”Husk nu solcreme!” Det har du sikkert hørt mere end én gang i dit liv – og med god grund. Solcreme er en vigtig beskyttelse, når du bevæger dig ud af skyggen på en solskinsdag. Men har du nogensinde tænkt over, hvad den hvide, solbeskyttende creme indeholder? Et af de vigtigste elementer i enhver solcreme er de såkaldte UV-filtre. Et UV-filter er et kemisk stof, der kan beskytte huden mod solens ultraviolette stråler. Men undersøgelser har skabt mistanke om, at bestemte UV-filtre kan være problematiske for både mennesker og miljø.
To slags UV-filtre
UV-filtre kan opdeles i to typer: De kemiske og de fysiske. De kemiske filtre består af særlige organiske molekyler, der trænger ned i det øverste hudlag. Mens de fysiske UV-filtre lægger sig som en synlig tynd hinde oven på huden. Mange producenter er dog gået over til at bruge de fysiske UV-filtre på nanoform, fordi det gør solcremen mere gennemsigtig. Det er tilladt at anvende to fysiske UV-filtre i solcreme; zinkoxid og titaniumdioxid.
Nogle kemiske UV-filtre er fundet i modermælk, urin fra børn, i blodet hos gravide samt i miljøet, hvor stofferne kan ophobe sig i levende organismer (biota). Det betyder ikke, at stofferne nødvendigvis er skadelige, men at man kan blive udsat for dem, fordi de kan genfindes.
Spørgsmål
Hvordan tror du, at kemiske stoffer kan ende i dyr?
UV-filtre beskytter mod solens stråler
Både de kemiske og de fysiske UV-filtre er vigtige for at beskytte vores hud mod solens stråler, som blandt andet kan give hudkræft. Det gælder både UVA- og UVB-stråler, som er de to typer stråling, der når ned til jorden gennem atmosfæren.
Mens de fysiske UV-filtre fungerer som et spejl, der reflekterer strålerne væk fra huden, trænger de kemiske filtre ned i huden. Her fungerer de ved at absorbere de ultraviolette stråler, som de via en kemisk proces omdanner til varme, der sendes ud i luften gennem huden.
Se YouTube videoen: "Why do we have to wear sunscreen? - Kevin P. Boyd"