Deodorant

De fleste danskere har en deodorant stående hjemme på badeværelset – det gælder eksempelvis 95 pct. af alle piger i alderen 13-16 år. Forskellige deodoranttyper kan indeholde vidt forskellige kemiske stoffer – blandt andet det bakteriedræbende stof triclosan og aluminiumsalte, der hæmmer svedproduktionen.  

Parfume trænger ned i huden  

Når du bruger parfumeret deodorant på kroppen, kan parfumestofferne trænge ned i huden. Det sker særligt i armhulen, som har følsom hud. Nede i huden vil eventuelle stoffer i parfumen, du ikke kan tåle (allergener), fungere som antistof for dit immunsystem, der straks aktiverer hvide blodlegemer (T-lymfocytter) i dine lymfeknuder.

Når kroppen første gang bliver udsat for allergener, er der ikke nogen synlig effekt.

Men næste gang stoffet kommer ind i huden, vil kroppen huske det og sende hvide blodlegemer op til hudoverfladen. På den måde er der skabt parfumeallergi, som viser sig med udslæt, rødme og hævelse på huden.

Se filmen om den allergiske reaktion.

Parfumestoffer i deodoranter

Parfume giver duftende produkter

Parfume er en blanding af duftstoffer, som tilsættes eksempelvis rengøringsmidler, stearinlys og deodoranter for at give produkterne – eller det, de bruges til - en bestemt duft. Der findes i alt cirka 2.500 forskellige duftstoffer, som kan kombineres på forskellige måder.

Den væsentligste årsag til, at vi bruger deodorant, er at mindske svedproduktion, bakterievækst og lugt. Og til det formål er tilsætning af parfume faktisk ikke nødvendig. I en test blandt 21 teenagepiger svarede 90 pct., at de parfumefri deodoranter er lige så gode eller bedre til at holde svedlugten væk sammenlignet med deodoranter med parfume. 

Parfumen giver mest parfumeallergi

Parfumeallergi er en livslang tilstand, som kan være besværlig i hverdagen og kan medføre nedsat livskvalitet for de cirka 2-4 pct. af den danske befolkning, der er ramt. Og parfumestoffer i deodoranter er den hyppigste årsag til parfumeallergi. En undersøgelse viser, at cirka hver fjerde dansker har fået sin parfumeallergi ved at bruge deodorant.

Denne YouTube video: "Videncenter for Allergi - Livet med parfumeallergi" er et eksempel på de gener og udfordringer, som en parfumeallergiker oplever. Hvordan kan det være, at det er så svært at undgå parfumestoffer for allergikere? Og på hvilken måde kommer det os ved?

Vi kender i dag cirka 100 parfumestoffer, der kan være allergifremkaldende. I deodoranter og anden kosmetik skal parfumestoffer nævnes som ”parfume” eller ”aroma”” i indholdsdeklarationen, men det kan dække over op til 300 forskellige stoffer i det samme produkt. Dog har EU vedtaget en liste med 26 parfumestoffer, som skal nævnes i produkternes indholdsdeklaration. Det kan være en hjælp for de forbrugere, der ved, at de ikke kan tåle et eller flere af disse bestemte stoffer.

Spørgsmål

Hvorfor tror du, det alligevel kan være svært som allergiker at undgå parfumestoffer i de produkter, man køber? Og hvad tænker du, at EU og andre myndigheder kan gøre for at hjælpe allergikerne endnu mere? Parfumestoffer kan have naturlig oprindelse eller være fremstillet syntetisk. Og selvom mange producenter fremhæver deres deodoranter som ”naturlige” eller ”økologiske”, er det ikke en garanti for at undgå allergi. En undersøgelse har vist, at de fleste allergifremkaldende parfumestoffer faktisk kommer fra naturen.

Spørgsmål

Hvorfor vælger vi produkter, der er mærket ”naturlige”, og hvilke problemer kan det give? Undersøg, hvilke miljømærker du kan kigge efter, når du vælger deodorant. 

Refleksion

Hvorfor tror du, at der findes mange deodoranter på markedet med parfume, når det ikke er nødvendigt for at holde svedlugten væk?

Modsat shampoo og sæbe skyller vi ikke deodoranten af efter brug. Hvad tror du, det betyder for risikoen for parfumeallergi?

Mener du, at det er myndighedernes eller forbrugernes eget ansvar, at så mange mennesker har parfumeallergi?

95 procent af 13-15-årige piger bruger deodorant. Hvad tænker du, risikoen er ved, at være i kontakt med parfume i en ung alder?