Du har sikkert ofte stillet (lækker) sulten med en håndfuld nødder eller rosiner. Nødder og tørret frugt er da også et godt alternativ til slik og andre søde sager, da de indeholder gode næringsstoffer og mindre sukker, vitaminer, mineraler og sundt fedt. Men der kan også være ulemper ved at spise det sunde slik – for i tørret frugt og nogle typer nødder er der et højt indhold af svampegiftstoffer (mykotoksiner). Et af disse er aflatoksin, som er kræftfremkaldende og kan skade arveanlæggene.
Sådan bliver svampegiftstoffer dannet og frigivet
Aflaktoksiner er svampegiftstoffer, der dannes af skimmelsvampene Aspergillus flavus og Aspergillus parasiticus i forbindelse med høst eller opbevaring af fødevarerne. Der findes forskellige aflatoksiner (fx aflatoksin B1, aflatoksin B2, aflatoksin G1 og aflatoksin G2). Aflatoksinerne udvikles under forhold med høje temperaturer og fugtigheder. De findes derfor udelukkende i produkter importeret fra tropiske og subtropiske lande og ikke i nødder fra Danmark.
Aflatoksiner findes primært i nødder og tørrede figner, men kan også findes i fx majs og krydderier. Vi kan også få det gennem mælk, da køer, som fodres med foder, der indeholder aflatoksin B1, udskiller dette via mælken som aflatoksin M1. Et andet kendt mykotoksin er ochratoksin A, som også dannes i tempereret klima, og som findes i korn, rosiner, druesaft, vin, kakao, lakrids, kaffe, krydderier mv.
Problemet med aflatoksiner
Aflatoksiner er kræftfremkaldende og genotoksiske, hvilket betyder, at de kan forårsage ændringer i DNA.
I forhold til skadelige virkninger er det især leverkræft, man har fokus på, fordi selv meget små mængder af aflatoksin, i størrelsesordenen 1 ng/kg kropsvægt/dag, kan bidrage til udvikling af kræft i leveren. Den skadelige effekt af aflatoksiner er værst for personer med hepatitis (leverbetændelse), hvilket er udbredt i bl.a. afrikanske lande, og hvor forholdene for dannelse af aflatoksiner er gunstige.
Om et mykotoksin vil påvirke sundheden, afhænger dog af forskellige faktorer: mængden der indtages, hvilken toksisk effekt det har – fx om det er kræftfremkaldende eller nyregiftigt – og hvor stor ens kropsvægt er. Mykotoksiner har typisk ikke nogen akut skadelig virkning, og eventuelle skadelige effekter så som kræft, opstår først efter længere tid. For at reducere skadelige effekter fra mykotoksiner er det derfor ikke indtaget den enkelte dag, der har stor betydning, men mere det samlede indtag over længere tid.
Spørgsmål
Hvad kan du selv gøre for at undgå svampegiftstoffer?
Tørret frugt og nødder er kilde til en række vigtige næringsstoffer så som kalium, C-vitamin og jern og for nødders vedkommende også proteiner og umættet fedt. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man spiser 30 gram usaltede nødder om dagen. De fleste spiser ikke så mange nødder – gennemsnitligt spiser danskerne 6,6 gram om dagen.
Et problem for ’nøddespisere’ kan være, at de fleste typer nødder indeholder meget lidt eller intet aflatoksin, mens nogle enkelte nødder så som pistacie- og paranødder kan indeholde store mængder.
Hvordan kan det være, at disse typer nødder findes på markedet i Danmark, når der nu er påvist en sundhedsrisiko?