Vidste du, at der hvert år bliver solgt op mod 1 million høretelefoner i Danmark (tal fra 2008)? Hvis du er en af køberne, er det nok mest design og lyd, du tjekker ud. Men faktisk risikerer du at få små mængder uønskede kemiske stoffer med i købet.
Høretelefoner og andet elektronik kan nemlig indeholde problematiske stoffer som ftalater, organisk tin, kortkædede klorparafiner og tjærestoffer (PAH'er), viser en test fra Tænk Kemi og en tysk test. Tjærestoffer, også kaldet PAH’er (Polycykliske aromatiskekulbrinter), er mistænkte for at kunne give kræft og være hormonforstyrrende. PAH'er findes naturligt i brændsler som stenkul og råolie.
PAH'er kan komme ind gennem huden
I høretelefonernes plastikdele kan der være brugt blødgøringsolier, som skal gøre plastikken rar at røre ved. I de olier kan der være PAH'er, som kan blive overført fra plastikken til den hud, høretelefonerne rører ved.
25 procent af danskerne bruger høretelefoner mindst fem gange om ugen. Mange børn og unge bruger høretelefoner hver dag. Det betyder, at mange danskere kan være udsat for små mængder PAH'er, da PAH'erne også kan findes i andre produkter. Og børn kan være særligt sårbare over for problematiske stoffer.
Læs mere om det i emnet Kemi og småbørn
Stoffets funktion i høretelefonerne
PAH'er kan frigives under opvarmning, når råolie for eksempel omdannes til blødgøringsolie eller farvestoffet carbon black. Begge kan indgå i høretelefonernes plastik- eller gummidele.
PAH’er kan altså findes i blødgøringsolie, som kan anvendes i plast- og gummidele til høretelefoner. PAH’erne kommer med som urenheder eller i farvestoffet, og de har ikke nogen funktion.
PAH'er er overalt
PAH'er dækker over en gruppe på mere end 100 stoffer. Vi møder dem i alt fra bil-os, dæk og forurenet jord til cigaretrøg, sko, branket kød, cykler og røget fisk. Hver PAH har sine kemiske egenskaber.
Spørgsmål
Hvorfor har det betydning, at der er tjærestoffer i flere forskellige ting, vi møder i hverdagen? Hvad kan du selv gøre, hvis du vil undgå tjærestoffer?
Dyreforsøg har vist, at når PAH’erne trænger gennem huden, transporteres de ret hurtigt rundt i kroppen. Herfra udskilles PAH'erne og omdannes i kroppen til andre stoffer, som kan skade vores DNA på forskellige måder.
Flere af dem kan fremkalde kræft, og nogle PAH'er kan også skade arveanlæggene, fostre og evnen til at få børn. Derudover har forsøg på dyr vist, at nogle PAH'er kan påvirke kroppens forsvar mod sygdomme.
Arveanlæg kan tage skade
En af de mest problematiske PAH'er er benzo[a]pyren (BaP). Teoretisk kan et enkelt BaP-molekyle skade arveanlægget, hvilket kan føre til kræft. Sandsynligheden er dog meget lille. Men vi ved ikke, hvor stor en mængde PAH'erne mennesker kan udsættes for uden at tage skade. Den laveste koncentration, man i dyreforsøg har givet til dyr, giver effekter. Det er altså ikke muligt at finde en ufarlig mindste mængde af stoffet, hvorfor det er svært at sætte en grænseværdi. Derfor udregner vi det risikoniveau, vi som samfund vil acceptere. Grænseværdien må i værste fald lede til, at en person ud af 1 million må blive syg af den koncentration, vi tillader (livstidsrisiko).
Spørgsmål
Hvad er fordele og ulemper ved den måde at arbejde med risiko på?
Farlig kemi forbydes
Hvad skal vi som personer og samfund gøre, når vi ikke ved, hvor høj en koncentration af PAH'er vi kan tåle? Nogle mener, at man skal forbyde alle kemikalier, der mistænkes for at have skadelig effekt på mennesker eller miljø. Andre mener, at der skal være klare beviser for skadelige effekter ved de doser, mennesker eller miljø udsættes for, før kemikalierne skal forbydes.
Spørgsmål
Hvilke fordele og ulemper vurderer du, der er ved at forbyde alle mistænkte kemikalier?
I 2015 trådte en EU-lov i kraft. Den betyder, at otte forskellige typer PAH’er maksimalt må findes i forbrugerprodukters plastik- og gummidele i koncentrationen 1 mg/kg – og kun halvdelen i børneprodukter. Det gælder for produkter, der rører ved huden, som for eksempel nogle dele af høretelefoner.
Frem mod 2018 vil myndighederne undersøge, om der er ny viden om PAH’er i forbrugerprodukter. På den baggrund tager EU stilling til, om grænseværdierne skal være endnu lavere – eller om de skal beslutte, at virksomhederne skal bruge råmaterialer uden PAH'er.
Hvad synes du, om den måde EU arbejder med PAH’er?