Fluorstoffer er effektive
Fluorerede stoffer er kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, der skyer vand, fedt og smuds. De anvendes bl.a., fordi deres kemiske sammensætning gør, at de er effektive selv i små mængder. Samtidigt binder de sig nemt til det materiale, de skal virke på – så som kageindpakning, mellemlægspapir og poser til mikrobølgepopcorn.
Fluorerede stoffer anvendes i mange andre produkter end pap og papiremballage, fx regntøj og imprægneringsspray til sko og tøj.
Problemet med fluorerede stoffer
Noget af det problematiske ved organiske fluorerede stoffer er, at de alle er svære at nedbryde, og at en del af dem ophober sig i både mennesker, dyr og miljøet.
Derudover er nogle af de fluorerede stoffer mistænkte for at svække immunsystemet. Forskere har for eksempel vist en sammenhæng mellem indhold af stofferne i blodet og virkningen af vaccinationer til børn. Således at børn med de højeste indhold i blodet havde mindst gavn af vaccinerne. Børn kan blive udsat for de fluorerede stoffer fra kosten og fra deres mødre, som kan overføre stofferne under graviditeten og amningen til deres børn. En undersøgelse fra 2014/2015 fra Syddansk Universitet viste for eksempel, at jo højere koncentration af fluorstoffet PFAS, der var i de gravide kvindes blod, jo flere dage med feber havde børnene i deres første leveår.
Læs mere om, hvordan kemiske stoffer kan påvirke os tidligt og i livet under emnet Kemi og småbørn.
Undersøgelser tyder også på, at nogle fluorstoffer kan være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende – læs mere om dette under emnet om outdoortøj.
Reglerne i Danmark
Alle emballager til fødevarer skal leve op til kravet om, at de ikke må afgive smag, lugt og stoffer i sundhedsskadelige mængder til fødevarer. For pap og papir emballager til fødevarer skal producenten eller importøren af emballagen selv vurdere, om emballagen lever op til dette krav. For de organiske fluorerede stoffer er dette ikke helt enkelt, da der findes mange forskellige af dem, og vi ikke kender effekterne af alle stofferne. Nogle af stofferne kan muligvis godt anvendes, uden at de udgør et sundhedsmæssigt problem.
For at være på den sikre side anbefaler Fødevarestyrelsen, at producenterne slet ikke anvender papir der er tilsat organiske fluorerede stoffer. Hvis disse stoffer alligevel bruges, skal det vises, at de er sikre at anvende. Reglerne for emballage til fødevarer sætter ikke krav til effekter af stofferne i miljøet, dette sker i kemikaliereglerne.
Fluorstofferne inddeles i de langkædede og kortkædede. De langkædede har mere end otte kulstofatomer, mens de kortkædede har seks eller færre. Nogle virksomheder er frivilligt begyndt at erstatte de langkædede fluorstoffer så som PFOS og PFOA med kortkædede, da de har en bedre sundhedsprofil. Men meget tyder på, at nogle kortkædede fluorstoffer kan være lige så problematiske som de langkædede. Og nogle af de kortkædede skal bruges i større koncentrationer for at opnå samme effekt som de langkædede
Spørgsmål
Hvad tænker du om, at nogle alternative fluorstoffer er lige så skadelige som dem, de skal erstatte?