vi gerne vil fravælge eller have information om farlige egenskaber som nogle produkter kan have. Nogle af dem skal producenterne putte på produkterne ifølge loven , andre er frivillige at bruge.

De frivillige og officielle mærkningsordninger, miljømærkerne Blomsten og Svanen samt EU’s og Danmarks økologimærker, stiller endnu skrappere krav til de produkter, vi køber, end den almindelige lovgivning gør. Mærkerne kan derfor give forbrugerne en større tryghed ved de produkter, de køber.

Det kan du læse mere om her på siden, hvor vi også kigger nærmere på de lovpligtige faremærker, som kan være gode at kende til, når det gælder farlige kemiske stoffer.

Blomsten og Svanen: Miljøvenlige forbrugerprodukter

I  Danmark har vi to officielle miljømærker, der har stort set de samme mål og miljøkrav. Det ene er det europæiske miljømærke Blomsten, og det andet er det nordiske miljømærke Svanen. Begge mærker gælder for en stor del af de produkter, der ikke er fødevarer. Den primære forskel på de to mærker er, at Blomsten er EU’s miljømærke, som dækker alle lande i EU, mens Svanen er et fælles mærke for de nordiske lande.

Når du køber et af de 13.000 produkter, der er mærket med Blomsten eller Svanen, kan du være sikker på, at varen lever op til miljøkrav, der er skrappere end lovgivningen. Det gælder blandt andet brugen af kemiske stoffer, der er skadelige for miljøet eller menneskers sundhed. Samtidig har de to mærker nogle kvalitetskrav, der sikrer, at varen har lige så høj eller højere kvalitet end lignende varer. Det er frivilligt for producenterne, om de vil have miljømærket på deres produkter eller ej. Varer uden miljømærker kan være lige så miljøvenlige som varer med miljømærker.

Inden et produkt kan få tildelt miljømærkerne, bliver det undersøgt, hvordan produktet påvirker miljøet i hele dets livsforløb. Det kaldes en "vugge til grav-vurdering”, der ofte består af fem faser:

• Anvendte råmaterialer
• Produktion
• Distribution og emballage
• Anvendelse
• Bortskaffelse

En vugge til grav-vurdering af eksempelvis en T-shirt rækker altså fra bomuldsmarken, til forbrugeren skiller sig af med den. Det kan eksempelvis være enten som husholdningsaffald eller via en tøjindsamling. Og miljøkravene afhænger af, hvilket produkt der er tale om. Der er eksempelvis forskel på de miljøkrav, der stilles til et stykke legetøj og de krav, der gælder for et køleskab. Du kan læse mere om kriterierne til forskellige produktgrupper hos Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for Blomsten og Svanen i Danmark.

Se YouTube videoen: "Svanemærket og EU-Blomsten - de små valg og det store udbud"

Ø-mærket: Fødevarer med minimal tilsætning

Hvis du vil være sikker på, at de fødevarer, du køber, er økologiske, kan du kigge efter Ø-mærket. Det er det danske økologimærke, som garanterer, at den gård eller virksomhed, der har produceret varen, lever op til nogle bestemte krav. Blandt andet skal økologiske fødevarer som udgangspunkt være produceret uden brug af sprøjtemidler – og kun ganske få tilsætningsstoffer er tilladte.

Som forbruger er man med til at fremme dyrevelfærd og en mere miljørigtig produktion af fødevarer, når man vælger Ø-mærket. Og på samme tid kan man reducere sit indtag af eksempelvis pesticidrester fra kosten. Meget tyder også på, at vi danskere har taget Ø-mærket til os. En undersøgelse har vist, at alle voksne danskere kender mærket, som dermed er den mest kendte mærkningsordning i Danmark.

EU’s økologilogo: Økologi på tværs af grænser

Det er ikke kun det danske økologimærke, du kan finde på de økologiske fødevarer, du køber i butikkerne. I EU-landene er der et fælles økologimærke, som gælder på tværs af de europæiske landegrænser. EU’s grønne økologilogo viser, om et produkt er vurderet til at være økologisk ifølge økologiforordningen, som er de fælleseuropæiske regler på økologiområdet. Kravene til mærket gælder for alle fødevarer, som pakkes eller mærkes inden for EU.

I modsætning til det danske Ø-mærke skal virksomheder putte EU-logoet på deres økologiske produkter.

Faremærker: Produkter der indeholder kemikalier

I EU har vi et fælles sæt af symboler og sætninger, der oplyser om de farer, kemikalierne i bestemte produkter kan have. Du kender dem sikkert fra terpentin-, eddikesyre- eller spritflasken hjemme i rengøringsskabet. Faremærkningen på etiketten fortæller dig, hvordan du skal opbevare produkterne og beskytte dig selv, når du bruger dem – og hvordan du skal skille dig af med rester. Det er ikke kun faremærkerne på de ”skrappe” produkter som rensebenzin, eddikesyre og mineralsk terpentin, som du skal holde øje med. Mærkerne findes også på helt almindelige husholdningsprodukter som f.eks. toiletrens, opvasketabs, vaskepulver, rengøringsmiddel, afløbsrens og spray til imprægnering. Også miljømærkede og astma- og allergimærkede produkter kan i nogle tilfælde være faremærkede.  

I denne folder kan du læse mere om de forskellige faremærker, og hvad de betyder.